Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 27. Marts 1897 - E. S.: Musikforeningens sidste Konsert - Hellenernes Konge og Dronning (med Billeder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zituliliforeningens sidste Frousert
i denne Sveson havde samlet aldeles udsolgt Hus, med dertil hørende
Trængsel og Hede paa Gallerierne i Logesalen· Og det er vel ikke
at undres paa, at et Navn som Wagners med alt det Ry, som
omstraaler det fra den nyere Tids Musikhistorie, vilde lokke Mæng
den. saa sjelden som man her hos os har havt Anledning —til at
høre en Wagnersk Opera. En Konsertaften med helt Wagner
program kunde ialfald give en Smag deraf og for den Del af
vort Publikum, der har virkelige Minder fra den udenlandske Opera,
en Gjenoplivelse af disse ~himlifch schöne Stunden«. I hvilken
henrykt Stemning sættes ikke et saadant Wagnerbegeistret Sind ved
de første Toner af det vidunderlige Vorspiel til Lohengrin» hvor
Violinernes høie, zart vibrerende Toner fører ind i ætheriske Even
tyrdrommel Ligesaa ved det glimrende Tonemaleri i Slutnings
akten af ~der Walkiire«. Men alligevel er og blir det dog et
Savn, denne Løsrivelse fra det Oprindelige, at høre Wagner i
Konsertsalen. Det eiendommelige ved hans Operaer er jo netop
denne Sammensmeltning af de Z Kunftarter: Digtning, Maler
kunst (i Form af levende Billeder og Handling) —— og Musik, der
her hænger uadskilleligt sammen, næsten som Sjæl og Legeme.
I Modsætning til den ældre Opera, hvor Tekften, f. Eks, ofte
kunde være noget Nonsens, er her høi Kunststræben ogsaa i Digt
og det sceniske Tableau. - Den Wagnerske Musik for sig alene,
er ikke let at opfatte, for Ulærde vanskelig at følge i de brogede
Sammenfoininger. Den virker derfor mere paa Fantasi- og Stem
ningslivet end paa det musikalske, rhytmiske Gehør. Man bliver
overvældet og betaget af det forunderlige, fantastiske de storslagne
Effekter —, men ikke egentlig melodisk beriget. Publikums be
geistrede Hyldest gjaldt denne Aften vel ikke mindst de optrædende,
fornemmelig Fru Ellen Gulbranson. Hun har jo vundet sit Ry
væsentlig som Wagnersangerinde og konstaterede dette paa en glim
rende Maade. Hendes skjønne Stemme gjorde prægtig Virkning i
mange Partier og trængte fuldtonende igjennem det store Orchester.
Hr. Carlander viste ogsaa, at han magtede større Opgaver og sang
sit vanskelige Parti med stor Dygtighed og kunstnerisk Forstaaelse,
om end Stemmemidlerne ikke var fuldt tilstrækkelige i Wotans dybt
liggende Parti. Baade Dirigenten, Hr. Holter, Orchesteret og
Tigeksfortjente fuldt ud sin Del af Aftenens rige Bifald og Frem
a e er.
E. S.
. ( - » -,. ·s- , .· -
· ÆTF x- . -
« « ,
. ..« Ä» Z R - ,- ti
« - · 3 « » ..- ,- ,
« sädqu s s- - –. » !
JFK-sk sky - · . - .
« VHF-Et- 7«» s·. .· Essos-IQ ty xv ! –-,. -
WHYHEMJFR « «" Zifl HZO .- -::«-:- - -’- .
VHF- Hs- s—«- · -»- -,,:5-;- -,- · af,– »
· Art-, »»» TJ- ..«. ·—,:. ser-z- v —––,,-’ .–», .
M« · THz-skissas -QXX »- J ·–A «- .-.-. JFK ’,. :-
ti sS" L URN kis-s » iii FMLszM ,
- L
TH Isse-« dl .L« es- ss skäggs-xx -
5- . t.Y
-x-M , »—.i pc «,- SITHMIHYYJL AF
«- ksz CSN-« –-..IQ":N»—«TV. . URL-» »s. ..-«J!«.-« prep.-.-
«’ « «SQNs-«k-—,–Q«s’sisss s -f-,-·.-«-.«- -1i.t:»..5...-s-ZJZ;’-sv .
l FWVJJFAWX .–..«·H.-k–- s». FC . xxx-FF
· « ·· -«« «’«·7·"«’T«– "-."«’-s-s«-«««–«’—-S».’;« -«-,. —.s,-·« .
,) ~H-« -»- .- EIZF
,FT
-FH«:HY .F:T:I:Ik
-« » , « « « IFS» IDE-s ·«- - - )
P Ted-; « ikt »« ’ M-
- .- «Z- -«.- · L » · ..
k« , JNN ; » « -
- Tj- - i
. " . ;- . x x-
Yks Disk- ~F
x; « -
, - ’ TIFF-
HEISfo
j. SJ A
Hellenernes Konge og Dronning.
Hellere Nederlag med Ære
end Eftergivenhed med Vanære
eter djærve disse Ord-« djærve—og stolte som
Manden der udtalte dem! Thi djærv har
Kong Georgs Færd været hele Livet igjennem.
Da han engang som liden Gut stod ude
paa Amaliegade i Kjøbenhavn og behændig
sparkede Sten henimod nogle smaa Kjælder
glugger, kom en adstadig gammel Herre vandrende nedad
Gaden. Forarget sik den pene gamle ZNand fat i Gutten,
idet han tog og rystede ham dygtig. ~Hvad er det du
bestiller her? Tag dig bare iagt, min Dreng
hvad heder din Far?« ~Det er min Far, der skal være
Konge«, svarte den unge Prins stolt.
Da han som KB aarsgammel Gut blev udnævnt til
Konge af Grækenland, et Land der havde jaget en elsk
værdig Konge paa Flugt og som var i det vildeste Op
rør, svarte han en Sjøofsicer, der spurte om det ikke vilde
blive vanskeligt for ham at klare de indviklede Forhold
i hans nye Fædreland
Aa, naar den Otto har holdt sig i treti Aar,
kan vel jeg ogsaa holde mig der en Stundl
Og naar idag Stormagterne sætter ham Pistolen for
Brystet og raaber: Holdtl svarer den samme uforfærdede
Herre uden at blinke med Øinene:
Hellere Nederlag med Ære end Eftergivenhed med
Vanære
~En David mod 6 Goliater.«
3 .
Kong Georg eri Ordets sandeste Betydning en
Eventyrprins. Opdraget i sine Forældres stille, tarvelige
Hjem i Amaliegade, blev han da han i51865 i London
feirede sin Søsters, Prinsesse Aleksandras, Bryllup med
Prinsen af Wales, i al Stilhed udset som Kandidat til
den græske Trone, og saa hurtig gik man tilverks, at alt
var klappet og klart endnu inden man havde hørt den
danske Konges, Prins Kristians og hans egen Alle-ning om
Sagen. Den engelske Gesandt i Athen tilstillede National
forsamlingen en Note, og den ZOte Marts samme Aar
valgtes Prins Vilhelm til Hellenernes Konge. J Slut
ningen af April kom den græske Deputation til Kjøben
havn, hvor den modtoges med Venlighed af Myndig
hedernesog med sympatisk Forbauselse af Riængden, der
forundret betragtede den gamle Sjøhelt Kanaris, som kjørte
om i Wienervogn med græske Skjorter og snehvidt
Kjæmpeskjæg.
Fredrik den 7de modtog Deputationen paa Christians
borg Slot den Gte Juni iOvervær af Kongehusets Med
lemmer og Landets Embedsmænd, hvor han gav sit Bifald
tilkjende ligeoverfor det foretagne Valg og lykønskede
Prins Vilhelm som Kong Georgios den lste. «
Lange og tunge har Aarene været siden den Tid;
men klogt og sikkert har Kong Georg styrt Statens Skib
gjennem Finansnødens Skjær og Stormagternes Klipper
og han er idag elsket af sine fyrige, ustadige Under
saatter, og agtet langt udover sit Lands Grænser.
Kongens Billede hængeri Stuen hos den fattigste
Bjergboer i det gamle Grækenland, og kommer der en
Fremmed ind, som siger at han er fra Danmark, smiler
Bonden, peger op mod Kongens Billede, gjør Korsets
Tegn, og sætter sin bedste ZNad frem. .
Stor Popularitet har han ogsaa vundet ved frit og
utvungent at færdes om blandt Befolkningen, give sig i
Tale med alle og enhver og lytte til hvad der ligger
hans Undersaatter paa Hjerte.
ti
URD ll?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
