Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 15. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var nok paa høi Tid kunde jeg skjønne; for
denne vigtige Person holdt netop saadan Sjaui Brygger
huset, som om hun absolut vilde henlede Opmerksom
heden paa at hun ogsaa eksisterte, og der var jo heller
ingen Mening i, at vi skulde glemme hende saa rent.
Ja, slig gik det med mig bestandig.
Aldrig kunde jeg faa have en liden god Stund for
mig selv, uden at Mor eller nogen anden skulde komme
og trække mig ud i Hverdagslivet med dets Prosa og
kjedsommelige Pligter.
Om Eftermiddagen maatte jeg hjælpe Anne med
Vridningen og Ophængningen af Tøiet. Dette var no
get jeg aldrig likte at gjøre; for Tørkepladsen laa lige
ved Gaden, og jeg kunde slet ikke like, at de som gik
forbi skulde se, at jeg udførte et Arbeide, som ialfald
efter min Mening var saa lidet passende for en Dame.
Jeg var derfor i et meget daarligt Humør. Da faldt
der en Skygge over Gjerdet og lige paa det store, hvide
Sagen, som jeg netop stod og hængte op, og uvilkaarlig
vendte jeg mig om.
De her, Doktor, sagde jeg og blev rød.
Han hilste meget ærbødig og blev ligesaa rød
akkurat ssom om han havde været en ung Pige. Jeg
tror han havde den største Lyst til at standse og sige noget;
men imidlertid gik han langsomt videre. ·
- Stakkars hanl sagde Anne medlidende, idet hun
vred op et Par Strømper. »
Jeg vendte mig om til hende lidt sortere end
almindeligt og sagde temmelig skarpt:
Hvorfor siger du det?
Jeg kan aldrig tro han kan tjene saa meget som
ti Ore engang. Han gjør ikke et Gran andet end at
gaa paa Gaden; ja, jeg har ikke Tal paa alle de Gangene
jeg har set ham gaa forbi her. Hvad lever han af,
Frøken, naar han har saa overflødig god Tid bestandig?
Jeg svarte ikke et Ord. Sandt at sige tror jeg slet
ikke, at Doktor Holst havde nogen Overflod paa Patien
ter i den Tid; jeg havde ogsaa merket at han foretog
Spadserture i Nærheden af vort Hus, ikke en Gang, men
mange Gange om Dagen, saa han maatte have temmelig
god Tid. ·.
Men dette deilige Sommerveir jog naturligvis alle
Sygdomme paa Dør, tænkte jeg. (Forts.)
ijf
Alting bagvendt
Kineserne gjør alting bagvendt ifølge vore Be-
greber l
Ukændene bærer Skjørter og Kvinderne Benklæder
Mændene bærer en lang Flette, Kvinderne kliner
Haaret sammen i en liden Knude. .
·kk Talesproget er ikke Skriftsprog, og Skriftsproget tales
I e.
Bøgerne læses fra Høire til Venstre, og alle Notiser
staar øverst paa Siden.
Sørgedragterne er hvide, mens Brudepigerne, der maa
være gamle Kvinder, er klædt i fort.
Familienavnet kommer foran ~Døbenavnet«.
Kineserne trykker sin egen Haand naar de hilser en
anden Person.
De begynder sin Middag med Desserten og afslutter
den med Suppe og Fisk.
Fra Vestre Aker.
Korrefpondance til ~Urd«.
ommer ikke Vaaren, kommer ikke Vaaren! Her
er koldt, her er sur Vindl Vi længes efter
sle Solskin, efter Varme, efter lyse Nætter og
fX kvidrende Fugle, klang gjennem det længtende
i Suk, der fulgte Aprildagenes Komme-
De lange lyse Eftermiddage havde vi; men Solen
og Varmen? Et Glimt af og til en halv Dag, en hel
Dag maaske og saa det evindelige Regndryp igjen.
Lys fik vi, men kun det blege, graakolde Lys uden
Varme, uden Hygge. «
Jnden Døre ingen koselig, lun Eftermiddag med
tændt Lampe, spragende Ild i Ovnen og en god Bog
eller en hyggelig Passiar. Bare dette blege, graakolde Lys.
Bevares, vi var jo i April. Ukan kan jo ikke tænde
Lampe ved fuldt Dagslys og heller ikke fyre ustanselig
i Ovnen. April betyder jo Vaar; men graakoldt var det
ude, og graakoldt var det ofte i Hjemmene derindel
Endelig, endelig er vi kvit dette stadige Dryp, Dryp,
Dryp fra Tage og Tagrender, fra Alleens bladlofe Trær,
fra vaadt Vdertøi og silvaade Paraplyen
Vinden jog Skyer og Regn paa Dør, og Solen jog
det graablege Lys og den graakolde Luft, og nu har vi
Vaar fuld Vaarl "
Langs Grøfter og Veikanter lyser Hestehovens gule
Kroner, Græsroden skyder Blad paa Blad, og Løvetanden
sender sine første, fine Rodblade op mod Lyset. Blaa
veis og Violer myldrer frem i Mængdevis. ·
Fuglesang og Fuglekvidder lyder allevegne. Fuglefar
synger fine vakreste Sange for Fuglemor, og hun svarer
med fin glade, lille Kvidren. Sang efter Sang toner fra
den lille Strubez han ved, at snart er de forglose Dage
tilende. Lille Ufutter er bunden til Redek, og han maa
sørge for hende og de fultne smaa. Da bliver Tiden
knap og Sangene saa faa Derfor jubler han nu i forg
løs Frihed og hun? Hun lader sig daare ved Sangerens
Kunst.
Der er sprættende Liv og vaagnende Haab overalt.
Selv Haverne med sine sinere plantebern deltageri
det almindelige Kapler mod Livet, mod Solen. «
Trærnes Bladknoppe kaster Vinterhamsen, de brune
Dækblade, og staar med bristefærdige Bladknoppe. Syrin
og Stikkeløbær er de første i Kapløbet blandt Trærne.
Jordbær og Græsløg har fkudt nye, grønne Blade.
Pionerne har heller ikke ligget paa Ladsiden. Se
bare det Ukylder af kraftige Bladknoppe, brune, røde,
grønne; men de er langt overfløiet af den vilde Sted
morsblomst, thi den staar allerede med Blomst. Bare
den ikke kommer til at bøde for sin Dristighed, for sin
Tro paa Varmen, Lyset og Livet.
April er lunefuld. Dag efter Dag kan den sende
lokkende Sol og Varme, og faa naar Glæden og
Livet er tændt— sskifter den Sind, kolde Drag og isnende
Vind farer ødelæggende hen over det unge, spirende Liv
og bøier det ind under Dødens Skygge. Vi har seet det
ofte, derfor klinger der en vemodig Grundtone gjennem
Vaarens Jubel og Liv. - « U
. «««-.«"l-«-«
x xii-cl LF
eshwz Es- .
IRQ
V
DJ FL-
e i
M«
URD 11l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
