Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 17. April 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pö sit-M Fiji-al .- - i ,7» Seks "«i kki li «E- U
JLU i- tie . Dxixs s- kalkålixxsssgisitxik
« :-;i ·;; Ii- issk- xs ii - .t
–kilt kli EFF-sk tskkkuisxjhnzi kkkk Lszkkiksszsdtsidskit i
tkke sis–
c- . .
Morgenen var taaget, mit Sind ligesaa. Ult var
Jsd gaat vrangt fra det Øieblik, jeg aabnede mine
Oinez jeg gik ikke fri en eneste af de smaa
Ærgrelser, der kan ødelægge ens hele.Dag.
Den foregaaende Uften var jeg gaaet tilro, veltil
freds med at have aftalt en Tur med min Principals
Datter; vi skulde mødes paa Dampskibet Kl. syv, —-
men jeg sov til otte, Pigen havde glemt at vække mig.
Nu, ja, jeg kunde tage en Udflugt med lernbanen
istedet og med det samme besøge en Veninde, som i Ferien
opholdt sig paa Nyborg, et Sed i Usker. Udressen var
jo lidt usikker, dog lod det sig vel gjøre at finde Gaarden.
Uken enten det nu var Skjæbnen eller Pigen, det kan
jeg ikke afgjøre, en af dem fik forpurret det ogsaa.
~Kas·fen vilde ikke koge«, hed det, og uden Frokost synes
jeg i det hele taget ikke om at gaa ud, endfige naar
man skal farte om paa det uvisse for at finde en obfkur
Bondegaard. -
Endnu var det ikke helt forbi med mit Humor,
men meget skulde der ikke til for at ødelægge den sidste
Rest. For dog at gjøre noget ud af min Fridag,
bestemte jeg mig til at tage en Baad og ro ind
mellem de mange Øer, der ser ud som en Verden
for sig.
Jo mange Takl Ingen Baadl
Fiskerne var alle ude, ~for naa beit Fisken saa abil
lig godt«, forklarede et lidet stumpnæset, barfodet Umfi
bium af en Fiskerunge.
Det var ikke andet for end at blive, hvor jeg var,
og benytte Upostlenes Hefte til en Tur rundt Stranden;
den Befordring havde jeg da selv Raadighed over.
Men Veien var ikke den behageligste; det havde netop
været Hosivandez og hvert Øieblik sank Fødderne ned i
i
s ~.-FM s s - · .;- -« ,«.-».» «
. ———-——— NE ~-1»-««T" ·« . : : - . s . AfksksfspUKWkksv·.·-——«-·-·-«.-.:-·«»—-.-.k·"s".-3«.«–"«-74s
«: ———-.- YF s« "
l «ii SM ll- .
YTTZPNI Ple . x »·« sp: · Ytspo · « . ’.
s kex-xxx«.-i « x -.-.«x.sk «,. pisk-kisp- k »
M ——— 13—»«» « -»- ·«·..- —t
W» c. spik .- ,
« W s.k.-——— « .. . « —s«s— - -A
. » « :.L-ETZT– v st .—. —«««Ts««—— " 3 «
—·—- » - .. ; « RFV- Ez- .; . ..;
; eks-«»’«-’K——’«—»- ———-« »«·—«’« :s« ;-«-x»W»-A v» .. » y ·,
, · . ; —·—-—·— Eskaxks ’«ri··g»ssx——·s—I«·«,; ·,s’«,-»«"·. : , j-
i M kysk-»- i» s , «.»-s—-T,-««sxs i s
i VI—WNZ -::.- st » ·;» » »»s;s;:·—(··.·—··-» -·s » - ;
i M J« g;-,-c—-·—.»z«»,»»-;- » -· «
———-«- . ———————————«—·S - : i ««
j, "N,- » j-—«,-.—,.x..x—·...––-—––––sv ». ·- -;«:.«svc;.«»f.’x-.;ixxszzssizzczxv » ? ;
- 5« - .F:«——s—–k-.:—:«»«—«-——sx. i » « 1 —.-
NMT
-———-—-——:—: s s »
.—»—-—·-—«—–—·—————««««—I « k - -·"—-:. Fs«" X
" « · - s « - (·-.- sex-»- . .. ·- « .e.:six-:-«:,sgi.e.-.::s « -.
l - - . I . -.....ik.-«.5...- .k- .-s.«»«««»cs;·—«—. ».s· » x
’ —s4-——s——— ,-———–-—« "«:· «s·—k’»«kxs’3’·«’«’t· sid-: ·’3—3««739—««»»·31«—T· ceikFchsstJY k " s
...-xxx» ..—.,—·«-——c.«.-—. l - x: Ws » i
·« mä x— Z— « —· l liii ’.—-.i":–-«—-"7««t·«—«·s«:—«sf TIFF-PDA T. :
: , ...-—·—- ——·————»————fsp·—o—————s : -—-;-«-.3k—c»-k;»·-»I.·«.·Y,:»—3-;F—»—»3zzj·sf··zcskzg:zczxs..-k.s,.J.kz-».F».-f«.s—;z· x :
i · · . .xx—-——·ZT–s——-——-—————– ·· .-«,«»i«i;-7«k»:..1«3—–Z.xix 3 ;.»···.::;-.«c.-»s.c—7s.:; kry ..«-;-«s:»«:!-«.d.:ks.-«·-.’I;öi x« . ,
: ~.-; .« « —·— 2« eki- spist- »—Jek·z—·—sxesl’—« N- -»3.-:’—".-f-s-»F«-;«I’i.k .·!·.. i ·
- s . - ’ -:—-—.-———-—« —·.-7 DitNxx Hz Cissis-sik . . ;
I "- . —« «z. »«««·.·-·:-««,.7:s.—«—:sk:synes,-.:- . IWAETTLVEÅJJ H.
« , . ,-·...-i« l- f-· EFF-kHz «ts—oxzkx»—«s ist-Eks. –.« -
" « « «- ·"- O s-« · .«:«-;",,·«·- « phstskxsszrss«.;-k.:-—»·LikHygjz XML ,j, ’·: ; -
AMI-———- Z TN« —·»s «« « –;.–-21««.T-«4xs"9l « »- ’"- ? 3
· "«" .« - - «s’«-« RPM-sil Eet · L- 3
——:«M.—sp . , ·c «·4,-·-« 3 ~»»»·»»-.·;».«;sz : .
7 . . - .- . ».–Z–«c«-e«kkty « , -
2 · « « gissas ;s:–"x-25:;,-3 s - sk
l——-.,·—-...,-.x.–-· - Xpi xpzzjdiwRHHZVHHHZFZF CAPH- ·.z«.»·»·»»»· ·; « spsiz
WWW ..x-skys .«» »——s—k» ·.,·-:,k-«(.g-,·kk»x.s»»»k»—»««x» ·.—-«- , ;«.i- » , —..ck.i» s —.-
..–-——-.x.-.... » :H; LiU- «k,4,-«-..-»»?x «EW,,T;.’.Y q. :- Hz , .J»
" ·s«"«"" - s ’s-H-HJHTI3VVY
ÄJM - -«i «·«
T- D-’"«Qi-’sp -x.·’-« ~ Ikkka WFMHKOJTU ’ xxx ;.
.» WTO- . s. ~-—.- - ..x« .- « -.–·-s-ON·!—».·-»ss»s»« ·,- - ii !
«s«·· I RFV - s-Is LIFR- k sex-» Yp- 4 ~,- . -i.- ; .
v iss» Jis. Ic; Tys —»k·s » ·«-«- . OBER« « TNC-« ~,-is ,-T—s-. ’-(:p.—;?s?«? - ·-
—«»» —» FF Itpxdz st Ud —»»-l. x; · » ·,, Nix- Hxxzsszkczjts xxii-« H- -·-s-—». « -..«;» N,f .
- ;ls- r: Ts- 1... s —s.- os, ssk«3yxze«—ssks ses »i» s
»,.-.——-—i—::-——-« .x · s.. ;,—— " »»-. . —— zk3» »»-:-."’»-.—. . « i,.- .i-·—s « - seks -.» . 3 i
—««c—«——«—— ICs- »’«k«ka FIPXICIFHHM –«XX ·
IR IBM- « Xk «
l is.-» Nyt-111 - siks- « « «Xx I
x ·k« stik !
»-«i«.i" 1..«-».·-.7—· s« sis- « isspi se.-J- R; Wik i« s ·-
« kl FTP-ix «·SI « Nik-; —.; :.«;. SF 33«i«x537«»« ·:. »- ! «;
HIFTJT las TT I 111-. sk.-s LEPI- Z ids .7.« l- AF Æl «s". ·T".’s« « - «
.« i s·- xs Ak « xxi «s»stc»———s«· . - x
. svi- «s" « sjtka « x ax-: ·-.—««-««-: x1»« · s «s
NEka :-fs-»s« . NY
- iH-» « kis-. kktdztx —————«sss»ss—»s—»— FSI- .
—«::. . « sik-sk xx « « . —:·; . ———— «;,« · (
,«..-« -· IR WHMHLH « » v - f
« sk v . . « - , «
bløde Huller, fulde af Vand og skarpe Skjæl. Jeg
maatte høiere op, og for at undgaa en Omvei gjorde
jeg nogle elegante Hop mellem Bregner og Stene; isand
hed elegant! Schrvap, sapl Mit ene Ben var dybt
nede i et MyrhuL
Det var næsten beundringsværdigt, som Skjæbnen
forfulgte mig. Ved Hjælp af Træstubber og akrobatiske
Øvelser kom jeg igjen paa fast Grund, men mit Sinds
Temperatur steg i samme Grad, som mine vaade Fød
der sank.
Ja kom der nu mere til, saa vidste jeg, hvad der
vilde ske- - jeg vilde blive rasende, men kan nogen
fortænke mig i det?
Jeg opgav videre Fremtrængen paa dette Omraade;
og hvad var der egentlig at seil Jeg havde gaaet der
de hundrede Gange før, kunde det udenad altsammen:
en hvid Stok, nogle forkrøblede Trær, en hvid Stok, en
Del sammenkoblede Stene, en hvid Stok, - saa idiotisk
en Vei fandtes ikke i Miles Omkreds-.
Pludselig brød en Lysstribe frem paa min Uveirs
- Morgenavisen laa jo i min lille Reisevæske.
Ukagelig satte jeg mig paa en Sten, tog min Lorgnet
frem, pudsede den vel; langsomt og med tilbagevendende
SindSro greb jeg Reisevcesken - se saal
Havde det Ufskum af en Pige foresat sig at gjøre
mig gal? Hun vidste saa godt, at Uvisen skulde
ligge i Væsken, og nu havde hun alligevel flyttet den;
det Menneske var da ikke skabt til andet end til at gjøre
Ugagn. ·
Jeg søgte Væsken igjennem, men fandt kun gamle
Kvitteringer, og saa et Brev. Ja var det ikke det,
jeg sagde, at jeg maatte blive rasende? Hvorfor skulde
dette Brev falde mig i Hænderne netop nu?
Havde det ikke ærgret mig nok før? Jeg tog»i et
Kraftudtryk, lyste vistnok Velsignelser over Pigen, min
Veiiinde i Usker, min Principal og over den ærekde Korte
spondent, og Lorgnetten laa knust for mine Fødder!
« Længe blev jeg siddende i Grublerier over det infame
Brev. Hvad indeholdt det ikke for bitter Skuffelsel For
skammelige JntrigerS Skyld var jeg gaaet glip af en»
Post, som var lovet mig for længe siden.
En anden, der var mig underlegen i mange Dele,
havde seiret iKonkurancen, havde vel bedre førstaaet
at insinuere sig, - aa det var oprørende, der var ingen
Retfærdighed til, nei ved Gud om der varl
Gud? Jkke engang han forekom mig at være
den retfærdige, alkjærlige og almægtige, —·en mistede
sin Helbred, en anden sin Formue, en tredie sin Forsørger,
- jeg
tør ikke sige mer om dem, de skræmte mig selv, og det
undrede mig næsten, at der ikke skete noget;· det vilde
passet mig saa godt, om mit onde Sind havde fundet
noget at kjæmpe med, noget haandgribeligt at trodse.
Kunde ikke Gud visesin Ulmagt ved at knuse mig
til Straf for min BlanemiP Ua, nei, Miraklernes Tid
var forbi, om den idethele taget havde ekSisteret.
Jeg saa mig om, det var ikke frit for at Ensom
heden og minesyndige Tanker trykkede mig. Jgrunden
følte jeg mig i dette Øieblik saa grænseløs ulykkelig og
forladt.
Da, midt i den knugende Ensomhed, strøg en mild
Luftning hen over mig. Naturen forvandledes fra
Sekund til Sekund. Taagen delte sig i LNaSser af smaa
Slør, usynlige Hænder førte dem bort, og hvor Taagerne
svandt, dukkede alle Skovens Herligheder frem. " «
Der hvor jeg kun havde set graa, uhyggelige Dun
ster, tittede yndige Blomstertuer frem, det var del
efter del.
156 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
