- Project Runeberg -  Urd / 1. Aarg. 1897 /
102

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 20. Marts 1897 - Rosenkrantz Johnsen: Thorvald og Mally Lammers (med Billede) - Et Ord (Forts.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tolkning af Griegske Bjernsonsange og Ugathe Gren
dahls livfulde, malende norske Folkeviser.
Fru Tammers har jo et saare intelligent Foredrag,
——- en Egenskab, som ikke mindst kommer hende tilgode,
naar hun synger Dialektsange. Ogsaa et udtryksfuldt
Ukinespil raader hun over.
· Men hun bruger det übevidst, umiddelbart. Tikan
skjønner, at det hænger nøie sammen med hendes Følelse
under Foredraget, ——— at hun helt har tilegnet sig Ordene
og Musiken. De er blevet åt med hende; hun synger fra
Hjertet, ——i 2Nodsætning til de mange flinke Sangvirtuoser,
der nærmest er strubeakrobater. .
Fru Lammers sidder utvilsomt inde med Evner som
scenisk Kunstner. Hun har talende, spillevende Øine og
Oienbrym Naar hun foredrager en Sang, kan hun med
en bitte liden Bevægelse af Brynene give et Ord, en
Tone, en Kolorit, et betegnende SvingY der virker som
Ukalerens iinishing touoh paa Billedet.
Thorvald Lammers har paa sit Repertoire en Sang,
som Christian Winther skrev til Udvokat Dunker, og som
Johan Selmer har sat en fornøielig Musik til. Den
heder ~Tollekniven« og begynder saaledes:
~Jeg er fra Norge, og jeg er god«.
Den, som har hørt Lammers foredrage denne Sang,
vil stemningsgjerrig bevare Mindet derom. Selmer synes
at have skrevet Musiken for Eammers, - for ham alene.
Der kommer ialfald neppe nogen norsk Sanger efter ham
og synger den saa godt, for hvis Stemme, Figur og
hele Personlighed den passer saa fortrinlig.
En af de Begivenheder, som særmærker Lammers’s
Kunst og hans Forhold til Land og Folk, er hans Frem
førelse af ~Draumkvædet« og andre gamle Folkeviser.
Dette drabelige Sangerværk - en HelaftenS Program
med for det meste meget lange Viser, uden synderlig Va
riation og uden 2Nusikledsagelse,udførte Lammers’s Stemme,
med et Resultat, der hilsedes med drønende Bifald i
Hovedstaden og i sLandets øvrige Byer og i flere af dets
Bygder. -
Disse Folkeviseaftener havde ikke alene musikalsk
Interesse. De vakte ogsaa hos mange en slumrende SanS
for vor gamle Folkedigtning, en Vækkelse, hvis Følger
vel ikke kan veies paa Vægt eller maales med Maal, men
som nok med Tiden vil spores i vor Digtning, vor Kunst.
Som Bærere af det Nationale i norsk Sangkunst er
det, at Sangerparret Lammers har sin Betydning, og som
saadanne vil de særlig mindes.
ZEEM-
Et Ord.
(Forts. fra forr. Nr.)
et store Taarnur slog netop ni, da et Vindu i
Villaens første Etage blev revet op, og Hil
mers rødblonde tLug kom tilsyne. Han bøiede
sig ud og indaandede i dybe Drag den friske
2Norgenluft. 2Nødet iKlubben maatte have
varet længe igaar; thi han saa temmelig træt ud. Nogle
smaa Rynker ved Øinene traadte usedvanlig skarpt frem.
Unsigtsudtrykket var lidt slapt, Øinene matte, ja,· det
kunde ikke negtes at han i dette Øieblik saa ud til at
være ældre end han virkelig var.
Det var en deilig 2Norgen, intet Spor af Gaarsda
gens Sne og Sludt ~Tigesom den straalende Sol ved sit
brændende Blik kan fordrive Vinterens Is og Sne, saa
ledes har en skjøn Kvindes Smil LNagt til at smelte
Islaget om Menneskenes Hjerter«, citerte han. Wolf
von Hilmer var ikke poetisk anlagt; derfor rystede han
ogsaa paa Hodet, som om det baade overraskede og for
færdede ham at et saadant Citat kunde falde hami
Munden. (
Snart begynder jeg vel at digte ogsaa, mumlede
han bekymret. Grufulde Tankel
Den gamle Gadefeier havde imidlertid arbeidet sig
lidt længere frem; nu var han ikke langt fra Villaen.
Da han fik Øie paa Hilmer, skyndte han sig alt
hvad han kunde og stansede endelig foran Vinduet.
God Morgen, Hr. Baront
Han hilste militært med Haanden op mod det rød
tærnede Bomuldstørklæde som han havde bundet over
Ørene.
God 2Norgen, Josef, hvordan staar det til,med
Deres Kone?
——- Ua Tak, nu gaar det nok fremover. Og Tak
skal De have for al Vinen De sender hende. Den Vin,
siger Doktoren, som Baronen sender den Gamle, vil nok
snart bringe hende paa Benene igjen. Det er en af de
nye Skuespillerinder afbrød han pludselig, da han
saa at Hilmer med Øinene fulgte en ung Dame, der
kom gaaende op ad Gaden. Jeg kjender lidt til
hende skal jeg sige Dem, for hun har leiet min lille
Fredrik til at gaa Erende for Skuespillerinderne·· Hun
har givet Fredrik en Mark og en Teaterbillet«, det er
rigtig en agtværdig Dame.
- Hold Mund, og pak Dem herfra saa fort De
kan, sagde Hilmer ·halvhøit. »
Josef blev ganske forbløffet, og luskede over til den
anden Side af Gaden hvor han gjenoptog sit Arbeide,
mens han nu og da med krænket Mine kastede et Blik
op mod Villaen. Den slanke unge Pige nærmede sig
med lette Skridt, og vilde skynde sig forbi da Josef
stansede hende. ·
Hvordan gaar det med Fredrik, Frøken? spurte
den snakkesalige Gamle, og da han saa den unge Da
mes forundrede Blik tilføiede han:
Jeg er nemlig Far til Fredrik, som bærer Kurve
til Teatret. «
Ja saa, ja det er rigtig en flink Gut. Er dette
Veien til Udsigtsbakken?
Og med sin nydelig behandskede Haand pegte hun
opover mod AMI-en, der i næsten umerkelig Stigning
førte op til en skovbevokset Høide.
Ja, gaa bare ret frem indtil De kommer til
Poppeltrærne deroppe, sagde den Gamle tjenstfærdig.
O
Toss) »
«-)
roa URD

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:07:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1897/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free