Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. Lørdag 13. Februar 1897 - I Kjøkkenet - Børnenes Tænder - Ingen Haarbørste - Berigtigelse - Brevkasse - Svar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J Kjøkkenet
Spifcseddel passende for Samtiden
Søndag: Hummerposteier.
Kalvefteg.
Æblegrod.
Mandag: Risengrynsgrod.
Karbonade.
Tirsdag: Salt Grynsnppe·
Kde og Flesk.
Frugt.
Onsdag: Potetessuppe·
Benlose Fugle
Torsdag: Roast-Beaf.
Formgrod med Sast.
Fredag: Frikass6.
Multer.
Lordag : Sød Suppe.
Labskaus.
Hummerpoftcier· Posteierne bestilles hos Konditoren. Hum
meren koges i saltet Vand, Kjødet pilles ud af Skallene og skjæ
res i smaa nette Stykker. Skallene stødes med et lidet Stykke
Smør og hældes op i en Kasserolle sammen med lidt Melk. Man
rører godt, til det koger. Naar det er kogt nogle Minuter siles
det op i et Fad, og Skallene kastes væk. Man har lidt Smør
og Mel i en Kasserolle og speder op med den afsilede Melk.
Tilsættes med lidt Sherry og ganske lidet Kajennepeber. J denne
Satice faar den opskaarne Hammer et godt Opkog og øses saa i
Posteierne.
" Æblegrod. Flaskeæbler egner sig bedst til Grød, da der er
mindst Kjerner og meget Kjød i dem. Et Par Stykker hel Kauel,
Sukker og passende Kvantum Vand blandes i en Kasserolle, der
sættes paa Komfuren, ikke over Jlden. Jmens fkræller man
alle Æ.lerne og skjærer dem op. Man bør ikke skjære et og et
Æble op ad Gangen; de bliverda let brune og er ikke saa gode.
Førft naar alle Æblerne er fkrællet, skjæres de op. Kasserollen
sættes over Jlden, og Æblerne koges, til de har jevnet sig godt.
At bruge Potetesmeljevning er nu gammeldags; de fleste synes
ikke om Melsmagen. «
Nisengrynsgrod IJ2 Kg. bedste Sort Risengryn vaskes godt.
3 Liter nysilet Melk sættes over Ilden. Naar Melken koger
har man- Grynene i og lader dem koge 15 Minuter. Gryden
tages af Jlden og sættes paa Komfuren med et tæt Laag over,
staar saaledes tildækket 3f4 Time og er da i Almindelighed fær
dig. Man maa røre en Gang imellem. Ved at koge paa denne
Maade holder Grynene sig mere hele og bliver alligevel godt
gjennemkogte.
Potetesmpr 6 a 8 store skræ·llede Poteter, en Purreløg og
et Par Sellerirødder sættes over Jlden i lidt Bouillon og koges
til det Hele danner en tyk Grød. Denne opspedes lidt efter lidt
med Kraft indtil den bliver ganske tynd, omtrent som almindelig
Vælling. Lidt af den siles derpaa op i en Kasserolle, hvor den
pistes sammen med 3—4 Æggeblommer, hvorefter Resten af
Suppen ogsaa siles op, langsomt og under stadig Piskning, forat
Blommerne kan blive godt blandede med Kraften.
Veulose Fugle. Morbraden skjæres ipassende tyndesStykken
der bankes flade og stroes med lidt Allehaande og Salt. Efterat
man paa hver as Stykkerne har lagt en Ske Kjødfaree og lidt hakket
Nyretalg ruller man dem sammen og fæster hver enkelt med en
Polsepind og fin Hysfing Naar man derpaa har brunet dem
godt i en Stegepande lægger man dem i en Kasserolle, hælder
over dem lidt Sky og lader dem staa paa Komfuren og koge ved
en langsom Jld, indtil de bliver færdige. Saueen er brunet
Smør, jevnet med lidt Mel og opspedt med den Sky hvori Kjø
det er kogt.
Roaft-Beaf. Hertil tager man et Stykke af Kammen. Den
kan steges som almindelig Oksesteg; dog bør man helst stege den
paa Rist, da den derved bliver meget saftigere. Saueen er bru
net Smor, jevnet med lidt Mel og opblandet med Skyen.
Et Stykke Peberrod renses godt. Derefter lader man en
Kniv glide langs Roden, saaat den afskaverlange, ganske tynde
Strimler· Med disse garneres«Roast-Beafen naar den skal ser
vores.
Børnenes Tænder.
Ukødre er ofte altfor ligegyldige naar det gjælder
at tage Vare paa Børnenes Tænder. Særlig bør den
første Tand og det første Sæt Tænder pleies omhyggelig
da det andet Sæt for en stor Del er afhængigt af det
første. Tænderne bør Morgen og Aften, under enhver
Omstændighed om Aftenen, pudses godt med en liden
blød Tandbørste og lidt Tandsæbe. Det er meget om
at gjøre at det første Sæt Tænder bliver bevaret saa
længe som mulig, saa Kjæverne er fuldt udviklede inden
det andet Sæt kommer. Hvert Hul bør derfor straks
fyldes. Man bør ogsaa paase, at Børnene ikke spiser for.
meget Slikkerier, da det i høieste Grad er skadeligt.
Tingen haartgrste
En Dame, der har et meget vakkert, glinsende Haar, for
talte nylig, at hun aldrig brugte Haarborste til det. Jstedet
pleiede hun hver Morgen og Aften ca. hundre Gange hurtig og
haardt at slaa Haaret ud med et stort Silkelommetorklæde. Dette
gav Haaret en blod, glinsende Farve, mens mangt et Haar, som
den stive Borste vilde have revet med sig, paa den Maade
blev spart.
Yerigtigelse
Ved en Feiltagelse blev der i forrige No. i Slutningen af
Artikelen ~Træskjæring« anbragt et Billede, som ikke hørte hjemme
i dette No-
Menneste-
Provst H. Reproduktioner af de nævnte Fotografier har
været indtaget i ~Kringsjaa« for 1896. Red.
Svar.
Vi tillader os herved at anmode ~Urd«s Læsere om
til gjensidig Hygge og Nytte at besvare indsendte Spørs
maal. Svarene bør altid undertegnes med et bestemt
Ukerke og Nummeret paa de Spørsmaal« der bliver be
svaret nøiagtig opgives. ·
No. 5. Hvidt Pelsverk og Skindtepper borstes godt med sterkt
Scebevand, til man ser, de er rene, tørres saa med en ren hvid
Klud og overstrøes med potetesmeh som indgnides med Haanden.
Skindene rystes godt, og naar de er tørre, borstes eller redes de
ud, indtil de er befriede for Melet. Husmor.
No. G. Mod Ligtorne har man det engelske van-killen der
imidlertid falder noget dyrt, saaman heller kan bruge Salicylcol
lodium eller Salicylplaster. Begge Dele opløser efterhaanden ",,Tor
nerne«, saa de kan fjernes. Lykke till E. » .
Indhold: Bella (Med Billede). Af Tl. B. - Fyrstinde
Aleksandra (Med Billeder. Slutn.) - Urd. Atter Svar til En
Moder (af Overlærer I. Nicolaisen). - Haandarbeide (af H. D.)
- Blomsterpleie (Brev fra Marie). - J Kjøkkenet. —— Børnenes
Tænder. - Ingen Haarbørfte. Brevkasse· Svar. .·
Oscar Andersens Bogtrykkeri - Kristiania.
Sti URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
