Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 22. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stockholmsudstillingen.
sßrev til »Ur d «.)
Aabningshoitidelighederne og alm. Overblik
jurgaarden, hvori »Den almindelige Kunst- og
Jndustriudstilling« ligger, er en Ø, skilt fra
Fastlandet gjennem et smalt Sund, egentlig en
Kanal. To Broer (den ene dog bare provi
sorisk) fører over fra Fastlandet, og straks
efterat man er kommen over, breder Udstillingen
sig ud paa Djurgaardsslætten, omgivet af Vand
paa 3 Sider og af Folkeforlystelsesftedet Skansens aldeles
fkovklædte Aas paa den fjerde. Vakrere kunde den altsaa
neppe ligge. Og har Naturen gjort det vel, saa har
Menneskene førstaaet at arbeide sammen med denzi
arkitektonisk Henseende og med Hensyn til ydre Arrange
ment og placering turde Stockholmsudstillingen blive at
regne til de allervakreste af alle Udstillinger som har
været Den taaler fuldkommen at sammenlignes med
Pariserudstillingen i tBB9 ialf; undtagen naturligvisi
Størrelse Naar vi først har ofret nogle Linjer paa
Aabningshøitidelighederne, skal vi tage en Vandring rundt
hele Feltet for at orientere os og faa et almindeligt Overblik.
Aabningen skulde egenlig gaaet for sig inde i Industri
hallen, som er Udstillingens største og mest centrale
Bygning. ZNen det viste sig vanskeligt at. arrangere, og
saa besluttedes det, at den skulde finde Sted udenfor dennes
Hovedindgang. Der er her en stor Terrasse, hvorfra der
fører to Trapper op til en over Jndgangsdørene liggende
stor aaben Veranda; midt paa denne var en Baldakin,
klædt med blaat Kronfløiel, hvor Kongen og de Kongelige
skulde sidde; udenfor paa Verandaen var Pladser for
Hofstaten. Nede paa selve Terrassen var sat Stolerader,
til venstre for Riksdagen, til høire for de særskilt indbudne,
høiere Embedsmaend samt for Pressens Representanter.
Udenfor Terrassen var Stole for dem, som med to
Kr. havde betalt den Fornøielse at være tilstede ved selve
Aabningen. Bagenfor Pressens Pladse» altsaa tilhøire
paa Terrassen var Musikpaviljonen« UTidt paa Ter
rassen stod samlede Udstillingens Centralkomite med
Kronprinsen og Prins Eugen i Spidsen for at tage imod
Kongen. Præcis Kl. 12 kom Kortegenz Kongen, Dron
ningen, det danske Kronprinspar, Prins Karl og en lang
Suite af Hoffets Damer og Herrer.
Saasnart de havde taget sine Pladse, begyndte Høi
tidelighederne med Afsyngelse af en Kantate, Texten af
Grev Karl Snoilsky, INusiken af Steinhammar. Ordene
var meget vakre, Ukusiken vist ogsaa; jeg førstaar mig
saa lidet paas den; Korene lød ialfald vakkert; Solo
nummerne vil jo gjerne bli lidt borte i fri Luft. Da
3X4 af Kantaten var sungen, holdt Kronprinsen en liden
Tale til Kongen, hvori han i Komiteens Navn anmodede
H. Maj. at aabne Udstillingen. Derpaa traadte Kongen
frem til Barrieren og holdt sin Aabningstale, en rigtig
Prøve paa ægte svensk Veltalenhed, med kunstfærdige
Perioder og glimrende Billeder, en Slags Veltalenhed,
hvori Indholdet, selv om der er et saadant, ofte blir lidet,
fordi Ordene er. saa store. Aken det er som sagt Landets
Tradition; Svenskerne vil saa have det, og da er det jo
godt og vel, at de saa faar det.
Efter Kongens Tale udbringer Overstatholderen et
»Kongen leve«, ledsaget af de reglementerede Ltz Hurraraab
(det er altid Sk i Sverige, hverken mere eller mindre), saa
intoneres Kantatens sidste Del, og Høitideligheden er slut.
De Kongelige gaar i et langt Følge ind i Jndustrihallen for
derfra senere ogsaa at besøge Udstillingens øvrige Dele og faa
et første Indtryk af det Hele. Vi skal følge deres Exempel.
Den store Jndustrihal er som sagt Udstillingens Cen
trum. Den er bygget i lys Træstil med en mægtig Kuppel
i Midten, omgivet af LTH Taarne, som igjen er forbundne
med Midtkuppelens øverste Del med Broer. Den gir et
lyst og let og luftigt Jndtryk paa samme Tid som den
imponererz den er’ogsaa anseet for at være et lidet
ZNesterværk af arkitektonisk Kunst. Med Undtagelse af
Jndustrihallen ligger alle Udstillingens offentlige Bygninger
langs alle Udkanter med store aabne Pladse imellem, hvor
da paa passende Steder alle private Paviljoner og Sær
udstillinger er anbragte, enten iKlynger eller isolerede.
Dette Arrangement gir Udstillingen meget mere Præg af
et sluttet Hele end de store udenlandske Udstillinger har havt;
de store, representative Kollektivudstillinger staar ligesom
Vagt om alle de smaa private Jnteresser; det blir som
et Billede af Fædrelandet, der paa en Gang udgjør Jnd
grebet af det Hele og beskytter det Enkelte.
Straks tilvenstre for Hovedindgangen er den svenske
Turist- og Sportspaviljon, bygget halvt ud i Vandet,
udenerket arrangeret og fordrende sit særskilte Kapitel i et
andet Brev. Derefter kommer den kemisk-tekniske Jndustri
i en stor rund Bygning, som forud har været anvendt som
Panoramabygning, og bagom den er en fortryllende Grotte,
hvor man under sagte Musik ror omkring i førskjellige
Farvande og skimrende underjordiske Rum, en af Ud
stillingens clou’er. Her er ogsaa Hovedrestauranten af
den store Ukusikpaviljon og lige ved Siden den Pavil
jon, hvor Stockholms By har sin særskilte Udstilling, og
hvor man blandt andre kommmunale Foranstaltninger
faar se en Gjennemskjæring af en hel Gade med dens
Vandlednings- og Kloakrør, dens underjordiske Telefon
ledninger og elektriske Lysledninger o. s. v.; det ser saa
hullet og gjennemboret ud altsammen, saa man blir
næsten ræd for at gaa paa Gaderne siden. Dernæst
følger en hel Klynge Smaapaviljoner, mere eller mindre
vakre; nogle udenerket stilfulde og ingen egentlig styg
uden Liljeholmens Stearinlysfabriks store førsølvede Lyse
stage med et kjæmpemæssigt Lys i, plat og simpelt og
kjedeligt. Her er ogsaa Pressens Paviljon, førsynet med
et Samlingsrum, hvor man kan hvile iFred i bekvemme
Lænestole, og et Arbeidsrum med Borde og Stole, Pen,
Blæk og Papir, hvor man kan sidde ned og skrive sine
Korrespondancerz her er stadig fuldt besat og et førskrække
ligtßend ud og ind. Saa kommer den svenske og danske
Fiskerihal, ogsaa bygget delvis ud i Seen, og derefter
kommer Udstillingens fornemste Seværdighed for alle
fremmede. ~Gamla Stockholm«, er Reproduktion af det
Stockholm som fandtes i det sG Aarhundrede, altsaa paa
Gustaf Vasas Tid. En Bro fører over til den gamle
Helglandsholme og derfra to Broer til den egentlige
gamle By, med det gamle Slot, Tre Kroner, den
gamle Stsavkirke, Stortorvet med Raadhuset og alle om
givende Gader og Smug. Det er umuligt i faa» Ord at
give et rigtigt Jndtryk af den Stemningsfuldhed og den
Troværdighed som ligger i denne Rekonstruering af det
som har været; Husene er ikke bare Papdekorationer, de
er ordentlig byggede, saa man kan gaa ind i dem; et
Par Værelser i Slottet er møblerede,etPar gamle Værts
huse og Vinstuer findes, hvorfra der serveres af Herrer
og Damer i gammeldagse Dragter, og omkring paa Ga
derne gaar Soldater i gamle Uniformerz en gammel
skjægget Soldat, som vogtede Hovedindgangen, gjorde næsten
Jndtryk af selv, baade kropsligt og aandeligt, at høre
hjemme i det to Aarhundrede, da han— nain og om
stændelig forklarede, hvorfor man ikke fik gaa ud af
samme Jndgang som man kom ind af: ~Naturligvis
kan man komme ud her ogsaa; men da mødes man,
NHL
«
URD 707
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
