Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 1. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gult. Farverne er bløde og afdæmpede, Stilen enkel og
fin, og der er en varm Tone over det hele Urrangement
som virker overordentlig blødt og behagelig.
Vore Kunstnere og Varietcserne
om en Begrundelse for vore bedste Solisters
Optræden paa Varieteerne er ofte anført:
Man bør hæve Varieteerne ved den ædle
Kunsts Medvirken, man bør give det bredere
Publikum for en billig Penge Udgang til
at gjøre Bekjendtskab med den gode Kunst. Dette har
længe været mig tvetydigt. For at faa en klarere opgjort
Ukening herom, indfandt jeg mig for nogle Dage siden i
den store Circussal, Tivoli, ianledning Ukartin Knutzens
Optræden sammesteds. Paa Forhaand vil jeg nævne, at
jeg kun et Par Gange før i mit Liv har overværet en
Varieteforestilling Forsaavidt virkede den første deeling
af Programmet med Nyhedens Umiddelbarhed paa mit
Sind. Til en Indledning fik man Schrammel-2Narsch,
meget karakteristisk og fuldstændig svarende til Navnet og
til det livlige Restaurations-liv, som man iagttog paa
Salens Gulv. Publikum grupperede sig tæt om Smaa
borde, Opvartere ilede hid og did med sine Brætter under
Klirren af Flasker, Kopper og Tallerkener. Duft af 01,
Tobak og 2Nad. Saa gik Tæppet op. En Sangerinde
med Flitterkjole styrtede frem, sang, gestikulerede og
koketterede ——— hun anstrængte sig øiensynlig for at
frembringe Munterhed » men det lykkedes ikke
videre Publikum var endnu ikke kommet i Aande.
Paa mig virkede hun saaledes, at jeg kunde faa Lyst til
at gjemme mit Unsigt og storgræde. Jeg skammede mig
simpelthen paa mit Kjøn·s Vegne over denne Ukisbrug af
Tid, Evner og Kræfter. Ikke stort bedre forekom mig
de paafølgende jPræstationer as en humoristisk Trio og
Skjønhedskvarteten, jeg drog et Lettelsens Suk da No. 5
var vel tilende. Dette var altsaa en Forberedelse til at
høre Rubinsteins ophøiede D-mol Concert. LNartin Knutzen
mødte op med sin helstøbte, store Kunst, og lod sig ikke
dupere hverken af uheldig Ukustik eller af det Faktum at
han ydede Taffelmusik, han var tvertom glimrende oplagt,
spillede som om han sad indelukket i sit eget Kunstner
værelse, fuldstændig überørt af det prosaiske Publikum og
Uroen fra de ydre Fløier. .
Uf Solonummere gav han ikke et eneste, som kunde
være en Uppel til den tarvelige Smag: En fin poetisk
Concertetude af Fru Grøndahl, Chopins fornemme Bar
carole, en liden nydelig Mazurka, som spiltes da capo,
Schubert-Lißt’s Erlköng, spillet med et dramatisk Liv og en
tordnende Kraft, som virkede aldeles betagende Bifaldet
var stormende Ovationer førsaavidt vandt den gode
Kunst sin Triumf. Men for mig stod det tydeligere end
nogensinde: Det sømmer sig ikke at den ægte Kunstneraand
stiller sig kammeratslig Side om Side med sin skjære Mod
sætning, det falske Gjøglebillede, som ikke fortjener Navn
af Kunst, fordi dets Formaal ikke er at gjøre det vingede
Øieblik rigere og skjønnere, men at slaa Tid ihjell
Her gjælder, forekommer det mig, den samme Lov for
den høiere Kunst som for det ideelt, sandhedssøgende
Ulenneskel Det gaar ikke godt samtidig at tjene Gud og
LNammont Denne Sammenblanding af to hinanden fiendt-
jss
kli
lige Principer maa blive en skurrende Dissonans. Den
fuldkomne Kunst bør ikke række Gjøgleriet sin Broderhaand,
men heller af al Ukagt kjæmpe for at undertrykke det.
Gjør den dette ved at optræde paa VarietåenP Nei —-
den fremhæver ved sin Nærværelse dens Berettigelse
smigrer den, foruden at den lader sig bruge som et Træk
plaster for Restaurationslivet med tilhørende Oldrikning og
deraf følgende skadelige Virkninger paa den opvoxende Slægt.
Ut vore gode Kunstnere af Lyst og Interesse løber
idenne Fælde, har jeg vanskeligt for at tro, men ser
heller heri en Stadfæstelse af den kjendte Theori: Det er
Penge, som regjerer Verdent Det store Honorar, som
bydes af Variet6-Gtablissementerne, er det vanskeligt at
modstaa i vore trange Forholde. ZNen ære være den
Kunstner, som opgiver en pekuniær Fordel for sin Over
bevisnings Skyldl Hvor finder man ham nutildags-?
Det Jnitiativ, som i den senere Tid er taget til Frem
førelsen af god Musik paa de billige Kirke- og Folke
concerter, forekommer mig ganske anderledes stemmende
med de ideelle Formaal. Her burde ogsaa Staten træde
støttende til med Bidrag.
Det vilde være ønskeligt, om flerevilde givesit Besyv med
i Laget og udtale sig om disse Spørgsmaal i ~Urd«sESpSalter.
Brødbagning.
Der er faa Husmødre i Byerne, som befatter sig med
Brødbagning; den overlades til Bagerne, og vi spiser,
hvad de byr os. Tænkte vi imidlertid over den Behand
ling, Brødet ofte faar, før det naar vor Mund, vilde vi
af Hjertet ønske, at dette vort Hovednæringsmiddel maatte
være sikret en bedre og rensligere Tilberedning. Husmødre
er saa tilbøielige til at tro, at Hjemmebagning ikke lønner
sig, og at det er et Hexearbeide at faa Brødet vellykket;
men Grunden hertil er vistnok den, at de mangler Kundskab
om, hvordan man skal kunne bage godt Brød. For at
hjælpe Interesserede ogsaa i denne Retning havde Kvindesags
foreningen i forrige Uge anmodet Frk. Holmsen om at
tale lidt om Brødbagning, og mange taknemmelige
Sjæle havde indfundet sig selvfølgeligl
Frøkenen fremholdt, at det for større Husholdninger
absolut var økonomisk at bage Brødet selv, og at endogsaa
en liden Familie paa 40 Personer herved vildekunne spare
th Øre pr. Dag, Bagningen foregaar i 5 deelingerx
Ukelet tilberedes, Deigen sættes, gjæres, æltes og steges.
Brødets Godhed afhang af Melet, Melken (eller Vandet)
og Gjæren. Melet skulde være gulhvidt og klumpe sig
i Haanden under Gnidningen, Melken eller Vandet rent,
uden Bundfald, og Gjæren gulagtig og fugtig. . Uf Hvede
mel var det ungarske drøiest og bedst. Viskal her gjengi
en Opskrift paa Rugbrød»— 750 Gr. (xl-2 J)Rugmel,
(hvoraf IX4 tages af til Ukltningen) opspædes lidt efter lidt
med IX2 L. Vand og tilsættes med l Theske Karvez
s 5 Gr.Presgjær udrøres i x Theske Sukker; denne sirup
agtige Velling heldes i et Hul i Deigen; rundt Kanterne
paa Deigen strøes l Theske Salt. Deigen arbeides godt
og staar i 24 Timer for at hæves, hvorpaa den æltes
paa et melbestrøet Bord til den er ganske fin og uden
Sprækker. Derpaa bages den til Brød. ZNan stikker nogle
fine Huller i Brødene, overstryger dem med Vand og sætter
dem ind i en godt opvarmet Stegeovn. ·
I Begyndelsen, mens Skorpen dannes, maa Varmen
være stærk, siden jevnt god; Brødene steges ca. 3X4 Time.
s. H.
174 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
