Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. Lørdag 13. Februar 1897 - Overlærer J. Nicolaisen: Atter Svar til En Moder - H. D.: Haandarbeide: Paategning af Broderier - Marie: Blomsterpleie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Barnets Opførsel,» naar det Uden Skade kan ske, ikke af
Slaphed altsaa (det er en stor Ilkisforstaaelse, naar det
siges, at Tidsaanden nu nødvendigvis medfører Slaphed
i Opdragelsen), men af Klogskab og Omhu. Fremfor
alt bør man se til i det længste at undgaa Konflikter.
Man er allerede langt paa Vei til at vinde den
Takt og Visdom, der alene formaar at træffe det Rette
i hvert enkelt Cilfælde, naar man er fuldt istand til at
skjelne mellem, hvad det langsigtige, pædagogiske Hensyn
kræver, og hvad man af og til maa gjøre for Nøds
Skyld, af Hensyn til Dagens Behov. Sammenblanding
deraf er meget fordærvelig Den fører til, at den kort
sigtige Opdragelse tager Ledelsen og bliver til kortsynet
Opdragelse.
De skjønner, bedste Frue, at dette her er et langt og
saare vanskeligt KapiteL Der er meget, meget igjen
endnu; vi har jo f. Eks. slet ikke talt om de unge Men
nesker, der ikke længer er Børn. Men jeg tror, jeg bør
stanse her alligevel. Lad mig blot faa Lov til at gjen
tage, hvad jeg anser for Sagens Kjerne: Vor Bestræbelse
maa nu hovedsagelig gaa ud paa, at den rette og sande
Autoritet kan faa Værd for de Unge, saa de paa Grund
deraf drages og drives til at refpektere den og lyde den ——,
drages og drives saa sterkt, at Dragelser og Drifter i
modsat Retning beseires, Ulyst overvindes, Møie og Smerte
villig taales.
Og saa tilslut min bedste Tak for denne Diskussion.
Haandarbeide.
Yaategning af Ytoderier
For Overforing af optegnede Mønstre paa Stof anbefales føl
gende Fremgangsmaade:
Med en meget fin Synaal fæstet iet Hekleskaft opprikkes jevnt
og nøiagtig alle Menstrets Linier paa fast, glat Papir, der maa
hvile paa et blødt Underlag. Med et lidet Stykke fint Sandpapir
guider man let over Hiilleriies ujevne Side, indtil det føles som
en glat Flade, uaar Zman med Haanden stryger henover dem.
Det udprikkede Mønster lægges paa Stoffet og holdes støt og fast,
medens man med enjblod Kvast dyppet i «Pause« hurtig stryger
henover det. Man passer nøie paa at faa alle Linier med. pausen
dtysser igjennem Hullerne» og naar man løfter Papiret førsigtig op,
vil man sindelMenstret aftegnet paa Stoffet. For at faa det til at
fæste sig maa man, efterat have dækket det med et Stykke Silke
papir, stryge over med et rigtig varmt lern. Idet Harpiksen siden
storkner, klæbes Farven til Stoffet.-
Pause tilberedes af Harpiks og Farvestof. Harpiksen maa
gnides - ikke stodes —— til den er fin som Pulver. Man blander
ligestore Dele af denne og af Farvestoffet, der ligeledes maa pulve
riseres. Til blaa Pause bruges Betlinerblaat, til rød zinober og
til hvid Zinkhoidt. Vil man have Paategningen sort, pauses paa
mederaffitz men man maa da bagefter med Tusch og Pen tegne
op Mønst·r«ets
Oli-
H. D.
Blomsterpleie·
Berlin 2. Februar E)?.
Kjære Dagmarl
or Dit Brev, som glædede mig meget, hjertelig
I Tak! Ut Du er bleven en saa ivrig Blomster-
dyrker, finder jeg storartet, og det er mig na
turligvis en Glæde at bistaa dig med mine
Raad.
De Planter, du har havt staaende i Kjælderen, kan
nu snart hentes op. Først og fremst maa de omplantes,
den gamle, udnyttede lord kastes væk, og ny og kraftig
anskaffes istedet. Har du Raad til at kjøbe nye Potter,
var det absolut det bedste; de bør da være saa meget
større end de gamle, saa de gamle Potter saavidt faar
Plads indeni de nye. Før Indplantningen bør du lade
Potterne ligge en Stund i Vand. Foretrækker du at bruge
de gamle Potter, maa disse først vaskes og skylles ordent
lig, forat Sopper, Insektæg etc. kan fjernes. Efter Om
plantningen vander du Planterne dygtig, hvorefter du
gaar over til at beskjære dem. Ulle svage Grene og
Skud fjernes fuldstændig, og af de stærkere Grene skjærer
du bort det sidste Led. Hvis du har Hortensier, maa
de ikke beskjæres, kun befries fra svagere Grene.
Er alt færdigt, sætter du dine Planter i Vinduet,
eller, om der ikke blir Plads nok, saa nær Lyset som
muligt, mørke Hjørner maa du sky, naar det gjælder
Blomsterplanter, hvis du ikke vil se dem med lange,
blasse Vanskud.
Naar Planterne begynder at skyde, maa du regel
mæssig sprøite dem.· lorden maa aldrig være tør.
leg vil anbefale dig at stille et Fad Vand i Væ
relset, helst paa Ovnen, saa længe du lægger i Ovnen.
Vandet fordamper og gjør Luften fugtig. Tør, varm
Stueluft er for de fleste Blomster absolut skadeligt, og det
er for det meste denne, som har Skylden, naar vi pludse
lig opdager, at vore Planter er hjemsogte af Bladlus og
andet Utøi. Derfor er ogsaa en regelmæssig Sprøiten
übetinget nødvendig
- Naar dine Planter er i Vækst, kan du af og til,
med B—s4c Dages Mellemrum, vande dem med et eller
andet opløst Gjødningsstof. Ulmindelig Kogjødsel er f.
Eks. meget god for Roser. Kunstige Gjødningsstoffe
synes du kanske bedre om, da de jo er rensligere at be
handle. Uf disse gives der førskjellige Slags. Dahls
Blomstergjodning har jeg selv brugt og kan anbefale
dig dette.
- leg skriver snart til dig igjen og vilda gaa lidt
ind paa Bladplanters Behandling. Er det noget bestemt
du vil vide, saa spørg bare. leg vil gjerne hjælpe dig,
saa godt jeg kan. ’
- Hjertelige Hilsener fra "
Din Marie.
!( .
KTH
IDF-VD
MMDI ZNTT
. kyss-I- . ·-k»4s—-«-—I-Bs:k-N;»
i o- kg. CP
«
GM
synk
’ ·sss«
UR D 63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
