Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 8. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Manuskript.
(Forts. fra frr. Nr.)
,eg ved ikke, sagde Mor og brugte Strygejernet
o med stor Iver og Energi. I Strygning var
hun nemlig en ren Mester. leg ved ikke om
jeg egentlig likte det saa godt, ialfald ikke i
Begyndelsen; men det kom jo slet ikke an paa om
jeg likte det eller ei; —k Lena, du brænder Hul i Gar
dinet, du maa da ikke lade Jernet staa stille men
senere, da jeg blev gift, da var jeg glad fordi jeg havde
gjennemgaaet ens saadan haard Skole, og din Far var
ogsaa glad, det kan jeg førsikre digl Ingen af os havde
Formue, og hvis jeg ikke havde kunnet komme ud af
det med smaa Indtægter men Lena, du lægger jo
Gardinerne aldeles skjævt; paa den Maade kan de aldrig
blive ordentligel Jeg svarte intet, men førsøgte at rette
paa Feilen faa godt jeg kunde, mens jeg fremdeles havde
Manuskriptet i Tankerne. . ·
- leg synes Synd paa den Mand der faar dig til
Kone hvis du da bliver gift nogen Gang, vedblev Mor.
- leg vil aldrig gifte mig, aldrigl svarte jeg meget
bestemt og kastede lidt paa Nakken. Dette var slet ikke
sagt iTrodsz det var simpelthen min oprigtige Ukening
Skjønt jeg var tyve Aar gammel, havde jeg aldrig imit
Liv været forelsket, og jeg syntes det var noget som faldt
af sig selv, at jeg skulde blive gammel Jomfru. Alle
mine Veninder ~sværmede« for en eller anden; men jeg
følte mig hævet over alt saadant. For Øieblikket var
jeg fuldstændig optaget med at tænke paa mit Manuskript,
og paa hvilken Skjæbne det vilde faa naar det engang
blev sendt ud i Verden. Al min Hu stod til at blive
en t Forfatterinde, for enhver Pris vilde jeg blive
tl leg havde længe falt mig overbevist om at jeg
havde Talent, ja, jeg maatte uden Tvil have et betydeligt
Talent; thi ingen af mine Veninder svar saa flinke til at
skrive Vers som jeg, og hvem af dem kunde faaiStand
en Fortælling paa fire og treti Kapitler? leg syntes
ogsaa det var et slaaende Bevis paa min Dygtighed, at
jeg, som selv af Naturen var mere end almindelig
kold og rolig, kunde lægge saa varme og gribende Ord
·i Munden paa Helten i min Fortælling Han var for
øvrig et Sidestykke til mit eget mandlige Ideal —— høi
og slank, lys og lidt bleg, tungsindig og fattig, genial,
desuden havde han et deiligt lyst Skjæg.
· Men nu tilbage til hvad jeg egentlig skulde fortælle
· Jeg vil aldrig gifte mig, aldrig, sagde jeg.
s— Naa, det passer jo godt, sagde Mor; for hvis
du ikke bliver anderledes end du nu er, vil du vanskelig
faa nogen Mand. Piger som ikke har Formue maa
idetmindste være huslige og elskværdige, hvis nogen skal
synes om dem. Forøvrigt har jo ogsaa den ugifte
Kvinde Pligter i Livet.
Vi var begge tause en Stund. Illor udførte sit
Arbeide raskt og ordentlig, som hun altid pleiede, mens
jeg var baade sen og slurvete. leg følte Trang til at
tale ud, men idag turde jeg ikke, Rigtignok indbildte jeg
mig ofte at jeg var Ulor overlegen i enkelte Ting; men
iVirkeligheden havde jeg den største Respekt for hende,
Og naar jeg befandt mig Ansigt til Ansigt med hende,
følte jeg mig altid meget liden.
ZNor, sagde jeg endelig og saa opmerktsomt ned
Paa mit Arbeide, har man ikke ogsaa Pligter mod sig selv?
10, naturligvis, svarte Mor, det er klart, at man
har Pligter mod sig selv.
n-
Mancheer Eks. altid opføre sig saaledes at man
ikke bliver Gjenstand for rettænkende Menneskers Foragt.
Ja, det var nu ikke egentlig det jeg havde ment.
- Jeg mente, begyndte jeg lidt flau, jeg mente bare
det var da merkværdigt hvor vanskeligt det faldt mig at
udtale en Tanke; som jeg syntes at alle fornuftige Mennesker
maatte være enige i- naar man har et Talent ien
eller anden Retning, er man da ikke forpligtet til og
saa stansede jeg igjen.
lO, naturligvis, maatte Mor indrømme, men
da maa man ogsaa have et udpræget Talent, et Talent
som der virkelig kan blive noget af, ellers nytter det ikke,
De som bare kan fabrikere nogen middelmaadige Vers
eller klunke lidt paa et Piano maa paa ingen Maade
indbilde sig, at de har et stort Talent som trænger Ud
vikling, og at de derfor ikke behøver at befatte sig med
nyttige Ting. Sligt Diletantkram kan gaa an for rige
Folk; men den som er nødt til at arbeide og ikke har
stor Tid til sin Raadighed maa først og fremst gjøre sin
Pligt; det lønner sig bedst i Længden.
Dermed gik Mor til Strygeovnen for at bytte lern,
og da hun kom tilbage var hun saa optaget med sit Arbeide,
at hun ikke lagde Ukerke til at jeg havde Taarer iØinene
- det miskjendte Genis bitre Taarerl
Mor talte saa foragtelig om ~middelmaadige Vers«z
det var naturltgvis mine hun mentel Hun kjendte jo
ikke de Skatte der laa gjemt i mit kjære Poesialbum, og
havde formodentlig ingen Anelse om at jeg allerede var
kommen til attende Kapitel ien Fortælling Diletanter
kan da ikke skrive Fortællinger paa fire og treti Kapitlerl
Men jeg maatte undskylde Mor, hun vidste jo ikke
hvad jeg kunde præstere Nu stod hun og arbeidede saa
ivrig, uden tilsyneladende at lægge videre Aferke til mig,
og jeg vovede mig derfor til at sætte lernet fra mig for
i al Hemmelighed at tørre Taarerne væk; men uheldigvis
satte jeg det netop der hvor det ikke burde staa, nemlig
paa Gardinet.
Men Lena, raabte Mor, og hendes Ansigt udtrykte
den høieste Grad af Forfærdelse Ja, kunde jeg ikke tænkt
mig detl Du har jo brændt Hul i Gardinet, et stort Hull
Det var endda godt at jeg bare lod dig strygede gamle stribedel
Ja, det var rigtignok et Held i Uheldet; dennegang
maatte jeg übetinget give Mor Retl «
I dette kritiske Øieblik blev Kjøkkendøren aabnet,
og Anne viste sig med opbrættede Ærmer og Skure
kosten i Haanden.
- Der er nogen ude, meldte hun lidt sur; thi hun var
aldrig rigtig naadig naar hun blev førstyrret isit Arbeide.
- Hvem er det da? sagde Mor. "
. - Han er saa fin, jeg tror det er den nye Doktoren,
sagde hun. Ogsaa gav han mig et Kort.
Dermed rakte hun frem et elegant Visitkort, som hun
holdt i den vaade, skidne Haand.
Et Kort tager man ikke i med slige Hæn
der, sagde Mor - Ja, tænk, Lena, det er den
unge Doktor, som skal nedsætte sig heri Du har da vel
bedt ham gaa ind, Anneil Ikke det? Ja, saa skynd
dig ud og vis ham ind i Stuen.
Anne kom i en Fart ud af Døren.
- Det var da rigtig en übeleilig Tid at gjøre Visit
paa, sagde Mor og kastede et fortvilet Blik paa den store
Bunke Strygetøi, som hendes flittige Hænder endnu havde
igjen at tage under Behandling. Det kunde da slet ikke
hastet saa svært,«og saa skal han netop vælge en Tid da
alle Mennesker har Rengjoring. Jeg kan ikke gaa ind
umuligtl Anen gaa du; nogen Nytte gjør du ikke her
alligevel, og saa ser du jo ganske ordentlig ud. Manden
maa da vel desuden førstaa, at vi har andet at gjøre
URD lsl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
