Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 10. April 1897 - Et Ord (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spørsmaal stadig beskjæftigede hende: Hvorfor har han
gjort alt dette? Svaret kom lige saa hurtig, og med
det en Følelse af Glæde og Lykke, som hun hidtil aldrig
havde drømt om. ·
Hestene kunde løbe saa fort de vilde; thi det var
ingen Fare for at del nu skulde indhente det øvrige
Selskab. ·
Wolf-var ogsaa taus; Ukere end nogensinde havde
han Trang til at tale til hende om sin Kjærlighed, men
han kunde ikke rigtig finde Udtryk for sine Følelser Hans
Hjerte slog vildtog stormende. Nu kastede han et raskt
Blik paa den rødenende unge Pige.
—«— Fryser De? spurte han sagte-
Marie rystede smilende paa Hodet.
« - Nei, langtfra sagde hun. Som De ser har
Ukama laant mig sin Pels idag. Nu først saa han at
hun var indhyllet i sin Ukors prægtige Forverkskaabe.
Stakkars Liden! Hun hørte ikke til denslags Kunstnerinder
hvis Gage strækker saa forbausende langt at de kan
skaffe sig Brillanter og kostbare ·Toiletter. Hun var
anderledes end alle andre, saa stille og beskeden, og dog
saa stolt som en Dronning. Berlau var jo ogsaa saa
forelsket i hende, at det var hans alvorlige Hensigtsat
ægte hende. Forøvrigt vilde dette være det klogeste han
nogensinde havde gjort. ZNen ZNarie gav ham naturlig
vis Kurven. Var da det saa sikkert? Berlau var jo
rig og en vakker Fyr idetmindste efter kvindelige—Be
grebert Han var alt andet end mandig, syntes Hilmer
og desuden saa indskrænket, yderst indskrænketl Men
det saa hun vel ikke, eller vilde kanske ikke se detl Han
vendte sig hurtig om mod hende.
Er De vred paa mig, fordi jeg har spillet
Berlau et PudsP
Nei, langti fra! Og hun lo muntert.
Ved De, at Berlau er forelsket i Dem?
- Ja, jeg maa næsten tro det.
: - Han vil ægte Dem!
Vil han det? Det lød saa ironisk at Wolf
maatte le. - " ·
Vil Ve give ham Kurven?
Jeg elsker ham jo ikke!
Ukariet ’
Det elskede Navn trængte sig over hans Læber
næsten mod hans Vilje. Det var ham ikke længere
muligt at beherske sin Lidenskab.
Mariel
Tidt førskrækket saa hun op og mødte hans varme,
bedende Blik. Han bøiede sig ned til hende og trykkede
et ømt, næsten ærbødigt Kys paa hendes Læber
Et Øieblik havde det varet, og dog spurte Uiarie
sig selv om hun ikke havde drømt Hun vovede næsten
ikke at se op, og vidste ikke om hun skulde være vred
over hans Opførsel eller hykle en Vrede hun ikke følte.
Hun vidste kun, at hvis hun skulde følge sit Hjertes Trang,
maatte hun graate, graate høit, —— men af Glæde!
. Nu er vi ved Ukaalet, sagde Wolf, der var
ganske rødt Ansigtet, men ellers tilsyneladende rolig.
Langt borte, lige ved Veikanten, saa de Huset hvor de
skulde tage ind. Det var et Slags Hotel, der især var
bekjendt for sin gode Kaffe. I et aabent Skur paa den
store Gaardsplads stod alle Slæderne.
Da Wolf holdt foran Døren, kom Berlau styrtende
Ud og løb lige hen til de Nyankomne.
Hvorledes hænger dette sammen? stammede han
med vidt opspilede Øine-; idet han afvekslende saa fra
Marie til Wolf og fra Wolf til Marie. Denne rød-
mede heftig.
- Jeg fik alligevel Tid Hr. von Hilmer var
saa elskværdig . ." l. . ogda , . .- . l« ·
· —Da var jeg saa heldig at kunne tilbyde Frøke
nen at kjøre med mig. Forøvrig ønsker hun helst at
blive førskaanet « for« overflødige Spørsmaal, kjære Berlau!
kom Wolf hende til Hjælp, mens han gav sig til at
spænde Hestene fra Slæden. · - "
« ——Men jeg maa faa kjøre Dem tilbage, ikke sandt?
sagde Berlau og saabedende paa hende. s
ZNarie skyndte fi.g.in·d, tilsyneladende uden at lægge
Merke til Spørsmaalet. Wolf havde trykket hendes
Haand da han hjalp hende ud af Slæden; hendes
Hjerte slog atter varmere, og med et lykkeligt Smil
hilste hun paa Selskabet. Fru Unger-satte et betænkeligt
Unsigt op da hun saa de Nyankomne, og hendes før
skende Oine hvilte ofte paa Marie, der idag var saa
usedvanlig livlig, ja næsten løssluppen munter. Anen
efter en kort Samtale med Hilmer blev den moderlige
Veninde først rigtig bekymret.
s -De behandler mig ikke pent i det sidste, Fru
Unger. De indbyder mig saa sjelden til Te.
- Hoad vil De egentlig hos saadanne kjedelige
Mennesker som os? spurte hun koldt.
Vi er altfor gammeldagse for en Verdensmand
som Dem. »
- Ja, men nu vil jeg ogsaa begynde at blive
skikkelig
- Blive skikkelig? De? da tænker De kanske
paa at gifte Dem?
« Hvorfor skulde jeg netop gifte mig? vovede Wolf
at indvende. .
» Naa, vilde det ikke være en stor sLykke for Dem,
hvis De kunde faa en klog, elskværdig Kone, der vilde
føre Dem paa. den rette Vei! De har allerede Daar
skaber nok paa Deres Samvittighed, jeg synes De burde
slutte nu. Jeg har skarpe Øine skal jeg sige Dem, og
jeg skal nok lægge merke til Dem. Glem ikke det!
· Wolf svarte ikke, men fjernede sig smilende, og den
kloge Dame blev derved bestyrket i sin Mistanke. Hun
blev mere og mere urolig. Med hvilken fræk Tige
gyldighed havde han ikke hørt paa hende! Hans rolige
Smil og Seierssikkerhed maatte have en Grund.
Og hvem havde Skylden? Jngen anden end hun
selv som havde ført dem sammeni Han vilde jo ikke
gifte sig, det havde han sagt ligeud; menforelsket var
han, det var da tydeligt at se. Og aldrig havde ZNarie set
saa straalende ud. Kanske de allerede var enigel Hvor
ledes havde han baaret sig ad for at faa kjøre alene
med-hende? Han maatte være en intrigant Person, et
farligt Menneske. -
Noget maatte gjøres nu, det var klart, men hvad?
Jo længer det led ud paa Eftermiddagen, des
muntrere blev Selskabet. Wolf. von Hilmer havde med
bragt Champagne, og den skummende Vin begyndte at
gjør sin Virkning, saa Stemningen blev noget løssluppen
Amtmanden holdt en begeistret Tale for Hilmer, der
havde bidraget mest til at gjøre Turen vellykket.
Men den største Overraskelse kom dog tilsidst. Baro
nen havde bragt med sig en Kasse med Blomster, som
han før Hjemreisen uddelte mellem Damerne, LNarie fik
naturligvis den vakreste Buket.
Til Erindring! hviskede han og saa hende kjærlig
ind i Øinene. (Forts.)
URD Hl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
