Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 22. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trafhun en Kvinde, der ved sin Tro og Tillid til Gud
ogden Fred der lyste ud. af hendes Ansigt, gjorde et dybt
Indtryk paa hende. De to sluttede sig inderlig til. hin
anden, og det ser ud som Frøken Esmarks Liv fra denne
Tid af fik en anden Retning. Hun begyndte at bede til
Gud, ogdet gik lidt efter lidt op for hende, at den Gud
som for det videnskabelige Øie aabenbarede sig saa mægtig
derude i··den·· store Natur, ogsaa vilde aabenbare sig der
inde, i Dybet af en ZNenneskesjæL Hun sluttede i denne
Tid et varmt Venskab med Pastor Stocksfleth og Frue,
og var ogsaa altid en meget velkommen Gjest iProvsten
Tandstads Hjem i Sandefjord.
Under et senere Ophold paa Madeira, hvorhen hendes
Forældre sendte hende for hendes Helbreds Skyld, begyndte
hun at samle Ukollusker og andre Naturalier, hvoraf en
Del blev afgivet til Universitetet, og da hendes Far en
Tid senere søgte Ufsked og flyttede ind til Kristiania, be
gyndte hun for Alvor under Veiledning af sin Onkel,
som var Professor i Zoologi, at studere, og valgte Snegler
som sit Specialstudium Hun besøgte flittig Forelæsnin
gerne paa Universitetet, og er den første Kvinde heri
Norge som har havt Stipendium til en videnskabelig Reise.
Frøken Esmark var dog ikke tilfreds med blot at
berige sin egen Aand, hun længtede efter ogsaa at kunne
gjøre noget for andre, og dette Ønske skulde snart blive
opfyldt. Straks efter sin Fars Død traf hun under et
Besøg paa larløberg sammen med Comtesse Ida Wedel-
Jarleerg, og det blev snart klart for dem begge, at de
to skulde arbeide Side om Side.
Trolig har ogsaa siden disse to, begge af Naturen
saa rigt udrustede Kvinder, staat hinanden bi, sammen
baaret Dagens Byrde og Hede, og sammen glædet sig naar
Arbeidet har været kronet med Held.
Frøken Esmark havde en sjelden Evne til at orga
nisere, og den Række Institutioner hun og Comtesse Wedel-
Jarløberg har stiftet, taler endnu om den Energi og Kjær
lighed der drev dem til Arbeidet. Først stiftede Frk. Es
mark en Lappeskole for Børn ude i Piperviken, senere
sammen med et Par andre Damer, efter Opfordring af
Dronningen, en Blomstermission, som fremdeles er i Virk
somhed og som understøttes af Dronningen, og 1885 be
gyndte hun og Comtesse Wedel-larløberg en Fattigmission
med Husbesog og ugentlige Opbyggelsesmoder ude i Pi
perviken. xBB9 stiftede de efter Opfordring fra England
Unge Kvinders Kristelige Samfund, og Frk. Esmark blev
i London valgt til Sekretær for Norge, hvilken Stilling
hun indehavde lige til sin Død. U. K. K. S. har nu
Underafdelinger i flere af vort Lands øvrige Byer.
Ogsaa Ufholdssagen havde i Frøken Esmark en varm
og energisk Ven og Støtte. J x895 stiftede hun ~Norske
Kvinders Totalafholdsselskab«, og senere er en hel Del
kvindelige Totalafholdsforeninger stiftet rundt hele Norge
for en stor Del ved hendes og Comtesse Wedelsihærdige
Bestræbelser.
Da det i sBB9 gjaldt at faa istand en Kvindereisning
for at faa afskaffet Prostitutionen, henvendte Sedeligheds
foreningens Bestyrelse sig til Frk. Esmark med Opfordring
om at holde nogle·Foredrag, og tilsidst sammenkalde et
ZNassemode Det var et meget vanskeligt Hverv, særlig
da man maatte berøre saa mange Forhold der i høieste
Grad maatte virke frastødende paa en saa ren Kvindesjæl
som hendes. Men Frk. Esmark bøiede aldrig af for
Vanskelighederne, hvor det gjaldt at kunne gavne andre.
Møderne vandt stor Tilslutning, og da det ved 2Nasse
mødet i lanlingeforeningen skulde gaa til Ufstemning,
reiste de sig alle som en, fyldte af Uvilje og Harme over
det beskyttede Uvæsen.
Frøken Esmark var ikke af dem der talte meget om
sig selv og sine Lidelser. Vant som hun var til at op
ofre sig for andre bar hun de store Smerter der er en
Følge af Kræft, uden at nogen havde Anelse derom.
Først da hun i November forrige Uar blev nødt til at
holde Sengen, begyndte man at førstaa Karakteren af den
Sygdom der saa snart skulde ende hendes Tiv. Hun døde
den 2den Upril d. U., stille og uden Dødskamp. Beteg
nende for den Uand der saa helt syntes at have gjennem
trængt hende under hendes sidste Dage hernede paa Jor
den, var de Ord hun engang snart før sin Død udtalte:
»NU vilde jeg anse det for en Straf at komme til
bage til Tivet«.
is
Et Manuskript
(Forts. fra frr. Nr.)
U kunde han neppe faa Tid til at foretage Pro
menader udenfor Folks Vinduer; det tør jeg med
god Samvittighed sige. Dog dette har jo ikke
egentlig sin Plads her.
Ja, han havde god Tid, det er sikkert, og
det var ganske merkeligt at se, hvilket varmt
Venskab han pludselig havde fattet for Far. Der gik neppe
en Dag, »uden at han havde et Erende paa hans Kontor;
snart var det en Bog som Far skulde laane, snart skulde
Doktoren hente en Uvis eller træffe en Aftale angaaende
Klubaftenen. Jeg tror slet ikke at han altid kom saa
beleilig; men Far var naturligvis altfor godenodig til at
lade ham merke noget i den Retning. Undertiden traf
vi hinanden i Entråen og undertiden i Haven; men det
hændte naturligvis ogsaa at vi ikke saa et Glimt af hver
andre paa flere Dage. Tilfældet er et überegneligt Væsen,
og naar man allermest trænger dets Hjælp, bliver det ofte
opsætsigt og vil slet ikke føie sig efter ens Ønsker
Saaledes gik det en Tid; da oprandt endelig en for
mig meget betydningsfuld Dag. Ukor havde sat mig til
at plukke Bønner i den bagerste Del af Haven. Der var
det deiligste Sommerveirz - forresten forekommer det mig
nu, at vi hele denne Sommer havde det yndigste Veir
man kan tænke sig. Jeg plukkede ganske flittig, og
mens jeg arbeidede, nynnede jeg paaen af de Sange som
jeg havde hørt Doktor Holst synge. Solen skinnede, og
Fuglene sang, Blomsterne stod i Flor, og Luften var fuld
af deres Duft. Jeg stod som sagt og nynnede paa en
R
L»
s.-
202 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
