Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 17. April 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skydeekket var borte, og Solen sendte sine Straaler
gjennem det grønne, bladrige Hvælv. En uanet liden
Verden levede og virkede lige ved mine Fødder; Masser
af Insekter, som jeg neppe kjendte, yrede omkring, drik
kende Dug af Bladene og frydende sig i Solglimtene
Ulle var lykkelige, undtagen jeg, alle var taknemlige,
alle undtagen jeg, uværdige, som ikke med al min Kløgt
kunde hjælpe et eneste af disse smaa Kryb til den mindste
Smule af det, deres Skaber har anvist dem til Livets
Ophold
Nu begyndte ogsaa Fuglene at røre paa sig, - en
jublende Takkesang lød fra deres Struber. De priste den
alkjærlige-, den almægtige Gud, der daglig dækker deres
Bord og ikke glemmer end den ringeste af sine Skabninger.
Og jeg, den mest fuldkomne af dem, hvormed
havde jeg tilbragt min UkorgenstundsJ
Ilksed Trods i Hjertet havde jeg knurrei over Baga
teller, hengivet mig til bespottelige Tanker, ene og alene
fordi smaa Tilfældigheder havde krydset mine Planer.
Dybt beskjæmmet bad jeg min Gud om Tilgivelse,
og han, som i sin Ulmagt kunde udslette mig af Jorden,
han lyste op i mit Hjerte, saa jeg med Salmisten kunde
synge af fuldt Brystx»
INin Sjæl, lov Herren, og alt hvad i mig er, love
hans hellige Navnl Ukin Sjæl, lov Herren og glem ikke
alle hans Velgjerninger.
Benedicte Brynildsen.
Fra Louvre.
aa høire Bred af Seinen, den mægtige Elv, som
i en Halvcirkel gjennemstrømmer Paris-, ligger
et gammelt Slot, et af Verdens største og ær
værdigste, prydet med Søiler og Billedhugger
arbeide. Fra en übetydelig Begyndelse er det
blevet til det Kjæmpepalads, det nu er, med
Historiens Glans over sig og drømmende om svundne
ider og Slægter
Frantz den Iste begyndte at bygge det egentlige Slot
i Uaret tsxlkt» og de fleste efterfølgende Regenter lod Ur
beidet fortsætte Flere Gange blev det afbrudt, saaledes
for og efter Revolutionen, men endelig fik det sin Afslut
ning under Napoleon den 13»die» Frankriges største Arki
tekter har lagt sin Sjæl i dette Arbeide, og Louvre virker
storartet ——— et Mesterværk af fransk Bygningskunst.
Det ældste eller gamle Louvre, som det kaldes, om
slutter i Firkant en kolossal Gaardsplads Foran Hoved
faeadem ud mod rue de Louvre, ligger nogle mindre
Haver, hvor man med Tiden tænker at opstille Vände
statuer over afdøde Kunstnere. Allerede nu findes der
nogle faa. Ukeissoniers hvide, skinnende Marmormonu
ment er den nyeste. Det »nye« Louvre strækker sig i to
lange Sidefloie med Kuppelfaoader langs Seinen og rue
de Rivoli henimod Soderslottet Tuillerierne, som dog un
der Kommuneoproret fBU blev sørgelig ødelagt og ned
brændt. Hvor det laa, har vi nu et storartet Anlæg
Tuilleriernes Have. "
Da de franske Regenter interesserede sig meget for
Kunst, samledes i Louvre lidt efter lidt store Kunstskatte
til Fyrsternes personlige Nydelse. Den Tanke i Louvre at
oprette et »INuseum« med Udgang for alle blev først til
Virkelighed under Revolutionem da alle Kunstskatte, spredte
omkring i Slotte og Kirker, samledes her. UJZ aabne
des Samlingernez de forøgedes stadig med Bidrag fra
andre Lande, især under Napoleon den Astes feierrige
Felttog, og nu er Louvres Kunstsamling en af de første
i Verden. Af Raphsaels Malerier eier Louvre flere end
noget andet Galleri i Europa, og af Billedhuggerkunst
storartede Allestervrerkev
Vi gaar opad den prægtige Trappe og ind i ~Sal
on Garn-Sti, hvor Perlerne i Malerisamlingen er udstillet.
Billeder, som vi har seet gjengivet i Bøger og Blade,
møder os her i Lys og Farver saa naturlige, som om
de var levende. Se Raphaels »Hellige Familiettl
Krinstvoerket fra s»stß eier en Finhed i Farveovergangene
fra graat til gult, som vækker vore Ulaleres Beundring.
Det virker som en Sang, hvis Ord er fulde af jublende
Livslyst, men hvis Melodi er forunderlig vemodig. Jesus
barnet kaster sig glad i Marias Arme. Josef betragter
dem, rolig tilfreds. Elisabeth holder Johannes-, som
tilbeder med foldede Hænder. Vi venter hvert Øieblik,
at Engelen, som holder sen Buket Ularkblomster over
LNoder og Barn, skal sende sen Blomsterregu ned over dem.
J »Salon varte-« finder vi ogsaa den spanske «Maler
Tllurillos yndige Hinde-ringer og smaa deilige Englebarn
i lette fine Farvetoner og bløde- afdaempede Konturer.
Her er ogsaa de to to Billeder Louvre eier af Corregio,
samt Leonard de Vineis te Jer-onde eller Mona
Lisa, hvoraf Nationalgalleriet i Kristiania eier en Kapi.
Det er et portræt af en Dame i Florentz, Fr. del Giv
condes Hustru. Portrættet blev aldrig fuldført, skjønt
Ulesteren skal have arbeidet derpaa i fire Aar. Gik det
ham, som det gaar os? Blev han bundet af Troldoms
magten i Mona Lisas gaadefulde Smil?
Vi gaar videre, beundrer Titians Værker og nyder
Rembrandts gylden-brune Belysning. Man synes aldrig
man blir færdig og er dog kun ved Begyndelsen, naar
man træder ind i det uhyre ~grande galerie«, hvor Arca
lerierne er ypperlig ordnede efter- de førskjellige Skoler.
Jnteressantest er det at studere de italienske 2Nestere, men
den hollandske Skole er ogsaa godt repræsenteret. Uf
Rubens finder vi en Række store, pragtfulde Billeder, en
Blanding af Ullegori og Portræt, hvor den samme yp
pige Kvindeskikkelse stadig kommer igjen. Maria af
Medicis, Frankriges pragtelskende Dronning, har forevi
get sin Forfængelighed i disse ZX Malerier, som hun
lod Rubens udføre til pryd for Slottet Luxembourg
Hele hendes Liv ligefra Fødselen af skildres her med
glødende Farvepragt. Skjønne Skikkelser, Fyrster og
Guder gaar forbi vort Øie. Vi træffer Dronningen som
Juno og Henrik den Lsde som Jupiter, medens alle Olym
pens øvrige Guder er til Fest. Himmelen flammer, Bøl
gerne bruser, Purpuret gløder og Hermelinet skinner til
USre for ZNarie af Medicis.
Man føler uvilkaarlig, at det gjør godt at vende
sig mod enklere Ukotiver. Ver Meer de Delfts »dentel—
lidt-e« fidder bøiet over Kniplepudem tilfreds og lykkelig
med sin Lod i Livet, og Teniers ~remoulseur«s med Fjær
i Hatten dreier vel fornøiet Slibestenen.
Nu kommer vi til de franske 2Nalere, hvis Arbeider
fylder mange Sale. Her har vi Watteaus sirlige Hyrde
scener og Bouchers rosenfarvede Kvind»esigurer og Engle.
Nympher, Tritoner og Umoriner drager i broget For
virring forbi os, lette og legende. Alf-en ogsaa dybe,
tankevægtige Arbeider træffer vi her. Hvem har ikke
hørt Navne som: David, Delacroix, Vernet og Dela
roche? kanske vi ofte i Lithografi eller Fotografi har
seet det bekjendte Portræt af Blad. Recamier. Halvt
liggende, halvt siddende hviler hun paa en liden Sofa,-»
d.fo
P ·(’ ,
EU Jl-«
.i IFS-s
«W
O Uld
URD 15?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
