Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 6. Marts 1897 - Martha: Modebrev (med Billeder) - E. S.: Martin Knutzens Konsert - Hvad skal vi gjøre med vore Døtre? (Oversat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fichuet og Halsstrimler af Tyl sendeS ogsaa, de er·
saa lette og ligetil at arbeide som muligt.
Tusinde Hilsener! og Lykke til Festen, den glade,
straalende, hvortil dit Hjerte vel stunderl I Tankerne
er jeg ogsaa med, ved du.
Tev vel!
Din
Martha.
Naar Martin Knutzen averterer en Konsert, .—saa ved man, at
han har et udsagt program at byde paa., Thi hans Opgave som
Kunstner har altid været at gjøre sig til Tolk for pianoliteraturens
Storværker Han sætter sin Ære i det. Han er musikalsk Aristo
krat i den Forstand, at han fuldstændig førsmaar de virtuose Ta
skenspillerßravurnummere, som mange udenlandske pianister Ynder
at møde op med som en Slags Tækkerbid for den tarveligere Smag.
programmet i TordagS var ham derfor fuldt ud værdigt.· Man
fik 2 store piano-Konserter, Rubinstein D-mol og Saint-SGML G-mol,
der hver for sig hævder en Plads blandt de uforgjængelige, som
taaler at høres Gang paa Gang. Som Mellem-Solonummere et
heldigt Udvalg af Chopin· K. lod til at være i sit rette Element
denne Aften og publikum glædede sig over de bedste Sider af hans
Kunst, paaskjønnede ham med Blomster og talrige Fremkaldelser.
I de storstilede Kompositioner følger man hans Spil med den
trygge Folelse, at han er Mand for at give et harmonisk, helstøbt
Værk. De musikalske Tanker støtter sig med plastisk, udformet Klar
hed mellem hans sikre Hænder. Han giver sig hen med Liv og
Sjæl og holder de store, rene Linjer, uden at bøie af til høire eller
venstre. Der er en übændig Energi i hans Rythmer, et overlegent
~gaa paa« til de farligste Styrtningen Det er for ham som en
Leg, naar han slaas som paa Tiv og Død med Orchestret Saint
Sadns’s sidste Sats. Hans Themaer synger musikalsk afrundet,
fremfor alt naturligt Affektation eller sødladen Sentimentalitet
er hans Naturel absolut fremmed. I Chopins sarte Fis-noctourne
kunde man maaske ønsket lidt mere sværmerisk Følsomhed; men i
den graciøse Beræuse han gav som Ekstranummer Viste han, at han
kan give den høieste Grad af Finhed og Elegancez den virkede
aldeles fortryllende. Efter den straalende Ufslutning af Saint Saåns,
gav han det begjærlige publikum endnu 2 Ekstranummer««s: ~Rosernes
Sang« af Fru Grøndahl og Marsch militaire af Schubert-Tausig.
J den svenske Operasanger, Hr. Forsell fra Stockholm, som assiste
rede, gjorde publikum et behageligt Bekjendtskab. Baade Stemme
og Foredrag var sympathisk vindende, Tekstudtalen klar. Man hørte
den dannede musikalske personlighed Han sang en god, gammel
dags Urie af Meyerbeer til Orchesterakkompagnementz desuden en
Del Romancer af Schubert, Rubinstein og Geier, som slog særdeles
godt an hos publikum. Efter den varme Applaus gav han som
Ekstranummer Griegs ~En Svane«, sunget med særlig sin og be
aandet Stemning. E. S.
tt —. A sc« - .
’ I
X. « -
»s.: A ; -
Id . ; j - t–- v
..· 111-« »»v «« s- - o
. k HIHFAIHIT « v«,,«,z v - ~- -
ska-« s«; x» , lx (- M, » R -
RATE- »-" « . IKT Hy- Y- - . -
···-Vil """-·- s-’-·- - Az- - . .
» —«M’·«·I· , «-s’·—- - s .– Ø-: -,.– -.– .
.p-·-«-.s-·– Yg-. kis-HY- ,«,»«,.»,». · NFS-, –
CATAT v«Z–-.«.s»Fy -; .l-. . -
5..-Id ’:—-,-..« L
Y
- «». « ,s - »Hz » F« »! ~«
- Ulf-än spø- « . - » is ··. -,
’Q4 xxv-ZETTEIe si:-i «XX , s-»–s ·-s’.«- -., · si:-Iss- :»-«.·-s ,
. » »;.k:«-::-..-s:—s.,-;.cs. .- .-,«’ ~.-, EFF-; ELE- ·
z L ·7x«z«scki«x·Ø HN«M« W sly-Y- ·j,- gås -
——- ..– 111-II . s- «- :i Az-« 7 Zvcizytkfcxs»
Dit -.. ..,-i,«cHT.?.3-I - vi tsk l. ti »»« IMF-JFK
..X ,–-1«T...5..3-s;. · ,NF - «,;,»3,, , NRK .
, A «s -ä i»· äss-AI1 HDTV-AB s’j,-,·«:»-,,.,»« ·»· HEPMH TIFF-NT
" - CL
VQZHEHMDNM ssxc
.- Kop -6- ECKEpr NMT
-. R PLO fd
.·c·-«-·- assyde , 5..-.,«-,,z;gk«»»s7«k»:sz « ·
· s« V
- ’-· ENZJHLSY sx an.-«
Hs.-: -» - RFV-·- -· ah q
«-) —«J. .-«. F- . ·
«· Wss - «, ·
xx M"7 .-,- J " XC- :
xx skik-
Martin smutsens Fronsert
Hvad skal vi gjøre med voreDøtre ?
Oversættelse af den prisbelonnede Artikel i Jdun:
Zitoderns plikter mot san döttrar beträffande
giftermciks ingaaende.
er var engang en Mand og en Kone, som havde
tre Døtre, den ene deiligere end den anden;
men den yngste var den deiligste af demalle
tre. Paa den Tid fandtes der meget faa
ugifte ZNænd i Landet, og de yngste var af
den Mening, at det var det bedste ikke at tage nogen
Hustru. Derfor blev der stor Sorg over det hele Land.
Da hændte det, at det ene Hjem efter det andet
sank i lorden. s
Jstedenfor de vakre, smaa Huse, der havde seetssaa
venlige og indbydende ud, reiste der sig en Del forunder
lige Bygninger med mange store Sale, hvor Trold og
onde Aander listede sig ind for at plage og pine alle,
der søgte did. Mange talte sammen om, hvorledes de
skulde faa denne Elendighed ud af Tandetz men medens
de raadslog med hinanden, sank flere og flere Hjemi
lorden, og Troldenes Magt blev endnu større.
Nogle af de unge Piger skjulte sine Ansigter af
Sorg. Andre gik ud paa de store Vidder, hvor de tog
Land og opbrød Jorden; thi de vidste nu, at der fand
tes altfor faa Mænd i Kongeriget.
Men de tre deilige Søstre vilde hverken skjule sine
Ansigter eller gaa ud paa de store Vidder og tage Tand;
heller ikke vilde deres Forældre, at de skulde gjøre dette.
De var jo endnu saa røde og hvide som Melk og Blod,
og der fandtes dog ugifte Mænd i Landet.
Forældrene klædte derfor sine Døtre i Silke, og
Guld, de lod dem faa Perler om Halsen og smaa
Dansesko paa Fødderne, og overalt, hvor der fandtes
unge Mænd, viste de dem frem. «
Alle Mænd, baade unge og gamle, talte om de tre
Søstres Skjønhed; men der fandtes ikke en, der vilde
have nogen af dem til Hustru.
~Der er altfor mange Piger i dette Land,« sagde
Moderen«; ~vi maa reise med vore Døtre til et andet
Kongerige« .
Faderen, som var bekymret for sine Døtres Skyld,
mente det samme. Og da Isen smeltede paa Elves og
Seer, reiste Forældrene med sine deilige Døtre til et
Land langt borte for ogsaa der at vise dem frem til
alle de unge Rkænd Men i det fremmede Land gik
det dem ikke bedre end hjemme. Alle Mænd talte om
de tre Søstres Skjønhed, og hvor prægtig de var
klædt. De stakkels Piger dansede, saa deres smaa Silke
sko blev opslidt i Dusinvisz men ingen Bejler meldte
sig, og snart kom Vinteren og gjorde en Ende paa
Sommerens glade Fester i det fremmede Land. ·
~Vi maa reise hjem« mente Faderen, ~kanske der
nu er flere unge Mænd ivort eget-Tand« Og saa
drog de alle hjem.
Da hændte det, at tre unge Mænd, den ene vakrere
end den anden, fik se de deilige Søstre, fulgte dem- fra
Fest til Fest og dansede med dem Aften efter Aften;
men ingen af dem vilde have de silkeklædte Piger til
Hustru.
~Vi maa selv holde et Gjestebud med Glans og
Pragt, med Bægerklang og kostelige Retter«, sagde
Moderen, ~saa maa vel vore Døtre faa Beilere.« Og
Faderen mente det samme. De holdt da det prægtigste
Gjæstebud Retterne var som paa Kongens Bord, og
HD
88 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
