Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 24. April 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som en mild, dragende LNagt baaret dem gjennem det
onde og lyst op for dem, selv naar de har maattet drage
gjennem de dybe, merke Skyggernes Dale. Hjemmet
har for dem været den fredede Plet hvor de skjønneste
Blomster har groet, og hvor Sjælene, trods alt som kan
trykke og klemme, har kunnet mede hverandre i Forstaa
else og Sympati. Og fuldt og helt har de begge faat
sande, at
~Trods alt det fine i fremmed Duft
helt ren alene er Hjemmets Luft.
Der møder bare det barnesande,
og Synden kysses ifra din Pande;
til Hjemmet hist staar der aabne Vørel
Thi derfra kom det og did det førel«
Et gammelt Tyranni,
edens Frihed og Selvstændighed er Tidens
Løsen, og Kvinden med prisværdig Energi
har optaget Kampen paa saa mange Om
raader, hvor forkjerte Anskuelser og mand
ligt Overmod paa en unaturlig ZNaade har
indsnevret hendes Selvbestemmelsesret, finder
hun sig endnu taalmodig, ja villig, iet Tyranni, der
istedetfor at aftage med hvert Aarhundrede er bleven mere
og mere vilkaarligt og trykkende. Vi mene Iliadens
Kan der tænkes noget mere stridende mod sund
Fornuft og den enhver Kvinde iboende Skjønheds
sans, end at hun ikke skal faa klæde sig saaledes, som
det er bekvemt netop for hende, og at hun skal iføre sig
Former og Farver, der vanklæder hende bare fordi
Moden befaler det? Jeg er for Eksempel liden og tyk
falden, men ZNoden befaler mig at bruge kort Liv og
brusende LErmer og Skjørt, og skjøndt jeg kan komme
til at ligne en vandrende Høsaate, saa maa jeg dog klæde
mig saaledes; eller jeg har af Naturen en bleg, mindre
god Ansigtsfarve, men Modefarverne er Grønt og Blaat,
og derfor maa jeg ved Brug af disse Farver end mere
fremhæve min daarlige Teint, medens jeg ikke tør hjælpe
paa den ved at klæde mig i Rødt, fordi ingen for Gie
blikket bruger røde Farver.
Og ikke alene alle Hensigtsmæssighedshensyn men
ogsaa min egen gode Smag skal jeg mangengang for
negte og støde forat rette mig efter Modens ofte saa
smagløse og hæslige Paafund; thi med god Smag har
Moden ligesaa lidet at bestille som med Hensigtsmæssig
hedshensynz det er kun den rene Tilfældighed, at disse
Momenter spiller nogen Rolle i dens Lovgivning Thi
hvoorledes opstaar 2Noden, og hvad er dens Hensigt?
Man kan vistnok i de fleste Tilfælde konstatere, at
en Ukode er opstaaet paa det eller det Sted, Paris-, Lon
don, Berlin o. s. v. men længere kommer man hellerikke.
Hvem der har opfundet den, paabudt den, forbliver ial
mindelighed skjult, og er da ogsaa et Spørgsmaal, som
de mange Efterabere hverken gjør eller interesserer sig
for at se besvaret. Alen vi gad dog nok vide, hvad de
mange dydsirede Fruer og Frokner vilde sige, naar det
blev konstateret, at deres for Ærmer ganske blottede, for,
og bag til Beltet udskaarne Kjoleliv eller deres som For
hæng om Hofterne opløftede Overkjoler oprindelig vare
dikterede af Pariser- Grisetter og Chansonnetter og Udslag
rec-
FF
er
af den mest frivole Aand. Og dog er det imange Til
fælde virkelig saa. · ’
En Mode skriver sig ialmindelig fra en eller anden
mere bemærket og omtalt Personlighed, der enten er selv
stændig nok til at gaa sine egne Veie eller ved EFF-tra
vagance vil henlede Opmerksomheden paa sig. Denne
Personlighed kan ligesaa godt være en Demimondedame
som en Hertuginde, kun at hun for Øieblikket er i Vælten,
Publikums Favorit, omsnakket ligesaa godt en Dame
med udsøgt fin Smag som det stik modsatte, og den af
hende opfundne Mode kan være ligesaa klædelig og hen
sigtsvarendefor hende, som den er uklædelig og menings
løs for alle andre.
Men herom spørger Fabrikanter, Sy- og Ufodeetablisse
menter ikke, og dem er det, hvem det i første Række
interesserer at skabe nye 21koder.· De griber med Begjær
lighed enhver forfloien Ide, reklamerer den og gjør den
til Ukode; for dem gjælder det kun at finde noget nyt
smagfuldt eller smagløst, henfigtsmæssigt eller uhensigts
mæssigt, det kommer ud paa et bare det er en Varia
tion af det Forrige, som kan foranledige Kasseren af det
allerede Tilstedeværende, nye Indkjøb, ny Omsætning af
deres Varer. Og derfor, jo hurtigere en Mode kan af
løses af en ny, jo bedre; skulde man lade den gamle
raade, saa længe til en Dragt var udslidt, vilde disse
Formaal ikke kunne ske Fyldest. Og i disse sine forret
ningsmæssige Bestræbelser finde de fortrinlige Hjælpersker
paa den ene Side i de enkelte af den høiere Societets
Damer, der ikke liker at være klædt som hele Verden, og
de mange, der fra høiere og lavere Tribuner appelerer
til et Publikum, der stadig maa holdes i Aande ved nye
Pikanterier og Ekstravagancer, og paa den anden Sidei
den store tankeløse Mængde, der i sin Jagt efter Nyt og
sin frygtelige Skræk for ikke at være som alle andre
kritiklost bider paa ethvert udlagt Agn. ,
Men er det nu ikke naragtigt, at jeg skal spørgedisse
mig übekjendte Personer, om hvis Kvalifikationer jeg ingen
Jde har, hvilke Stoffe, Former og Farver jeg tør anvende
til min Klædedragt? Er det ikke uimodstaaelig komisk
saa ofte i Butikkerne at høre Damer spørge Betjenteni
~Tror De dette vil klæde mig da?« Og en saadan
Slægt deklamerer i høie "Toner om Selvstændighed og
Evne til at være sig selv nok, og har ikke engang Mod
til at være sig selv paa sit eget Toilettes Omraade.
Og hvilken Fornøielse kan det nu egentlig være ved
at gaa klædt som Kreti og Plett? Paa de fleste andre
Omraader stræber man jo gjerne efter at overfløie sine
ZNedenennesker have og fremvise noget, som andre ikke har
hvorfor ikke ligesaa paa Klædedragt"ens? Hvor ganske
anderledes morsomt maatte det ikke være selv at kompo
nere sin egen Dragt, og hvilket taknemmeligt Arbeide at
gjøre sit eget Udseende saa fordelagtigt og tiltalende som
muligt ved at udfinde Farver og Former, som netop pas
sede for mig og kanske ingen andre. Hvilket Felt for
kvindelig Forfængelighed og Koketteri, for Udfoldelse af
Smag og Originalitet! Hvilket ganske anderledes karak
teristisk og interessant Billede vilde ikke da vore Selskabs
sale og Promenader fremvise end al denne kjedelige Ens
formighed, disse vandrende Klædeslagere med alle skaarne
over en Læstl .
Uken til en saadan Selvstændighedsudfoldelse driver
vel neppe nogengang Kvinden det, og vi nærer ikke det
forfængelige Haab at noget Opraab til Kamp mod et saa
gammelt og villigen tolereret Tyranni, skulde finde Gehør.
Vi har kun villet kaste et flygtigt Blik paa det gjennem
den sunde Sans og Kritikkens Brilleglas Vojlei toutl
ll.
RSS URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
