Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 6. Februar 1897 - Fyrstinde Aleksandra. Et Mordattentat i St. Petersburg (Forts.) - M. H.: En Dag i et Pensionat i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunde jeg tro mine egne OineP det var Grev Wladimir
Ukenzikof · F
For et Øieblik syntes jeg at Værelset dreiede sig
rundt med mig, og jeg træde jeg skulde falde om. ZNen
Overraskelsen og Glæden bragte mig snart til at glemme
alt andet, selv den strenge Etikette, og med et Glædes
skrig kastede jeg mig i min Forlovedes Arme.
Det varede en Tid før nogen af os kunde sige et
Ord. Greven løsgjorde sig tilsidst og vendte sig mod
Keiseren idet han sagde:
Tilgiv os, Deres ZNajestæL Vi har begge lidt
saa meget. ·
Hvorledes skal jeg kunne beskrive Keiserens Godhed
og Venlighed. Kun de som kjendte ham godt har no
gen virkelig Forstaaelse af hans ædle Hjerte og storslagne
Karakter.
Fra hans Zlkajestæts egenMund fik jeg nu vide
den sande Sammenhæng i denne gaadefulde Historie.
Zlkin Forlovede havde ved en enestaaende dumdristig
Handling ikke alene reddet sin keiserlige Herre, men ogsaa
overgivet Nihilisternes fornemste Ledere i Politiets Hænder.
’-Menzikof havde længe næret INistro til sin Tjener,
og denne Mistro fik ny Næring den Dag da Døds
attesten— blev lagt paa Keiserens Skrivebord. Et Par
ZNinuter før den frække Handling blev opdaget havde en
af Gardeofficererne set Manden luske omkring i Nær
heden af Keiserens Værelser; men da han var Garde
kapteinens betræde Tjener kunde han under Paaskud af
at bringe et Bud til sin Herre opholde sig hvor han
vilde i Paladset, selv i Keiserens private Værelser, uden
at nogen behøvede at se noget mistænkeligt deri. Men
zikofs NRJ-tanke steg dog næsten til Vished, da Dødninge
hodet ti Dage efter blev lagt paa Keiserens Seng. Og
da han følte at han selv havde begaat en Feil ved
ikketidligere at have optraadt med større Bestemthed
besluttede han nu at gjøre alt hvad der stod i hans Magt,
forat den Mand han mistænkte kunde blive fængslet saa
snart som muligt. .
Han skyndte sig øieblikkelig hjem, og da han kom i
Nærheden af sit Hus saa han en Ukand springe ud gjen
nem Gadedøren og skynde sig bort i modsat Retning.
Han gjenkjendte straks sin Tjener Kadeskowsky og
fulgte efter ham i Afstand ligetil en af Byens Udkanter,
hvor han. saa ham førsvinde inde i et Hus. Greven
fulgte efter, men da Uslingen saa Greven træde ind isit
Værelse førstod han øieblikkelig, at alt var tabt. Lyn
snart snappede han en Revolver og sigtede. Greven kom
ham imidlertid resolut i Forkjøbet, og der opstod en for
tvilet Kamp, under hvilken Skuddet gik af med den Følge
at Polaken blev dødelig saaret og udaandede paa Stedet.
LNenzikof tænkte naturligvis først paa at tilkalde
Politiet, forat Værelset kunde blive undersøgt. Men sæt
at der ikke fandtes Beviser paa ZNandens Forbrydelse
maatte der da ikke falde Mistanke paa ham selv? Da
denne Mulighed faldt ham ind bestemte han sig til selv
at undersøge Værelset inden han lod Politiet skride ind.
Det faldt ham ikke vanskelig at finde hvad han søgte.
Ved Hjælp af, en .Nøgle, som han fandt i Skurkens
Lomme, laaste han op en liomodeskuffe, og paa Bunden
af denne fandt han ikke alene de Papirer han søgte, men
ogsaa Dokumenter der viste at Kadekowsky var en af
Hovedlederne for en djævelsk Sammensværgelse mod Za
rens Liv. Uf Papirerne fik han ogsaa vide hvor de
Sammensvorne pleiede at mødes samt de Tegn og Løsen
man maatte kjende for at faa Udgang til Vkøderne Da
Menzikof af førskjellige Hentydninger i Brevene førstod,
at Kadekorvsky forklædt havde besøgt disse 21køder, fattede
han den overilcde Beslutning at spille den døde Mands
Rolle for derved lettere at kunne forhindre den djævelske
Plan. Da han var bange for at der muligens kunde
falde nogen Mistanke paa ham selv, vilde han ikke sætte
sig i Forbindelse med Politiet. Han leiede et Værelse i
en Udkant af Byen og vovede sig ikke ud uden for at
overvære Nihilisternes TNC-den Til disse skaffede han sig
Udgang ved Hjælp af Forklædning og de hemmelige Tegn
som han kjendte fra de Papirer han havde fundet i den døde
Mands Værelse Det var hans sikre Haab at det skulde
lykkes ham at udforske de Sammensvornes Planer, saa
han i Tide kunde tage sine Forholdsregler og forhindre
den forfærdelige Katastrofe Naar han først havde faat
alle nødvendige Oplysninger vilde han overgive Hoved
lederne i Politiets Hænder, saa de kunde faa sin fortjente
Straf. Men det viste sig at denne Plan var meget
vanskelig at realisere. Da han først var kommen inden
for Nihilisternes Rækker opdagede han snart, at alle
disse Mennesker betragtede hinanden med Mistro, og
han saa til sin Skræk, at de bevogtede alle hans Skridt,
saa han næsten maatte betragte sig selv som Fange.
Da han skrev til mig maatte han derfor benytte sig af
saa tvetydige og svævende Udtryk, at hans Kamerater
ikke vilde fatte ZNistanke, hvis Brevet tilfældigvis skulde
falde i deres Hænder før det havde lykkedes ham at faa
overleveret det til mig. Han havde stolt paa at jeg nok
vilde førstaa at udlægge det paa den rette ZNaade Og
han havde været saa vis paa at min Tillid til ham ikke
vilde rokkes hvad der end maatte hænde. Hvis det bare
havde været ham muligt at fortælle mig alt, hvor mange
tunge Timer kunde jeg da ikke have undgaatt
Uken det vovede han ikke. Desuden maatte det nu
snart blive bestemt, hvilken Dag Katastrofen skulde fore
gaa, og da maatte han være paa sin Post. Han vidste
at hanA var en af dem der skulde betroes det ærefulde
Hverv at bringe den frygtelige Plani Udførelse; men
naar det blodige Drama skulde foregaa, og hvilken Rolle
man havde tiltænkt ham, det vilde han først faa vide
et Par Timer iforveien. Hovedlederne for Sammen
sværgelsen anvendte den mest gjennemferte Forsigtighed
under Forberedelserne til det forfærdelige Skuespil og om
gav sig med den største Hemmelighedsfuldhed. F
( orts.)
EnDag
i et Pensionat i Paris.
Jeg vaagnede idag med en egen Følelse, træde jeg
laa i en bred Himmelseng ligesom ude paa Landet hos
Moster Unne, saa op, men opdagede ingen Sengehim
mel. Zlkosters gammeldagse Dyne havde forvandlet sig
til en liden sirlig Dunpude med blødt, silkelignende Træk,
og en underlig Tingest af en Rul laa under mit Hoved.
Det var mørkt; jeg havde igsaaraftes trukket de tykke
Damaskes Gardiner tæt sammen foran Sengenischen.
Et fransk Soveværelse er beregnet paa at skaffe Ro
og Stilhed for Nerverne. Tepper paa Gulvet, mørke
Portierer, som efter Behag kan trækkes frem og tilbage
fra Vinduerne; under Portiererne Gardiner, hvide, klare,
der fuldstændig dækker Ruderne. Saaledes lunt beskyttet
er et Soveværelse i Paris. Dagligværelserne er noget i
URD 53·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
