Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 27. Marts 1897 - Elisabeth Schøyen: Selskabet blev betalt (med Billeder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~Nei, vi har bare åt Gjestekammer - svarte den
gamle Bonde og det har Generalen netop faat.«
~Generalen ogsaa herl tænkte hun ærgerlig og
ønskede ham paa Bloksbjerg Medens hun blev staa
ende og raadslaa med Verten, kom Husets Søn, en fjor
tenaarig Gut, hen til hende og sagde: ~Jeg spurgte
Generalen, om han vilde dele Værelse med dig; men
han svarte, at han ikke vilde have noget Fruentimmer
hos sig. ZNen ovenpaa er der et lidet Rum, hvor Lap
peskomageren bor, og han sagde, at du gjerne kunde faa
være der.« Fanny begyndte at le: ~Nei, tak, svarte
hun - det Kompagniskab bryder jeg mig slet ikke oml
Men findes her da virkelig ingen anden Plads? Sorenskriver
Bille skrev til mig, at jeg bare skulde nævne hans Navn,
saa fik jeg nok ens god Ukodtagelse overalt.« .
»21a, skal du til Skriveren? Ja, det er en anden
Sag - svarte Bonden da skal du saamænd faa
ligge i vor egen Stuel« Og derpaa førte han hende
ind i et stort, blaamalet Værelse, hvor der stod en stor
Seng med Skindfeld. - ~Der ligger vi alle, Kona,
Sønnen og jeg selv sagde han og nu skal du faa
Sønnens Plads for i Nat. Han kan ligge over i La
den.« - Den unge Pige saa sig fortvivlet omkring;
heller ikke denne Ordning forekom hende synderlig fri
stende. Foruden Sengen bestod Bohavet af en gammel
Kiste og et stort, umalet Træbord. ~Faar jeg Lov
til at ligge der?« - spurgte hun og pegte paa Bordet.
- ~Ja, gjernel« svarte Manden, som ellers fandt,
at det var et underligt Stykke Fruentimmer, som heller
vilde ligge paa et bart Bord end i en Seng. Hun fik
lidt Uftensmad og krøb derefter op paa sit haarde Leie
med Reisetasken under Hovedet og et Plæd over sig.
Noget senere kom Familien ind og gik til Sengs bag
hende. Dødstræt sovnede hun snart, men vaktes strax
efter ved den skingrende Lyd af en Trompet og en Vogn,
der kjørte ind paa Gaarden. Postmanden traadte uden
at banke ind i Sovekammeret med en Lygte i den ene
Haand og i den anden en stor Brevsæk. Han vilde
slænge Sækken paa Bordet og syntes meget forbauset
over at se Pladsen optaget. ~Hvad er dette for no
get?« ——spurgte han og holdt Lygten over hende for at
se. - ~Et Fruentimmer, som skal til Skriveren.« —-
fortalte Manden henne fra Sengen. ~Saal« - brum
mede Postbudet, idet han slængte Sækken ind under Bor
det, hvorefter han fjernede sig. Nu fik hun endelig Fred
til henimod Morgenen, da Familien stod op og listede
ud. Selv reiste hun sig ogsaa, mør i Ryggen efter det
haarde Leie, og gik ind i Kjøkkenet, hvor Konen var
ifærd med at dække Bordet. Ukedens Fanny sad her og
ventede paa Skyds, traadte et Kjødbjerg i hvid Frakke
og bredbremmet Straahat ind ad Døren.
~Kan jeg faa Hest?« spurgte han uden at tage
Hatten af Hovedet,
~Ja! svarte Konen - men vil du ikke spise
først? Vi har netop igaar slagtet en fed Kalv,· for vi
ventede Generalen.«
~Uh, det var leitl svarte den Reisende - for
jeg har netop spist en vældig Frokost hos min Ven
Lensmanden, og har ikke Plads til mere.« lmidle
rtid vandrede han frem og tilbage paa Gulvet og saa
paa Konen, der dækkede Bordet. Tilsidst satte hun frem
et Fad med duftende Karbonader. Den Reisende greb
en Gaffel for at smage. Først stak han ån Kjødkage i
Munden og"smattede: ~Fortræffeligtl« Saa tog han
to paa Gaffelen og endelig tre, som alle førsvandt med
største Lethed i hans vældige Gab, og altid mumlede
han: ~Fortræffeligtl« - indtil Fadet stod ganske tomt.
~Nei tak, jeg skal ikke have merel - sagde han da
Det var bare en liden Smagebid.« - Og derefter før
svandt Kjødbjerget gjennem Døren, medens Konen syn
tes ganske fortvivlet: ~Bare ikke Generalen staar op,
inden jeg faar stegt flerel udbrød hun og Atten
tanten hans kommer vel ogsaa; han har ligget over
hos Prestens iNat.« Hun havde endnu ikke talt
ud, førend Generalens Adjutant virkelig traadte ind.
Han standsede forbauset, idet han fik Øie paa Fanny,
som blev baade rød og bleg. Det var Løitnant Flei
scher, som hun ikke havde set siden Ballet. ~Er Frøken
Ellegaard her? sagde han forbauset. - Reiser De alene?
Hvor skal De hen’?« —" ~Jeg skal til Sorenskriver Bil
les —— svarte hun - Jeg har faat Plads som Lærer
inde.« ~Jasaal« . . . og han satte sig ved Bor
det ligeoverfor hende. Hun drak en Kop Kaffez men
det var hende næsten umuligt at faa Smørrebrødet ned.
- ~Hvor skal De hen?« spurgte hun. - ~Jeg skal til
Bergen med Generalen. Vi skal afsted om en Time.«
- svarte han, og nu begyndte de at tale om Menne
skenei den lille By,« hvorfra hun kom, medens begge
tænkte paa noget ganske andet. Da hun var færdig
med Frokosten og havde betalt Regningen, gik hun ud
for at kjøre videre. Han hjalp hende op i Kariolen,
medens Skydsgutten løb bort for at hente en Svøbe,
som han havde glemt i Vognskuret.
Løitnanten sik pludselig den Jndskydelse at ville
gribe efter Lykken, idet den strøg ham forbi. Han bøi
ede sig henimod hende og tilhviskede hende et Spørgs
maal. Gutten kom løbende. ~For Guds Skyld, Frø
ken, svar mig dogl« - hviskede han. ~Jal«
svarte hun med bortvendt Ansigt og blussende Kinder.
J det samme steg Gutten op bag paa Kariolen. De
vekslede et fast Haandtryk og et langt, talende Blik, og
saa kjørte hun afsted. Da den unge Lærerinde ankom
til sit Bestemmelsessted, var der noget lysende over hen
des Ansigt, som virkede behagelig paa alle hendes Om
givelser. ZNen samme Dag skrev hun til sin Mor-om
den vigtige Begivenhed, som var hændt paa Reisen op
over. Og da Fogdens Kone modtog dette Brev, blev
hun meget glad og skyndte sig ind i Rkandens Kontor,
hvor han sad ved Pulten og skrev. ~Hør, lille Zrcand
- sagde hun Fanny er bleven forlovet; hun har
gjort et brillant Parti; tænk dig bare, med Konsulens
eneste Sønl« ~Det maa jeg sige, var et godt Kupl
svarte Fogden, idet han lagde Pennen bort og skjød
Brillerne op imod Panden. Saa blev da Selskabet
hetaltl« . .
« —« «——· W«
oss-· .. « . » åwg spoka-
·— « -. - »»»—»—«»»5« LUT FLU, ~:«»LWL,:, ~, »»»H«»··’»sz ,»- » .··, -»··—:—· d.ä–. —’ ..
« Fyka —NT FTP-issk- «·-spik-Hsskz»:,ik»xg-!s-s»«»», Ud s·««i—ii«cliis«»z«ils ;.;g·;—:- IT
· Ys» »». spquz -.,.«,7, ·« ~»t.» »kiqi1«·ss»l»s«» Essy ss » ssil44«»3»« »»- -»—.
stM · IMka ,··-«.!;»««–’—;-«. Jssslstixzssgns —sLs—s,-,s·«-"s—··s?,;s.,.»-sÆsk-sssisssjskscsxkkzls——;—=;
’..:’- «« «s· s.x«»-««· « xx» Tisixliksk ,«.., Vissij Dyst sTrkzlszjsszzsLssssp-«,5...-««.s——s«,·,-:g«—.»»,»——»——-’
–—––«s-:-,:-. . T» Jisspsxs ·« ·««’s-:.s sl ««·«»«:j .«-
WII « UML CERN-» til,-: II LE-
III-A s sek.-» v M NYTEPFLH «
.—: –-:- . -:, ,«- «-«–i-7-.–..–—«. s · sk – .;: s . Ys- IT «·· .- sik-VM
-s« -.:i,.:·5-«;«J·.I;.:"s "«-IW«—is«:«4ks««s9st IL-» si:-Afsk- -«:-.-!,–-:s .-.-·- i!-7-.
glkpxkckyrpckk -I»» ·- ·; ; « » .«. «s » —.-»-z»« »Ak »-..-,»,,«;»«-»z,;»z-, ..– »,..
«««" j TFT sy JTI ·" —««
;- ..:. —..«»:, « ai! -’ :»—MM» -I x W ; t—»«;:.-;3»KLW—-Aa —.
- . 3 - s - : skksikd .—s–"Js-—«·–·««—3·—·s—·»·’s«««·x ««« ··s———k·«——·f««— s«
1- S .- "·.c’»·s MIT
-Iva « «
oss-U– o, —5.............– . IQ
. .-« s- . - stik-»- . .P
A . . . ld:-.—-
UG URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
