Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 17. April 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paaskebeinagtning
aar en dyb Sorg fylder Sindet, kommer gjerne
vore naturlige Eiendommeligheder til sin Ret.
Forskjellen mellem Mandens og Kvindens
Karakter kan da aabenbare sig. 21«canden,
som gaar med de store Planer og ser sit Haab
i Ruiner for sine Fødder, hengiver sig gjerne for en
Stund i uvirksom Fortvilelse, forglemmende Ult. Kvinden,
der ikke har de store Planer og derfor ikke rystes saa sterkt,
om hun end føler Sorgen ligesaa dybt, forglemmer ikke
lettelig sine daglige Pligter. Da lesus var korsfæstet,
gik Disciplene om i stum Fortvivlelse. Kvinderne der
imod førsomte ikke«sdette, som paalaa dem, at kjøbe og
tilberede Salver for at salve hans Legeme. Der laa
vistnok ikke megen Glæde, snarere den dybeste Vemod i
at udføre dette Hverv. De gik med tunge Tanker til
hans Grav Paaskemorgen, talte vist lidet sammen. Thi
hvad skulde de tale om? Det muntre Sind løser Tunge
baandet. ZNen her var ingen Grund til Munterhed-
Tlien den vakre, sømmelige Skik vilde de dog iagttage. Den
fromme Sædvane, som ikke maatte brydes, lagde dog et
svagt, men mildt, førsonende Skjær over Sorgen; den
virkede ialfald dæmpende og afledende. - .
Ved vore Begravelser nuomstunder er det ligedan.
Uianden gaar i sine egne Tanker, ofte taus og trykket.
Kvinderne i Huset har det travlt med at stelle istand til
Ligfærden, vaske og pudse, lave Mad til fremmødende
Gjæster. Dette er gaaet dem saa i Blodet, at de ikke
lettelig førsømmer noget. Det er en Vane, en Skik, som
de kan efterleve med Sindet halvt bortvendt. Men de
vilde for ingen Pris have det Ord paa sig, at de efter
lod noget, som var sømmeligt og rigtigt, endog om det
blot var en ydre Form.
Dette karakteristiske Træk vedligeholdt sig ogsaa,
efterat han havde vist sig for dem som den Opstandne.
Ingen, hverken Kvinderne eller Disciplene, vilde straks tro,
at han var opstanden, eller at den Mand, som mødte
dem, virkelig var Jesus. Maria Magdalena, hvis Sind
fremdeles var opfyldt med, at hun skulde salve Legemet,
var mest optaget af, at hun ikke fandt Liget, formodede
et Tyveri eller en anden skrækkelig Hemmelighed.
Uken da det nu straks efter blev vitterligt for hende
og for Disciplene, at han virkelig var opstanden, at det
var ham, som de saa for sig, ham, som talte til dem,
ham, som hilste dem med de kjendte Fredsord og den
saa kjære Stemme, hvem de ikke kunde tage Feil af, da
faldt der et saa stærkt, et saa varmende og opmuntrende
Lys over deres Sind, at deres Hjerter smeltede sammen
i Tak og Jubel. Kvinderne tænkte ikke mere paa sine
kostelige Urter, der nu var. overflødige Disciplene glemte
alle sine Tvil og sine Spørsmaal: Hvorledes kan det
være muligt, at han skal opstaa? Ulle Skygger før
svandt, alle Tvil løstes, alle de smaa Bekymringer hen
veiredes af den straalende, seirfyldte Forvisning: ~Han
lever. Dødens Magt er brudt. Han er opstanden. Død,
hvor er din BraadP Dødsrige, hvor er din Seir ?«
Der er noget, som adler og løfter selv den Fattigstes
Sind, noget, som hjælper selv den mest Ringeagtede og
Overseede til Ære og Agtelse, saa at han føler sig at
være noget, at eie noget, at formaa noget, at bære noget frem
i Verden. Det er Vishedeu om et evigt Liv, omsUdodelig
hed. Ved vi det, da har selv den Ringeste den mest
uigjendrivelige Forvisning om, at de høiere Kræfter,
Skaberen har lagt i hans eller hendes Natur, ikke ligger
der forgjæves, ikke skal henveires, naar Døden-jager sit
Ispust hen over Menneskeskikkelserne Visheden om en
Opstandelse lægger nye Haabets Kræfterind i Verden,
ikke et forgjængeligt Haabs, som man stadser op til at være
mere end det er, men et uforgjængeligt, et stille, men
mægtigt Haab, som kommer fra Gud, fra Jesu Opstan
delse hin Paaskemorgen, og som derfor ikke skal be
fkjæmmes·
Tankkguld
Kvinderne regjerer os, derfor bør vi gjøre hvad vi
kan, forat de kan blive saa fuldkomne som muligt. Des
mere indsigtsfulde de er, des mere oplyste bliver vi.
Mandens Visdom er afhængig af Kvindens Udvikling
» Sheridan.
Ille gjordt er vondt, inkje angrat verres
Et halvt Egg er bettre en tome Skalet.
Det er Livets store Kunst at gjøre det bedste ud af
alt hvad der moder os, enten det er ondt eller godt, at
bære det tunge med Resignation og, Taalmodighed og at
nyde det gode med Taknemmelighed og Maadeho»ld.
å-
M
s
; (- -«-"’ v
-,.cdH-. . !
iSLi URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
