Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 8. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men naar hun aflægger disse Besøg, bringer huni
sit straalende Ansigt, sin Elskværdighed og sin livfulde
Aand overalt med sig et forfriskende Pust fra sin egen
rige, lykkelige Verden rig og lykkelig for hende trods
det anspændte Arbeide, fordi hendes Evner og Personlig
hed der er kommet til fuld Udfoldelse.
Om hende kan det med Sandhed anvendes, hvad en
tysk Forfatterinde ytrer om: ~die ganze Fülle und Freude,
die nur derjenige Mensch auf seine Umgebung ausstralhlt,
der selbst voll erblüht«.
~Er det ikke, somom Solen gaar« ned, naar hendes
straalende Unsigt førsvinder for En«, sagde en god Be
kjendt af hende i en vemodig Tone til den, der skriver disse
Einjer, da vi engang stod sammen paa en Jernbaneperron
og saa det sidste Glimt af hende førsvinde med Toget.
Clara Tschudi har-meget at give andre, fordi hun
selv er en rig Natur, og hun giver med runde Hænder.
Selv er hun for uafhængig anlagt til at trænge synderlig
til andre igjen. Arbeidet er saa meget for hende, at
alt andet bliver af forholdsvis mindre Betydning.
Hendes IZdre og Fremtræden giver et karakteristisk
Indtryk af hendes Personlighed. De faste, energiske Træk
med det livfulde Udtryk taler tydelig nok om den Inten
sitet, hvormed hun giver sig hen til sine Studier om,
at hun ~altid har sine Vinger spændte«, som der engang
træffende blev ytret om hende.
Taler man med hende, saar man tillige snart Un
ledning til at opfange de varme og bløde Nuancer i
Udtrykket, der ligesaa vel som det bestemte og energiske
hører med til det karakteristiske Hele. Er Lykken god,
saar man kanske ogsaa paa Kjøbet et Glimt af hendes
fkeieragtige Side, der ikke spiller en saa ganske uvæsentlig
Rolle i Ensemblet .
si-
Clara Tschudis talentfulde historiske Biografier:
~Keiserinde Eugenie«, ~Keiserinde Augusta« og nu sidst
det ifjor Vaar afsluttede store Værk i tre Dele om ~Marie
Untoinette« vil være saa vel bekjendte for Bladets
Læsere Landet rundt, at enhver nærmere Omtale af dem
er overflødig
Foruden at være grundige historiske Skildringer er de
ved sin sjælfulde Karakteristik og sin malende Fremstilling
tillige fuldt ud Kunstværker. Derfor har de ogsaa erobret
sig en saa usædvanlig stor Læsekreds i en Tid, da de
skjønliterære Interesser ellers dominerer saa overveiende
hos vort Publikum. .
Ved Siden af Camilla Colletts Bøger vil Clara
Tschudis Fyrstinde-Biografier antagelig blive omtrent det
eneste af den senere Tids frodige kvindelige Forfatterskab
hertillands, som vil undgaa Efterverdenens Forglemmelse
sl-
Clara Tschudi tilhører en gammel anseet Schweizer
slægt, som med hendes Bedstefader indvandrede til Norge.
Hun er født i Tonsberg Norges ældste By ——i x859
i en gammel Gaard ved Foden af ~Slotsbjerget« og har
modtaget sine første Indtryk mellem Tonsbergs gamle
historiske Minder. Siden fik hun sit Hjem paa det nær
liggende Vallø Gods og i de Tider, hun er hjemme i
Norge, opholder hun sig fremdeles meget paa Vallø
Hovedgaard, hvor hendes Fader fremdeles lever.
Fra sin tidlige Ungdom af har hun reist meget i
Udlandet, først for sin musikalske Uddannelses, siden for
sine literære Studiers Skyld. Ogsaa denne Vinter har hun
tilbragt i Syden for at gjøre Studier til et nyt, større
Værk. «
Skjønt Urbeidsiveren har graanet hendes Haar før
Tiden, staar Clara Tschudi fremdeles i sin bedste Arbeids
kraft. Vor Literatur har forhaabentlig en Række frem
ragende Urbeider tilgode af hende i Tilgift til dem, hun
allerede har leveret. X.
Mantua
ra Scagligernes Verona til Gonzagernes Ukantua
» er. et Par Timers lernbanereise.
Italiens Charme bestaar for en Del deri, at
dets Kunst - især da i Renaissancens Kultur
virker saa omfattende. Den breder sig ud
over det hele Land og stemples af de førskjel
lige Landsdeles Særegenheder. Byer paa et Par tusen
Ind«byggere, og som ligger helt udenfor Turiststrommen,
kan have sine prægtige Domer og sine gamle vakre Alter
billeder. Har der kun tilfældigvis en Gang i Tiden re
gjeret en Fyrstefamilie over Byen og dens nærmeste Om
egn, saa har Fyrsten naturligvis lidt af - hvad for Resten
hele Renaissancen led af Byggemani.
- Der var en Drift mod Skjønhed over hele den Tid,
som aldrig fornægtede sig. Den gamle alvorlige Fædrene
borg maatte tilbygges med lysere, pragtfuldere Sale, et
Sommerpalads maatte bygges med joniske eller doriske
Søiler ud mod Parken, og nogle nye Buespændinger maatte
ogsaa førsøges, thi Renaissancen nøiede sig ikke med at
forbedre gammelt - den vilde ogsaa nyt paa alle
Omraader. Salenei Paladserne skulde ’dekoreres med
Freskoer og Ornamentik, ja, selv Trælisterne under Taget
skulde skjæres med Kunst. Kirker byggedes, eller man
nøiedes med at reise nye Facader paa de gamle, muligens
man ogsaa indrettede et eller. andet« lidet Kapel
ind under de gamle gotiske Hvælv. Tiden led af Bygge
mani en prægtig Mani, som nu tildags er i det dybeste
Forfald. Alt er jo nu beregnet paa Nytte og Billighed.
Laves det lidt over det almindelige, er det Udstillingssjask,
beregnet paa tre Maaneders Levetid og paa at faa Ud
gifterne dækkede af Entråpenge Bayerns ulykkelige Konge,
Ludvig 11, har visselig reist et Par Mindesmærker, som
vil tegne sine Konturer mod Tidernes Horisont - desværre
tegner ogsaa disse meget af vor Tids Vrangsider. Men
disse fantastiske Slotte, klemte oppe imellem Bjergene, vil
dog altid staa som mægtige Mindesmerker over den syge
Konge. Renaissancens Temperament ien syg Nutidssjæl,
opammet ved gammelt sygt Kongeblad. Tragedien kunde
vel ikke ende anderledes end den gjorde ved den lille Sø
oppe i de bayerske Ulper.·
Nu bruser lernbanetoget over Voldgraveni Mantua,
skjærer ind gjennem Muren og standser ved Stationen.
Hz
178 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
