Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 8. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore Fødemidlers Næringsværdi.
(Svar til Forf. i No. 15).
leg er Dem meget forbunden for Deres venlige og
interessante Tilsvar, skjønt jeg ikke finder det ganske til
fredsstillende Hvad De siger om Faaresteg og Silke og
Edderdun kontra Spegefild og Værken og Gaasefjær er
meget morsomt, men, som det forekommer mig, mindre
paakrævet, da der vel neppe blandt os Husmødre kan
være to Ukeninger om de Ting. «
At flere af Deres Opgaver var ukorrekte og misvisende,
lader sig ikke benægte Jeg skal eksempelvis nævne:
Urd Panum Kiinig Arm. Hansen
Kalvckjødcts Fedt 110fo 5O-0-(0,8—7,4 5»50Z0 gosa
Æggets Fedt 1,20Z0 11,50f0 11,50-0 llO,O .-
Faarekjodets Fedt«.19,50-0 6ojolj 10,50-0 se,-o
ÆggctsÆggehvideLZOJo - 12,5050 12,4050 Uro-O ...
Risens Kulhydrat 18,50-0 76,5050 ——— 76,40,0 – 760f0
Dette fandt jeg var noksaa store Uoverensstemmelser.
Og hvormeget der skulde overføres paa Skrive- og Tryk
feilenes Regning, kunde jeg jo ikke vide.
De anser det for givet, at jeg maa renoncere paa
Æg Ja, hvis Ægget, som af Dem opgivet, blot inde
holdt ca. 20X0 Næring Men anderledes stiller Sagen sig,
naar Næringsemnerne udgjør Mojo. Jeg ser nok, De
holder paa, at AZg alligevel er et dyrt og ikke videre
nærende Fødemiddel. Asken heri kan jeg ikke være enig
med Dem. Og jeg har mange Autoriteter paa min Side.
»Æggets Næringsværdi er ligt med dets Vægt trent Kjød-« (Arm.Hansenl.
~Æggct indeholder en betydelig Mængde Næring-. (Prof. Panum).
»Æg er ved Siden af Kjød og Melk det mest nærende Fodemiddel«.
(Prof. Dr. Boeck).
Ifølge Panum indeholder:
Halvfedt Faarekjød pr. Kg. 170 Gr. Æggehv. 58 Gr. Fedt = 1024
Næringsdele Æg pr. Kg. 130 Gr. ll2 Gr. = 986
Næringsdele ,
Det fremgaar heraf, at Kjød og Æg hvad Nærings
værdi angaar, er omtrent lige «
Skal jeg altsaa af Sparsommelighedshensyn renon
cere paa AZg faar jeg ogsaa renoncere paa Kjød. Og
maa jeg undvære Kjød, gaar det ikke bedre med Fisk og
Flesk, men allerværst med Gjødkalvkjød.
De gaar ud fra, at Kalv er det samme som Gjød
kalv. Men det er vel et Faktum, at det meste af det
Kalvekjød, som spises hertillands, er ugjodet. I Landdi
strikterne og i Smaabyerne slagter man ikke den fede Kalv
uden ved høitidelige Leiligheder. Og jeg har virkelig
en Mistanke om, at der til selve Hovedstaden forvilder
sig mangen Kalv, som kun er nogle Dage gammel.
Hvad den kemiske Sammensætning angaar, synes den i
de to Slags Kjød at være nogenlunde ens, noget mere
ASggehvide i det mavre og mere Fedt i det gjødede
Forholdet er ifølge Panum:
1 Kg. fedt Kalvekjød 189 Gr. Æggehvide 74 Gr. Fedt = 1160
Dele: 60 = 19 Næringsdele pr. Øre
-1 Kg. mageri Kalvekjød 198 Gr. Æggehvide 8 Gr. Fedt = 1014
Dele: 20 = 50 Næringsdele pr. Øre
Heraf fremgaar, at der i Gjødkalvkjød kun er Ijn
mere Næring end i Spedkalvekjød, medens det er mere
end dobbelt saa dyrt. Det blir altsaa den rene Luksus
at spise Gjødkalv. Naar De spør, hvor det af mig nævnte
Prisforhold mellem Kalvekjød og andet Kjød findes, saa
er Svaret: Overalt paa Landsbygden, hvor man kjøber
flt Kjød i smaat og vel-at mærke ikke bruger Gjødkalv.
Her i det Throndhjemske kan De faa saameget Kalve
kjød, De bare vil for 20 Øre, medens De for andet Kjød
maa betale mindst det dobbelte Det maa nemlig lægges
Mærke til, at Oksekjød som Regel maa tages hos
Slagteren, medens Kalvekjød faaes i Bygden hele Aaret
eller ialfald om Vinteren.
24-4 97. .
En Husmoder.
En Hostigyrdgsorcning sur Bern
blev for nogle Aar siden dannet i England. Den har
Afdelinger i flere Byer og vinder stadig større og større
Tilslutning Ethvert Barn mellem sog 15 Aar kan
blive Medlem. Foreningens Grundsætninger, der en Gang
om Ugen bliver oplæst for Medlemmerne, er:
l. Hofligljed i Hjemmet. Hjælp dine Forældre
Vær snil mod dine Søskende Vær ike egenkjærlig Gjør
dit bedste for at gjøre dine Forældre Glæde.
2. Heftighed i Hliocew Hav Agtelse for dine
Lærere Hjælp dem saa meget du kan. Følg Skolens
Regler og fusk ikke Skjær ikke i Pulten, og kluds ikke
i Bøgerne Tillad aldrig at nogen straffes i-dit Sted.
Vær ikke seig
Z. Heftighed i oLeg- Mor dig, men vær ikke over
given. Vær ikke stridbar. Gjør ikke Nar af dine Kamerater.
sk. Heftighed paa Gaden. Gaa altid afveien for
de Voksne. Gjør ikke Nar af gamle og skrøbelige men
hjælp dem heller, hvis det behøves. Kast ikke Appelsin
skal eller Papirer paa Gaden.
5-. Heftighed ved Bordet. Stik ikke Kniven i
Munden, spis med Gaffelen. Se efter at dine Bordfæller,
særlig de der sidder dig nærmest, har hvad de behøver,
og tænk ikke bare paa dig selv. Snak ikke med Munden
fuld af Mad. Læg ikke Armene paa Bordet.
6. Hastighed mod dig selv fordrer at du er ærlig,
sandhedskjaerlig og beskeden, ikke bruger upassende Ord,
ikke er høirøstet, skyr daarligt Selskab, altid er ren og
pent antrukken og aldrig gaar med üborstede Sko eller Klæder.
7. Hastighed i chindecigljed Vær aldrig uop
merksom mod nogen. Glem aldrig at sige ~Værsaagod«
eller·»Tak«, naar du giver eller modtager noget. Pas
dine egne Anliggender og bland dig ikke uden Nødven
dighed i andres. Gaa aldrig ind i en andens Værelse
uden at banke paa. Vær opmerksom mod de Alere og
mod de Fremmede, aabne Døren for dem, find deres Hat,
Stok, Parasol osv. naar de skal gaa, giv dem altid en
Stol naar de træder ind i et Værelse Afbryd aldrig
nogen mens han taler. Vær punktlig
Skulde ikke en lignende Forening være paa sin Plads
her i Norge? Eller burde ikke ialfald Skolerne lægge
mere Bræt paa denne Side af Børnenes Opdragelse
Hvor ofte ser man ikke, baade paa Gaden og i Hjem
mene, Børn, der synes at være saa sørgelig uvidende med
Hensyn til Høflighedens aller simpleste Fordringer, at det
er rent stødende at se det, og hvor ofte ønsker man ikke
ved saadanne Leiligheder at man kunde tage dem en
Smule i Skole? «
Man kan maaske indvende, at man ikke maa lægge
for megen Bræt paa den ydre Politur det er Hjertets
Dannelse, Aandens Adel som er det vigtigstel Og det
1) Halvfedt.
URD 183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
