Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 6. Februar 1897 - M. H.: En Dag i et Pensionat i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samme Stil; det lader ikke til, at man her bryder sig
meget om at se paa Gaden. Da Vinduerne næsten naar
lige ned til Gulvet, er der altid en liden Balkon eller
ialfald et Jerngitter udenfor. Kaminen, der er prydet
med Uhr, Lysestager og ofte et Par 2Netalvaser, mang
ler aldrig, heller ikke Toiletskabet med det store Speil
i Døren og Komoden med Marmorpladen. .
Klokken slaar otte. Det banker, og ind træder
Ukarie med første Frokost, ~le petzii Dejeu·ll9r«, en stor
Kop kogt Ukelk og en bitte liden Kande sterk, sort Kasse
der blandet sammen tilligemed Sukker smager godt til
det ferske Hvedebrød. Nu intet mer før Kl. tolv! Bliv
dog ikke førskrækkede, kjære Landsmandinder, de nervøse,
livlige Parisere behøver ikke saa meget ZTkad som vi
tunge Nordboere i vort kolde Klimat. -
Jeg vil gaa en Tur paa Boulevarden, inden Fro
kostklokken ringer.
Her er en øredøvende Støi. Uafladelig krydser Vogne
og Omnibusser hinanden, Kudskene raaber af Veien,
Sælgerne frembyder sine Varer og skriger, jo høiere desto
bedre. Den Fremmede bliver halvt bedøvet, medens den
indfødte Pariser med den mest overlegne Ukine af Ver
den begiver sig ind inimmelen og krydser de store
aabne Pladse, idet de lader Hestene gaa af Veien for
sig. Hvor den brede, vakre Boulevard med de prægtige
Træplantninger og behagelige asfalterede Veie er vid
underlig deiligt Den umaadelige Plads for Enden af
Boulevarden ser ud, som om den er belagt med Rim
frost med et tet Taageslør over, men det er intet andet
end den lyse Usfalt, som virker saa skuffende. De
kunstneriske Udstillinger i Butikvinduerne er meget fængs
lende. Ligefra de prosaiske Slagterboder, hvor Varerne
er dekoreret med kunstige Blomster og Kniplingspapirer,
til Kunsthandlernes indholdsrige Vinduer, er alt præget
af den parisiske fuldendte Smag.
Hvor Tiden flyrl Nu er Klokken allerede over el
leve. Jeg skulde gjerne have gaaet her endnu længe,
længe, om jeg ikke havde lovet at være tilbage til Frokost.
De fleste Ukedlemmer af Familiepensionatet er alle
rede samlet omkring «det lange, smale Bord, der naar
fra den ene Ende of Spiseværelset til den anden. Væg
gene i dette Værelse er betrukne med brunblomstret Ta
pet, hvorpaa Regnet har sat adskillige ZNerker Det
har tre Vinduer, to til Gaden og et til Gaarden. Ved
siden af det ene Vindu et stort Speil. Nederst ved et
særskilt lidet Bord sidder Verten som Forskjærer og Ud
deler af de Par Retter, man saar paa denne Tid.
Frokosten er hurtig ekspederet, og enhver gaar til
sine førskjellige Gjøremaal. Jeg gaar op paa mit·Væ
relse for at skrive til gamle Venner i Norge, Det kjære,
gamle Norge! Smilende og passiarende samles vi Kl.
? til LNiddag Spiseværelset ser trist ud ved Dagslys,
men om Aftenen, naar Gasblussene er tændt, straaler
det i festlig Glans. .
De optrukne Vinflasker staar ißække og Rad langs
Bordet. Det er ikke mange Herrer tilstede, men derimod
en hel Del Damer, lette, smidige Pariserinder med ynde
fulde Bevægelser og svævende Gang. Det mørke Haar
opstrøget fra Panden, som det let og frit omgiver, me
dens smaa Kamme holder det løst tilbage fra Siderne
og Nakken. Se den unge Frue, hvor Diamanterne funk
ler ved hver af hendes Bevægelser!
Undre Nationer er ogsaa representerede, til Held eller
Uheld for de respektive Lande. Vi har Norge, Sverige,
England, Tydskland, Osterige og Jtalien.
Konversationen indskrænker sig mest til almindelige
Talemaader, for en stor Del paa Grund af Udlændin
gernes Übehjælpelighed i det franske Sprog. Sverige
danner en Undtagelse. Vi har Ukre af vort Broderland,
af den unge Ukand, som aldrig la’r sig forbløffe,"og
som søger at bringe Samtalen ind paa høiere Baner,
selv naar der hviler en trykket Stemning over alle de
andre,
~Un jeune Homme tres-aimable« hvisker den gamle
Ukademoiselle med de brune Fletter paa det graa Haar
ganske høit til sin Sidedame.
~Skade, at han skal reise saa snart; c’estz Dommage,
o’est Dommagel«
Den unge Pige ser bedrøvet ud, men Sverige lader
til at tage det med Ro.
Osterige er ingen straalende Skjønhed med mørke
Oine og kulsort Haar; det er en lys, liden en, livlig og
bevægelig som en Katunge, fuld af Spøg og kvikke
Indfald. Naar hun er i- det Lune, er dog heller ikke
Taarerne langt hørte.
Hun sidder ved Siden af Jtalien, Musfikeren, med
det blege, interessante Ansigt. Hans Tanker ser ud til
at vandre, enten de nu færdes iMusikens tonefyldte
Verden eller i Hjemlandets Rosen og Myrtehaver.
Den unge Englænder ser træt og blaseret ud. Jntet
Under, thi jeg hører ham fortælle sin Borddame, at
han kun er W Aar og aldrig er i Seng før Kl. to om
Ukorgenen Stakkars Gut, om han kom iSeng i or
dentlig Tid, vilde han sikkerlig se mere frisk og glad ud.
Ved Siden af sin Bedstemor sidder en ung Pige, som
nylig er kommet ud af Klosteret. Det ser ud, som om
al den indestængte Livslyst paa en eller anden Maade
maa faa Luft; thi hendes nervøse Livlighed er næsten
irriterende. Kan hun ikke finde paa noget andet, saa
vælter hun den fulde Vinflaske, til Skræk og Afsky for
de to værdige Lærerinder paa den anden Side Bordet.
Maaltidet varer længe. Første Ret er næsten altid
Kjødsuppeeller noget som gaar under det Navn. Er
Suppen virkelig kogt paa Kjød, følger dette efter, ser
veret med en eller anden besynderlig Sauce. Ukellem
Kjødretterne, der gjerne bestaar af førskjellig Slags Steg,
Kylling, Vildt osv. serveres Ukellemretterne: Poteter,
Grøntsager og Stuvinger. Tilsidst mange Slags Oste
og Desert, som væsentlig bestaar af Frugt og Kager.
Efter en Hilsen til de nærmeste Bordfæller og
Vertsfolkene gaar man fra Bordet, hvis man da ikke
først vil have en Kop sort Kaffe. Den store Salon er
hyggelig, med rødgyldne Tapeter og Tepper paa Gul
vet. Paa Kaminen brænder en lystig Jld, om hvilken
de ældre Damer samler sig for at drøfte Næstens Ve og
Vel. Pianoet staar aabent, indbydende De der ikke
trækker sig tilbage paa sine Værelser, og som hverken
fristes af Bynyt eller 2Nusik, har Anledning til at ind
hylle sig-i Røgskyer i den lille Salon. NB. hvis de
ikke frygter Tobak og Fransk.
Snart opfyldes det lille Rum af en tæt Taage.
Underlige Skikkelser kommer svævende gjennem de graa
Røgsøiler, kjendte kjære Ansigtet langt borte i Norge er
ganske nær ved, jeg kan berøre dem med mine Hænder.
Jeg er hjemme igjen, hvor godt og trygt alligevell
Da lyder en Stemme: ~vous pensez, ZNademoiselleP
Drømmen svinder - jeg er i Paris.
M. H.
540 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
