Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 15. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst og Industri
er er en Sagz som jeg til førskjellige Tider og
paa førskjellige Steder har tilladt mig at op
træde som Talsmand for, en Sag der for mig
staar som saare betydelig baade i kulturelog
økonomisk Henseende, og som jeg her atter vil
bringe paa Bane i Haab om, at mine Linjer maaske
netop vil være paa sin rette Plads iet Blad, der specielt
er et Blad for Hjemmet. »
Jeg sigter her til Husflidens og Haandværkets Sam
menslutning med Kunsten paa den Maade,.at Kunsten
skulde virke beaandendeog forædlende paa det ~simple«
Haandværk og hæve dette op fra sin nuværende lave
Stilling og gjøre det til hvad det engang var og hvad
det egentlig bør være, en Kunstart for sig ligesaa fri og
fornem som de andre Kunster.
Il-
Det forekommer mig, at Tidspunktet til at frem
komme med denne Sag er heldig valgt.
Thi ingen, der har fulgt lidt nøiere med iden
moderne Kunsts Udvikling i de senere Aar, vil kunne
nægte, at Malerkunsten for Øieblikket ligesom synes at
have udtømt sig selv. Jeg taler her naturligvis ikke
om de enkelte store, Aarhundredets Mestere hvis Navne
vil leve. ·
Alen jeg taler om de tusinde Dygtigheder, hvis flinke
Arbeide dækker Salonernes Vægge· ved de aarlige Udstil
linger, jeg taler om de Kilometre Lærreder, som glemmes
næste Minut, jeg taler om al denne fpildte Evne, dette
overflødige Arbeide, som - anvendt i en anden Retning
vilde kunne opdrage Ukenneskenes Sind og sprede
Skjønhed i de tusinde Hjem.
Enhver, der har vandret igjennem Verdensftædernes
endelese Udstillingssale, vil erindre den store Træthed, der
overfalder ham ved Synet af disse ligegyldige Landskaber,
disse evindelige Aktstudier —.— —-
Denne Kunst-Træthed fra Salonernes Lokaler er
netop det, der fra først af her i Paris førte til den frugt
bare Reaktion henimod Kunsthaandværket. -
Thi denne Reaktion har hersket her allerede i lang
Tid. Man har seet det mærkelige Syn, at en dygtig
Maler satte sig ned og indbandt Bøger i deilige Bind,
og at en flink Billedhugger begyndte at forme Urtepotter.
Bevægelsen vokste sig sterk og betydelig, indtil en rig
Kunsthandler ifjor satte Kronen paa Værket ved·Aabnin
gen af en Udstilling ~l’art nouveau«. (den nye Kunst), hvor
Verdens første Kunstnere havde indrettet Beboelsesrum,
tegnet Mønstrene til Væggetapeterne, Stolene, Bordene etc.
Bevægelsen har bredt sig udover Europa. J Tysk
land, hvor man har den allerrigeste Tradition at holde
sig til, sporer man den maaske mindre; i Danmark der
imod, som vel maa siges at staa høiest af de tre nordiske
Landet kunstnerisk Sans har Retningen allerede slaaet
dybe Rødder. Der existerer allerede to monumentale
Værker: Skovgaardenes te Kirke i en af Kjøben
havns Forstæder, hvor de to store Kunstnerbredreshar
snittet alt Træværk ud med de deiligste Forfiringer, samt
fremfor alt den kongelige Porcelainsfabrik, der i de senere
Aar har opnaaet Verdensry og hvis Udstillingsvinduer
paa Avenue de l’Opera i Paris imange Henseender
overstraaler selve Sevres pragtfulde Sager, der —· kanske
for Sammenligningens Skyld ——— har aabnet sin Butik
etpar Huse fra.’ .
Som sagt: Bevægelsen blandt Kunstnerne er tilstede
og (det ser ikke ud til andet, end at Sansen blandt Publi
kum er ligesaa stor. «
Selv hjemme hos os, hvor Retningens Livsytringer
ikke har været mange, har de dog altid- vakt den aller
høieste Jnteresse og Sympathi.
Jeg behøver kun at minde om, hvilken Begeistring
Gerhard Munthes Billedtæppe-Tegninger vakte da de
første’Gang udstilledes, og hvordan Ufaleren Schneiders
keramiske Sager reves bort.
Der ligger heri en Opmuntring for vore Kunst
nere til at tage fat og tage fat raskt, medens-Jnte
ressen endnu er levende.
Og for vore Haandværkere, vore Guldsmede, vore
Tæppefabriker, vore Porcelainsfabriker o. s. v. bør dette
være en Opfordring til at sætte sig i Forbindelse med
Kunstnere for at faa Rienstre der ikke er laante fra billige
udenlandske Mønsterjournaler, men som er udsprungne af
norsk Aand og norsksKunstsans.
Vi er en ung ·-Nation, dereholder paa at erobre os
baade et Navnogsetstarked . «
Men uden at vi energisk og udenjAfladelse arbeider
paa at udforme vor nationale Personlighedxbliver vi
snart glemte.
Her maa alle, som kan, være med. .
· Dette er vor Pligt, og det er en Pligt, som det
bør være en ALHre at opfylde. s
H-
For at komme tilbage til, hvad jeg gik ud fra: Hus
fliden, som det, der vel maatte ligge mine Læseres Inte
resse nærmest, saa gjælder her det samme, som ovenfor
er sagt om Haandværketz dog maatte her Formen for
Kunstens Indvirkning være en anden.
I de gamle, gode Dage, da endnu vor Husflid ud
over Landet stod høit, gik smukke og gode Mønstret
Arv fra Slægt til Slægt; endnu beundres saaledes Aaklæ
dernes smukke Linjer og smagfulde Farver, og vi slaas
om at kommet Besiddelse af en udskaaren Træstol eller
en Sølvkande· fra den Tid.
· Sidenefter er dels Smagen fordærvet ved Kramkarles
og Landhandleres simple Sager, der er ligesaa stygge
som daarlige, dels er Lysten til Husflid ødelagt angive
ligt fordi detikke kan lønne sig.
Følgen er, at Almuen i de fleste Egne af Landet til
bringer de lange Vinteraftener uden synderlig Beskjæfti
gelse. Jalfald gjælder dette 2Nændene. Vi synes det er
morsommere at røge Tobak kanske dertil læse en eller
anden Avis, hvad der sandelig sjelden skal bidrage syn
gerlig til at fremme Dannelsen eller hæve Kulturen i vort
andl «
- « —Nuvel Folk har havt Øinene oppe herfor; Man
har dannet Husflidsforeninger, udsat Belønninger o. s. v.
altsammen udenerkede Foranstaltninger, som fortjener den
høieste Anerkjendelse. « . - ·
Man har ogsaa flere Steder dannet Væveskoler hvor
man benytter sig af virkelig kunstneriske Mønstre enten
fra Gerhard ZNunthe eller fra Fru Frida Hansen.
Her er man efter min Mening ikke paa den rette
Vei. ZNan bør udarbeide Mønsterbøger, der skal ud
deles gratis eller med mindst mulig Godtgjørelsen blandt
Almuen.
I( disse 2Nønst·erbøger bør der ikke alene være For
tegninger til Aaklæde·rz nei,- alt Husgeraad;«..Sto"··le,
Skabe, Krakke,· Laasebeslag, kort sagt alt bør Almues
manden kunne finde Ideer til i disse Bøger.
« X«
~.
TM URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
