Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 24. April 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 sEt Ægtefkabsbureau
det engelske Blad XVoman ah Home har der
Hr nylig været udkjæmpet en meget livlig Debat
- angaaende Oprettelsen af et Ægteskabsbureau.
I Nogle latterliggjør Forslaget, andre synes det er
nødvendigt at gjøre noget til Forebyggelse af de
mange ulykkelige Ægteskaber, men ved ikke hvordan de
skal gribe Sagen an, mens atter andre i sterke Ord hæver
sin Røst for et vel indrettet Bureau, hvor unge Mænd
og Kvinder kan lære hverandre at kjende. Blandt de
sidste er Bladets Redaktør, Annie S. Srvan, der i en læn
gere Artikel i varme og begeistrede Ordelag gjør sig til
Talsmand for de mange tusen Zsscend og Kvinder som
paa Grund af, at de ikke har Anledning til at lære hæ
derlige og brave Personer af det andet Kjøn at kjende,
forbliver ugifte. Hun har erhvervet sig flere Autoriteters
Udtalelser angaaende denne Sag og vilde selv grunde et
saadant Bureau, om hun blot havde Tid og Anledning
dertil.
Det er dog kun paa Grund af den tvingende Nød
vendighed Annie Swan foreslaar Oprettelsen af et direkte
2Egt·eskabsbureau» Helst skulde hun ville undgaa det;
men det er de ydre Forhold, siger hun, som tvinger en
saadan Jnstitution frem. Hun henstiller ogsaa tilKirken
her at træde hjælpende til. Den burde oprette Foreninger
og Klubber hvor de unge kunde mødes, og den burde
være istand til at løfte den unge Mand og Kvinde, saa
Bekjendtskabet de Unge imellem kunde indgaaes paa en
høiere Platform og Ægteskabet derved faa en solidere
Grundvold. Hun fremholder, at det burde være en af
Kirkens Opgaver at føre de Unge sammen og saaledes
indlede det Bekjendtskab den selv siden skal lyse Velsig
nelsen over.— « »
Ukr. Stead, Redaktesren af Review of Reviews,
der i sit Blad dvæler ved ovennævnte Artikel, billiger,
merkeligt nok, Uliss Swans Forslag, Han har undersogt
alle Ægteskabsbureauer i London og finder dem værre
end intets; men netop ved disse Undersøgelser er han kom
met til den Overbevisning at et saadant Bureau, naar
det blot blev ordnet paa den rette 2Naade, var absolut
paakrævet London tæller, siger han, Titusener af ret
fkafne unge Mænd, der ikke kjender en eneste Kvinde saa
godt at han kunde kalde hende ved Fornavn, og det samme
er Tilfælde med Kvinderne.
Rynker
(Tilegnet ~Gammel Jomfru«).
Da jeg forleden læste nedenstaaende lille Skisse i
~Jllustreret Familie-Journal« kom jeg til at tænke paa
et Spørsmaal, undertegnet ~Gammel lomfru«, som for
en Tid siden stod at læse i »Urd«. Spørsmaalet lød:
Hvordan kan man paa bedste Ukaade forebygge Rynker
»Og graat Haar? Jeg likte ikke Spørsmaalet, og jeg likte
ikke Svaret heller; det var undertegnet af ~Gammel Ung
karl« og lød: ~En Daare kan spørge om mere end ti
Vise kan besvare«. Naar ~Gammel Ungkarl« ikke kunde
hjælpe ~Gammel Jomfru« bedre tilrette, synes jeg heller
han kunde tie, men - ham om detl
Hvorfor være saa bange for Rynker og graat Haar?
Jeg vilde raade Dem, kjære gamle Jomfru, til at være
mere bange for de Rynker og Pletter der ødelægger ~det
indre Akenneske«, og som gjør Sindet gammelt og tungt
før Tiden. Den Slags Alderdom, Sjælens Alderdom,
burde De vogte Dem for, men De er sikkerlig ikke saa
bange for den, eftersom De er saa optaget med den ydre
Skjønhed. Og nu skal jeg tillade mig at overlade Ordet
til en anden. —-
J min Ungdoms Aar, da jeg første Gang følte
mig tung om Hjertet ved at tænke paa at al Skjønhed
og al Ungdomsfriskhed var forgjængelig, spurte jeg m-.n
kjære Ukort Sig mig, kan man da slet ikke gjøre
noget, for at hindre at man bliver rynket og styg naar
man bliver gammel?
—— Mod de Tværlinjer som trækker sig over Panden,
sagde min ZNor venlig, kan ingen beskytte sig og skal
heller ikke gjøre det ligesaa lidet som mod de graa Haar.
De taler om henrundne Aar, om Kampe og Erfaringer,
og naar man ser sig i Speilet burde man altid spørge
sig selv: Har de nu gjort mig klogere og bedre? ZNen
vogt dig for de Ulismodighedens Rynker som gaar lodret
mellem Oienbrynene. De vansirer ethvert Ansigt paa det
skrækkeligste, thi de taler om en trodsig Sjæl, som gaar
irette med Gud og Menneskene. Men hvis du vil lære
et Skjønhedsmiddel at kjende, som aldrig bedrager, saa
følg mit Raad: Bevar dit barnlige, rene Sind og et
fromt, glad, gudhengivent Hjerte, hav Tillid til Gud og
elsk Ukenneskene
Aldrig har jeg siden kunnet glemme disse Ord. Jeg
betragtede min kjære Mors Ansigt, og jeg førstod, at
man ikke behøver at blive sstyg fordi man bliver gammel.
Jeg foresatte mig daglig at stræbe efter at blive som hun,
der det vidste jeg godt - havde gjennemstridt mangen
haard Kamp for at opnaa den lyse Guds Fred som
straalte ud af hendes Træk.
A. M.
TFT
Haandarbeide.
Ytanokolieu
Midtstriben syes paa chmegul Bund, Sidestriberne er mat
graablaa. Stoffet: middels fin Uldjava. Længden retter sig efter
Pianoets Ryg, Normallængden paa en saadan er Mir. t.50 med«
et Tillæg af 25 Ctm. Bredden paa den crejmegule Stribe er 22
Cim., paa den graablaa 9. Sidestribernes Bredde kan imidlertid
afknappes eller øges efter Ønske uden Skade for Mønstret Af
bildning No. 1 viser den færdige Lie-ber, Afbildning Uo. 2 giver
Typemonstret til Midtstriben, efter hvilket man først udfører denne.
Hver Rude bestaar af fire Sting, syet over fire Traade. Sideborderne
har langs Kanterne først en rusthl Kastestingsrad, tæt indtil denne
en mørkeblaa, saa atter en gul og tilsidst med to Traades Afstand
fra den sidste en mørkerød· Midt paa denne Stribe anbringes de
firebladede Stjerner, som sees paa Afb 1; de syes afvekslende med
rustgult og hvidt, de hvide med gult Kors i Midten, de gule med
hvidt. Stingene lægges tvers over Bladene og udføres ganske
ligetil, idet man begynder hvert enkelt Blad med et Sting over
fire Traade, saa et over seks, tre over otte, hvorefter Stingenes
Længde atter aftager til fire Traade. -
Naar Broderiet er færdigt kastes alle tre Striber sammen,
naturligvis efter Traad. Lederens begge Ender faldes og Fryndser
indsættes. To sireogtredive Ctm. lange Traade trædes samtidig i
Naalen og trækkes gjennem Stoffet ovenfor Fulden. Med to a tre
s-
-9 :
o 2
URD 167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
