Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 6. Februar 1897 - Sophie Apenæs Zela (med Billede) - Vakre Kvinder i den modne Alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der trænges al din Viljekraft
for ikke da at give tabt.
ZNen Viljens Kraft du ogsaa eier,
og derfor vil du vinde Seier.
Gaa trøstig kun ad Veien hen!
Om tornefuld, den er dog din.
Stans ei og se dig ei tilbagel
Vil min Lykøskning med du tage! H-)
K. N.
si- sk
sk
Saaledes skrev engang Frk Karen Nilsen om den
bekjendte Kunstnerinde, Sophie Upenæs (Zela). Hun var
ung dengang, og übekjendt, men i Blikkets Alvor»i
Viljens Styrke og i de store kunstneriske Anlæg saa alle
rede Frk Nilsen dengang, ikke alene den vordende Kunstner
inde, men ogsaa den rene og mod Sandhed stræbende
Kvinde.
Thi en Kvinde er Fru Zela først og fremst, en
sandhedSkjærlig, alvorsfuld Kvinde, hengiven som Datter
og trofast og kjærlig som Ægtefælle og 2NOr.
Men hun er ogsaa Kunstnerinde, rig i sin Kunst og
fedt til at glæde andre ved sin sjeldne musikalske Be
gavelse.· Det er ~Tonerne« som har baaret hende gjen
nem Verden. Der hvor Tonerne ikke var med der gik
det tungt og traat, men Sangen, Tonerne, lettede Byr
derne og banede Veien for hende.
~Om jeg bare havde kunnet synge mine Lekser da
jeg var liden«, sagde hun engang til sin Mor, da hun
paa en kort Tid havde lærten meget vanskelig Rolle,
~saa skulde du ikke havt saa meget Bryderi med mig som
du havde.«
Fru Basilier-2Nagelsen, der var hendes første Lærer
inde, tilraadede hende efter en ganske kort Undervisning
helt at slaa ind paa Kunstnerbanen Og opmuntret hertil
ogsaa af andre Uutoriteter paa Kunstens Omraade fulgte
hun de givne Raad noget hun sikkerlig aldrig har
angret.
’Trods den store Konkurrance blev hun i 1880 op
taget som Elev ved kungL musikalske akademien i
Stockholm, hvor hun i 2 Uar studerte under Professor
Giinthers Veiledning. I Paris fortsattes hendes Ud
dannelse under den bekjendte Sanglærerinde Mme. Marchesi.
Høsten sBBS optraadte hun første Gang her i Kri
stiania, og hendes Landsmænd vidste ogsaa at vurdere
hendes store musikalske Begavelse. Kritiken var enstem
mig i sine sLovtalerz hun var en Kunstnerinde af Rangl
Samme Høst reiste hun til liøln, hvor hun efter sin
første Debut Paa Stadtteatret som Margaretha i ~Faust«
blev tilbudt fast Engagement med en meget stor Gage,
et Tilbud som hun ogsaa modtog.
Vinteren kBB6——B7 opholdt hun ;sig i Køln, hvor
hun optraadte i U Operaer, flere Gange i hver, altid
drq) «Gransus«. Ulb. CammermeYerS Forlag-
hyldet af det fremmede publikum og af Kritikerne i de
tyske Avisen
Vinteren 1888 tilbragte hun atter i paris, hvor
hun under Delle Sedies Tedelse indstuderte flere Opera-
Partier. Direktør Harris fra Covent garden isLondon
fik her en Gang Anledning til at høre hende og tilbød
hende straks Engagement, et Tilbud som hun dog ikke
kunde modtage, da hun var bundet andetsteds-.
Ukange vil sikkerlig mindes hendes Konserter her i
Kristiania samme Uar, hendes Optræden som INargaretha
i ~Faust« samt den Række Kirkekonserter hun sammen
med Hr. Organist Chr. Cappelen holdt i flere af Provins
byerne. Overalt blev hun modtaget med aabne Urme
Norge var stolt af sin Datter!
Sophie Zela Upenæs blev 1889 gift med den be
kjendte amerikanske Udvokat og Forfatter Ukr. Edgar
Uchom. Hun har saaledes nu slaat sig ned blandt
Umerikanerne, hvor hun ogsaa, overalt hvor hun har
optraadt, har vundet Publikums og Kritikens udelte
Bifald.
Sammen med sin UTand og lille Søn aflagde hun
forrige Sommer et Besøg i sit Hjemland Sygdom hind
rede hende dog fra at optræde offentlig. Klimatet i
Boston har nedbrudt hendes Helbred og, ialfald for en
Tid, henvist hendetil Privatlivet Det er dog at haabe
at hendes nuværende Ophold i Syden vil gjengive den
begavede Kunstnerinde hendes fulde Helbred. ·
w« » s
· A i ’ ’S
Ok- säj ,
sDF .-
HTTP-EQ
Yatire Evinder i den modne Alder.
Man hører ofte i den nyere Historie at Kvinder, som allerede
har lagt den første Ungdomstid bag sig, dog har udøvet stor Magt
ved sin Skjønhed Saaledes var Diane de Poitiers allerede 36 Aar
da den attenaarigse Henrik ll forelskede sig i hende, og hun indtog
übestridt den første plads ved det store Hof ligetil han døde og
Katarina af "Medici besteg Tronen.
Ann a af Osterrige beskrives som den skjønneste Fyrst
inde i Europa paa sin Tid; Buckingham og Richelieu kjæmpede
om hendes Kjærlighed -
Ninon de I’Enclos, ligemeget bekjendt for sin Skjønhed som for
fin Aandrighed, var den seirede Stjerne under tre Generationer·
DJ hun var 72 Aar gammel blev Abbe Berais heftig forelsket
i ende.. -
Ludvigle giftede sig med Mlle de Maintenon da hun var
kiz Aar gammel; og Katarina 11 af Rusland var alle
rede Zz Aar da hun bedaarede den unge General Orlosif Lige
til sit Mde Aar beholdt hun sin Skjønhed, der blot udvik edes til
endnu større Modenhed. Og ved hendes Død fandtes der endnu
unge Mænd, som Var utrøstelige ved hendes Bortgang
Mlle Mars, den te, franske Skuespillerinde, stod paa Høi
den af sin Skjønhed og Kunst, da hun var 45 Aar gammel. Hen
des Arme og Hænder var særlig te over hele Europa, og
utallige Kunstnere bad om Tilladelse til at modellere hende. .
» Mlle Recamier erklæres for at være den vakreste Kvinde i
Europa da hun Var 58 Aar, og hun nød denne Ære uformindsket
iis Aar. · . (Jdun.)
46 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
