Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 27. Februar 1897 - A. B.: Ragnhild Kaata (med Billede) - X.: En letvindt Maade at fremdrive Svibler paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lærerinden i glad Forventning om hvad der nu skulde
ske, og med Fingeren paa Lærerindens ZNund fulgte
hun med den mest spændte Interesse alt hvad. hun sagde.
Hun blev ganske ærgerlig paa sig selv, hvis hun nogen
Gang svarte galt, og satte øiensynlig sin største Ære i
at svare rigtig. Hun havde god rede paa alle Byer,
Floder og Bygder i Norge, var særlig interessert i den
By hvorfra jeg var, og vidste at give Besked om, hvad
jeg maatte have set paa Veien fra Kristiania til
Hamar. ·
J Regning gik det ligesaa glat. Hun kunde straks
fortælle os, hvor mange Renter hun fik af Pengene sine,
Ragnhild! Hun var selv saa interessert, og der fulgte
en saadan Stemning med hende, at en aldrig kunde
blive træt af«at høre og se paa hende. Hun var rig,
Ragnhild, trods sin ene Sans, saa rig at en næsten
kunde misunde hende hendes Rigdom
Det var med en vis Stolthed hun lidt senere kom
trækkende med det store, hvide Sengeteppe, som hun selv
havde strikket. Hun havde faat LNedalje for det paa
Udstillingen i Skien, intet mindre kunde gjøre det, na
turligvisl Hr. Hofgaard fortalte, at hun en Dag, mens
hun arbeidede paa dette Teppe, pludselig havde op
daget, at hun havde begaat en Feil. Hun blev meget
ærgerlig herover, gjemte det bort, forat ingen skulde se det,
og passede sit Snit til at række det op, da hun træde
sig übemerket. Hun havde selv taget Ufaskerne op
igjen, og hun havde gjort det saa pent at der ikke var
en eneste Feil at se.
Da jeg roste hende og sagde, at jeg syntes hun var
meget flink, kom der et eget Lysskjær over hendes Un
sigt, og hun sagde med megen Pathos: .
»Frøkenen snil, fin, stor Hat«, og saa gjorde
hun en Bevægelse med Haanden over Hodet, der rime
ligvis skulde sige det samme som: ~Høie Sløifer«.
Da Hr. Hofgaard lidt senere underviste hende i
Religion, lagde hun samme Jver og Jnteresse for Da
gen, og der gled en mørk Skygge over hendes Ansigt
da hendes Lærer endelig sagde: Nu faar det være
nok for idag. ;
Ragnhild er nu over 22 Uar og skal konfirmeres
til Vaaren. Naar man ser hendes barnlige, lykkelige
Unsigt skulde man dog ikke tro, at hun var over H.
For ·6 Maaneder siden mistede hun sin Far. Det var
et haardt Slag for hende, og hun siger ofte til
Fremmede:
Far er død. Han er i Himlen hos Gud. Gud
er snil. Mor sørger.
Døv og blind som Ragnhild er, har hun dog rede
paa alt hvad der forefalder i Huset, og naar Hofgaard
har været borte, bliver han gjerne ude i Entreen mod
taget af Ragnhild, som fortæller ham, at den og den
har været-der, at en af pigerne har slaat istykker en
Tallerken osv. osv.
Efter sin Konfirmation skal Ragnhild sorlade det
gode Hjem hun nu i over 8 Uar har havt paa Hamar
og reise hjem til sin fattige Mor, der saa vel behøver
hendes Penge. Hr. Hofgaard udtalte dog sin dybe
Sorg herover. Ragnhild behøvede stadig at undervises,
hvis hun ikke atter skulde synke sammen, og det var
hans Haab, at det paa en eller anden Maade kunde
ordnes saaledes iøkonomisk Henseende, at hun kunde
faa komme tilbage igjen.
? Tykkelig og suld af Spas som Ragnhild i Almin
delighed er, kan hun dog have enkelte Unfald af Pine
lighed, og da taaler hun ingen anden end sin Lærer
Ved ham hænger hun med den mest rørende Kjærlig
hed, og han paa sin Side gjør trolig Gjengjæld. Hr.
Hofgaard har her givet et vakkert Exempel paa, hvad
man kan drive det til ved Taalmodighed, Udholdenhed
og Kjærlighed Han har isandhed havt Glæde af sit
Arbeide, og han kan være stolt af detl Thi at vække
en slumrende 2Nenneskesjæl og føre den ind i Livet
det er den største Mission man kan tænke sig i denne
Verden.
Ragnhild har ofte Besøg Der hengaar knapt en
Uge, uden at en eller flere kommer for at hilse paa
hende. Og det er Ragnhild stolt afl Besoger de
Fremmedle» de døve Børn? spør hun.
- (ei.
- Besoger de mig? «
Ja. ·
Og da ler hun saa straalende glad, som om hun
var det lykkeligste Menneske i Verden. Hun har ofte
faat baade Penge og kostbare Smykker, og hun er me
get glad i begge Dele. Smykkerne pynter hun sig med,
hun vil saa gjerne være ~fin«, og Pengene gjemmer
hun til sin fattige ZNor.
Da hun for nogle Uar siden havde Besøg af
Kronprinsen, forærte han hende femti Kroner. Ragn
hild blev straalende glad, og da man senere spurte
hende, hvad hun vilde bruge Pengene til, svarte hun
uden Betænkning:
Jeg vil kjøbe en Ko. Jeg vil give Far og
Mor en stor Ko. "
U. B.
En teivindt Runde at fremdrive Hviliker paa.
Nytaarsaften kom vi tilfældigvis over vore Svibelløge
vi havde ganske glemt dem, Stakkarl De laa der i
det tørre Papiret, mens havde nok følt paa sig, at Spire
tiden var inde, for jamen havde de sat grønne Spirerl
Vi lagde dem i«Vand og lod dem ligge en B——loDage,
forat Rodderne kunde udvikles, saa sattes de i en Krukke
med Jord og kom i Solvinduet. Et Par Gange daglig
blev Skaalen fyldt med varmt Vand, og sidst i Januar
havde vi dei-lige, veludviklede Blomster med friskt Grønt
omkring. X. »
—-"7—"7-« PCI-7qu »
WWW-Me-
URD 75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
