Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 20. Marts 1897 - Helene Birch: Aabent Brev - Klædedragten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erklæredes alle Franskmænd for Ligestilledez men den
Dag idag var der endnu en stor Kløft mellem Aristo
kraten og Arbeideren. Og naar Raceforskjellen og
Standsforskjellen greb saa dybt ind, hvor meget mere da
Kjønsforskjellen l
Naar Kvindesagskvinden havde naaet sit Maal:
Ligestillethed med Manden i politisk, i retsvidenskabelig
og i social Henseende, stod det tilbage for hende
at anerkjendes og vurderes som Rkandens Lige. Spørs
maalet blev da: Havde hun Evner og Kræfter til at
optage denne Kamp med Manden, eller vilde hun bukke
under i Kampen? Vi kunde forbigaa en Strindbergs
eller Nietzsches passionerte og fanatiske Udtalelser, men
Udtalelser af rolige og besindige Videnskabsmænd som
en Spencer, en Lombroso osv. store Videnskabsmænd, der
havde vundet europæisk Ry, og som stod neutrale lige
overfor Kvindesagen, kunde vi ikke uden videre overse.
Disse ZRænd paastod at Kvinden havde Talenter, men
at hun ikke var noget Geni. Hun havde den Evne at
efterligne, men nogen udpræget skabende Evne havde
hun ikke. Hun havde aldrig gjort nogen store Opdagel
ser, kun havde aldrig overrasket Verden ved særlige dybe
Tan er.
Saaledes var der en Mængde 2Tkalerinder, men
meget faa som drev det til noget over det middelmaa
dige. Ligedan paa Musikens Omraade. J Frankrige
var der omtrent lige mange Lærere og Lærerinder, men
meget faa af de sidste som udenerkede sig paa nogen
særlig Maade. Vel havde vi nogle Spidser inden den
kvindelige Verden, som en Sonja Kovalervsky, en George
Elliot, en Rosa Bonheur osv., men disse Kvinder dan
nede kun en Undtagelse fra den almindelige Regel. -
Stuart Mill havde dog slaat alle disse Udtalelser af
Marken ved at fremholde, at man ikke kunde vide hvor
meget Kvinden Tiderne nedigjennem havde afsat af sine
Tanker og Jdiier i Mandens Arbeide. Og dette var
der vistnok meget i. Manden og Kvinden var jo saa
førskjellig udrustet, og netop herfor kunde de være til
gjensidig Nytte og Hjælp for hverandre. Kvinden havde
en Finfølelse, der trængte meget dybere ned end Man
dens vægtigste Tanker, hun havde et Hjerte for den
Lidende, den Fattige og den Undertrykte, som Ukændene
vel kunde førstaa, men som de aldrig selv havde følt.
Manden var urolig, rastløs, higendez Kvinden derimod
helt igjennem konservativ. Hun holdt fast ved alle gamle
Sæder og Skikke og bevarede længst saavel Typens som
Racens Særkjende, mens hun dog, naar hun først gjorde
Svingninger-, havde lettere for at gaa til Vderligheder
end Manden.
Spørgsmaalet blev nu: Hvad vilde Kvinden gjøre?
Den Kultur og de sociale Forhold under hvilke vi levede,
var væsentlig ZNandens Produkt, frembragt af Manden
og for. Manden. Det var en helt igjennem mandlig
Verden vi levede i. Vilde nu Kvinden paa Bekostning
af sin Kvindelighed søge at blive lig Manden og paa
denne Maade optage Kampen der hvor hun selvfølgelig
vilde komme til at ligge under, eller vilde hun udfinde
de Virksomhedsgrene og Departementer «der laa hende
som Kvinde nærmest? Vilde hun erobre de Felteri
Samfundet som var hendes, og tilføre den mandlige
Verden sit kvindelige Element? Det sidste vilde uden
Tvil være det bedste. Mand og Kvinde skulde ikke være
Konkurrenter, de skulde udfylde hverandre. De var begge,
om end førskjellige, dog rigt Udrustede; de supplerte hver
andre og dannede sammen et vakkert Hele. Desuden, man
kunde ikke vide om Fremtiden ikke vilde bruge en ganske
anden Maalestok end den vi nu brugte. J længst før
svundne Dage var det den fysiske Kraft som var den
dominerende. En Shakespeares ~Hamlet« eller en Newtons
Beregninger vilde dengang let være blevet fordunklet af en
sterk Arm, en Kraftdaad. Nu derimod var det Aands
magten som blev respektert. Saaledes kunde man ogsaa
tænke sig en Fremtid med ganske andre Storhedsidealer
end vor. En Fremtid da det moralske vilde blive mere
værdsat, det rene, det milde, det kvindelige et mere frem
herskende Element i Samfundet. Allerede nu virkede den
kvindelige Indflydelse som skjulte Aarer i det store Sam
fundslegeme, og hvordan vilde det da blive naar disse
Aarer forenede sig til en stor, bred Strøm? Vilde den løbe
ved Siden af den mandlige, eller vilde den oversvømme
denne? ———
Saaledes omtrent lød Foredraget, kjære Ragna, og
jeg bare beklager at jeg ikke kan gjengive det bedre.
Jeg haaber dog du ialfald har faat et Jndtryk af det,
og at det vil glæde dig som det glædede mig.
De hjerteligste Hilsener
fra din hengivne
Helene Birch.
~, «
Hsirdedragteiu
~Klæderne skaber Meniiesket«, siger et gammelt Ordsprog, og
da dette for en stor Del er sandt, bør man vælge sin Klædedragt
med megen Omhu-
Man bør altid være ordentlig klædt.
Man bør klæde sig med Smag, og efter sin Alder og Stilling.
Klædedragten bør ikke i noget Stykke være paafaldende Man
bør følge den almindelige Mode, saavidt Alder og Stilling tillader det.
Dragten bør være bekvem, befordre Sundheden og ikke hindre
Legemets frie Bevægelser.
En Dame bør have fire førskjellige Dragter: Morgendragt,
Husdragt, Spaserdragt og Selskabsdragt.
Hanskerne udgjør en uundværlig Del af en Dames Toilette.
Ved festlige Anledninger bruges lyse Hansker i Stil med den
øvrige Dragt, ved Promenade og paa Reiser mørkere.
Den Vane blot at trække den ene Hanske paa og gaa med den
anden i Haanden, er ikke at anbefale.
Smudsige Hansker er afstyeligt.
Ved Valg af Farver bør man nøie undersøge hvad der er
klædeligt for den enkelte. J Almindelighed gjælder den Regel, at
Øinene bør bestemme Farven. Saaledes vil man næsten altid finde,
at Damer med brune Øine klæder brunt og andre sterke Farver,
Damer med blaa Øine blaat, Damer med blaagranne Oine gen
darmblaat etc. · 4 »
Til blomstrende Teint passer grønt og mørke Farver, eller
hvidt og sort om hinanden.
Til sterk blomstrende Teint maa man undgaa sterke Farver.
Brunetter klæder gult, grønt og rødt-
Blege Damer klæder ikke gult, fiolet og lysegraat.
Bloiidiner klæder blaat i alle Nuancer, lilla, rosa og hvidt.
Til bleg Teint passer sort, blegredt og markeblaat.
Lyse Farver bør dæmpes med mørkerez mørke hæves ved lysere.
Farvernes Sammensætning har i den sidste Tid været under
kastet adskillig Reform. Saaledes sætter man nu brunt og blaat,
grønt og rødt, blaat og lilla, rødt og blaat samt graat og brunt
sammen. Om denne Sammenblanding af de mest førskjellige Farver
vil holde sig længe, er dog ikke godt at vide.
URD 105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
