Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 3. April 1897 - Hj. G.: Af Kniplingernes Historie (Forts.) - H.: Et venligt Ansigt - Dr. Deninger om Tænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derste Rand de som et Slags Ukammeluk faldt nedover
Læggen; man anbragte dem paa det Tørklæde, hvormed
man ved festlige Leiligheder ombandt sine Knær, eller som
Sløifer paa sine Sko; med Kniplinger kantede man sine
Kravestovler, og med Kniplinger skjulte man alle Som
mene isin Vams, Benklæder og Kappe;· Kniplinger
omgav saavel Hattens som Bandolæderets Rand, ja
selv Krigerens Verge var prydet dermed - kort sagt,
Kniplinger overalt hvor de paa nogen UTaade lod sig
anbringe.
Og ikke blot sin Person pyntede man med Knip
linger, ogsaa paa sit Bohave anbragte man dem, paa
Sengetepper, Gulvtepper, Dækketei og Ukobley ja der
gaves i det Ude og den første Halvdel af det 18de
Aarhundrede neppe det Stykke Bohave af vævet Stof,
som ikke var smykket med Kniplinger. Det var forgjæ
ves, at man i mange Lande ved Lovbud søgte at standse
eller ialfald hemme denne overhaandtagende Luxus-.
Forbudene havde som saa ofte netop den modsatte Virk
ning, og Kniplingsmanien greb ogsaa de borgerlige
Kredse, der med den tiltagende Velstand gjerne vilde
efterabe Udelen..— · s
Ved Ludvig XV’S Hof sik Kniplingerne endnu en
ny Anvendelse-nemlig som Undermanschetter, der faldt
langt nedover Hænderne, og endelig fremstod paa denne
Tid ogsaa detsaakaldte labot, eller Kalvekryds.
Under Ludvig XVI tabte Interessen for smukke
Tikonstre sig, fordi Kniplingerne nu mest brugtes som.
slagrende Pynt paa Dragten. TNarie Untoinette, der
HE-
ksdsdki tin . DTXVI .
. N-) « ·. » ·—·.-««:k»c:—..s»»
X kk«xstssx-""-EZ"EH;-
T
ys FTP s;,ksj–....-’IZZU
. NHkI
ZX XSIS-« · « kkkslxsikkkkkks kk
HDTV ist Qlilskssskspsi kkxiszts kkkk;·k-·-·- kkxkkxzz .·-.
QZXXXFN k..s·«i Hlme IQ« RUP
kXX R »-l.s–s «
kss XX Xx .N- .-7«k-»-;.- MH» I ,
WXX Ægt- THX «
k kk SF ·
F
Kniplings- Sfol«osettcr.
VL««I —NZEILNO«I«·NLJ» x » (
kkNHX ..« z» . Nwzkd ; R IYIHZRszX
» FTP-«VxFTTIkaWN
Ekska . « .., »»3»ss»xzk«d» : x HOUSka
DDT
-IFKR
R UMTS-TF ’ . «–"«ds« .· «k-k kx Nk TJ»
NHL-) 3 TH- » - Lys-W HlNka
2.k IDG-HB – x-. . . .·», » QFX » NF
QZ Hs.-« JT
AXZ ·Hz .»k«ki?« k:,, Bq R ?
s.d NI« Iku«·» . ..,-» Ps. «1· .’««.««·,»« THRESny TM
k. ass .—I sk. ::·»·-»;. .· »» « ,»k»«· : « Fig
Exxf NNITOITQH Xssdz HY- , Z»,,;.;1.·I EXng
" o ’« « ’ ««’7«·Ti« lis k-: .- .· k
XMUF SN-
-3 WRTH-UDP
R «·««-7«-·––7-«Jss’s-«xxx-re- i:·—’.·«-· k. » « ———-—;
—·—-: ·—’:«.. ——«««srx ·–·—;—· ,·»,»··.«««C«QY ; · s·.- :.=
7– Yxkij . gäsp Fyn-lxx «f.» ka ? .:.
..–:«»- - s. s ...-NE -·-,.....«· .——:—-
Stovle med Kniplingsmanschet.
sværmede for luftige Stoffe, anvendte kun Kniplinger,
førsaavidt som de sammen med Batist, gjennemsigtig
Cråpe og tynd Silke tjente til at omgive Hals og Ur
mer med et skylignende Hylle. Det var denne Dronning,
hvem Fichuet skylder sin Tilblivelse, dette smukke trekan
tede Stykke Toi, der var den sidste Erobring for Knip
lingerne, forend den store Revolution med et Slag feiede
baade dem og al anden Pynt overbord.
Fra nu af ~simplificeredes« Dragterne paa en
Maade, der udelukkede enhver Tanke paa Anvendelse af
noget saa zart og fornemt som Kniplinger. Fra den
mandlige Dragt førsvandt de for stedse. I Dametoiletterne
begyndte de, efterat den værste Tid var over, igjen lang
somt at komme tilsyne, dog kun ved festlige Leiligheder
inoget storre Omfang. Napolen 1 begunstigede deres
Anvendelse i sin Stræben efter at ophjælpe den franske
Industri, og Kniplingsparasoller og Kniplingsvifter var
Nyheder, som paa denne Tid kom i Brug. Men i det
Hele og Store taget var deres Tid forbi.
Fra 1830 afveg de egte Kniplinger lidt efter lidtpladsen
for de mafkinarbeidede, der var saa meget billigere, og baade
med Hensyn til smukke Monsire og fin Udførelse har
arbeidet sig frem til stor Fuldkommenhed. For Kjendere
vil de egte-dog altid beholde Fortrinnet, og mangen en
fyrstelig Garderobe gjemmer gamle Kniplingsbesætnin
ger, der ikke kunne opveieS med sin mangedobbelte Vegt
i Guld.
JFK
Et venligt Hensigt
~Marie Ebbesen er saa vakker naar hun er blid«, sagde en Ven
inde til mig forleden Dag. ~Naar hun er sur og grætten derimod,
er det ikke Spor af pent ved hende«.
~Er ikke det Tilfælde med alle«, svarte jeg, ~er der ikke ialfald
noget vakkert ved ethvert Ansigt, naar Venlighed og Glæde lyser
ud af det ?« ~Jo, maaske du har Ret«, sagde min Veninde tanke
fuld.
~Og hvad er et elegant udstyrt Hjem Uden venlige Ansigtet-,
uden Glæde og Lykke? Bare Uhyggen alt sammen. Takke mig.
til den fattigste Hytte da, om den er aldrig saa liden, naar bare-
Menneskene derinde er glade og venlige. Der er intet som kan
gjøre et Hjem saa lyst og deilig og vakkert som Venlighed og Glæde«.
Og saa tog jeg min Veninde i Haanden. ~Kjære dig, Helene-O
sagde jeg, ~lad oS altid førsage at være venlige og glade, saa skal
du se vi agsaa vil kunne sprede lidt Tys og Glæde om o·5·«
H.
Yr. Yeninger om Tænderne
(Efter Norsk Sundhedstidende).
Dr. Deninger paastaar, at Aarsagen til at det staar saa ilde
til med Tænderne iblandt os, er den, at vi, som ikke spiser Ben,
faar i vor Føde lidet eller intet ~Fluor«. Dette Stof danner
Tændernes ydre haare Tag (Emaillen). Naar dette Lag er for
tyndt eller for svagt, faar Sygdom Indpas i Tanden; den bliver
hul og der bort. T
Han har førsøgt gjennem flere Aar at give Barn, Modre og
voksne unge Mennesker Fluor tisl daglig Brug, og vil have set
paafaldende god Virkning. Han raader til at tage det i Forbin
delse med Kalk som Fluorcalcium, en liden Knivspids om Da
gen med Maden.
Der synes at kunne være noget i hvad han siger, og det op–
fordrer til Forsøg Fluorcalcium er uskyldigt og faaes paa
Apoteket.
Det er ganske uden Smag, det gjælder kun at faa det rigtig
fint pulverisert.
132 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
