Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 22. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Reform i Familielivet
m ~En Nutidsreform i Familielivet« holdt Do
« cent Chr. Collin den 6te ZNai et Foredrag i
Studenterforeningen ~Det hvide Kors«. En
vegtig Indvending, som møder dem, der kjæmper
for Engiftet og Familielivets Jdeal, er den at
Nutidens sociale og ekonomiske Vilkaar ikke paa
langt nær gjør det muligt for alle, som ønsker det, at
stifte Hjem. Et moderne Hjem er gjerne et temmelig
stort og kostbart Apparat; det er ikke let at bygge, heller
ikke let at haandtere. De to Unge, som har været saa
heldig stillede, at de har kunnet virkeliggjøre sin Drøm om
et fælles Rede, merker af og til, at de har faaet et Snegle
hus paa Ryggen, som førsinker en ærgjerrig ung Mand
paa Veien mod et Livsmaal. Nken hans Hustru blir
jo dog endnu langt mere bunden af det nye Hjems vidt
løftige Apparat.
Spørsmaalet er, om ikke Hjemmene kan forenklesz
om ikke Sneglehuset kan blive lettere at bygge og lettere
at haandtere. Ogsaa hos os har man foreslaaet koope-·
rativ Husholdning. Hr Tambs Lyche skrev en liv
fuld og fængslende Artikel om dette Emne i ~Kringsjaa«
for lsde ZNarts, og det. var denne Artikel, som nærmest
havde givet Anledning til nærværende Foredrag.
Nutidens Byliv med det som Regel nødtvungne Hus
fællesskab mellem flere Familier har lagt den Tanke nær,
at naar man alligevel skal bo saa tæt sammen, saa kunde
man gjerne prøve at gaa lidt videre og førsøge at gjøre
et Hus til en virkelig Forening af flere Familier; en fri
villig Forening Man har allerede næsten vænnet sig
til saa mange Ulemper ved fælles Hus, at man gjerne
kunde udnytte alle dets mulige Fordele.
ZNen først og fremst vilde Taleren fremhæve, hvor
dan et saadant Familieforbund efter hans Opfatning ikke
burde indrettes. Man maatte ikke for nogen Pris op
hæve de enkelte Hjems Selvstændighed, ikke amalgamere
dem eller lade dem gaa op i et Fælleshjem. Det enkelte
gjem - Far og Nkor og Barn som en liden selvstyret
erden - er sikkerlig en af Nkenneskenaturens klassiske
Kulturfrembringelser. Et Digt af den skabende Nlenneske-
Genius, et idyllisk og stundom et tragisk Digt, som aldrig
vil ældes, aldrig blive antikveret. Vi maa være konser
vative overfor vor Naturs klassiske Verker som overfor
Kunstens.
De enkelte Hjem maa bevare sin Selvstændighed, sin
Odelsfølelse. Men udenom de enkelte Hjem kunde der
dannes en fælles Hus-Ring, som en iLivskampen beskyt
tende Ringmur af Udenverker. Kjøkkenet med hele dets
Apparat hører til Udenverkerne. Ogsaa Spisesal kunde
være fælles, Førsamlingsrum for Voksne og Legeværelse
for Børn. Naturligvis maatte hver enkelt Familie kunne
hente sin ZNad op til sig selv og nyde den i Ensomhed,
naar den havde Lyst. Hver enkelt Families Leilighed vilde
blive mindre og billigerez lettere at udstyre, lettere at holde
ren. Det vilde blive noksaa let at sætte 80, naar man
kunde begynde med et eller to Værelser, hvor kanske ingen
leiet Tjenerinde behøvede at førstyrre dellen og bære den
ned ad Kjøkkentrappen. De lønnede Hjælperinder kunde
høre til de fælles Udenverker, regnes med til den fælles
Forening og nyde godt af dens Goder, mens de nu bor
som i et Appendiks, lidt udenfor Familien og til Vederlag
livlig indbyrdes Taleforbindelse gjennem Bagtrappen.
Den nuværende Leiekasserne er vel et af den moderne
Bykulturs Uhyrer eller uharmoniske Vanskabninger, som
røber Overgangstidens Slyngelalder. Et frivilligtFam
ilieforbund maatte være et Forsøg paa at forvandle dette
Uhyre til en organisk Helhed.
Der vilde naturligvis kunne udvikle sig flere førskjel
lige Typer af saadanne Familieforbund. Hvis f. Eks.
? Familier slog sig sammen, kunde to og to Husmødre
skiftevis forestaa Husholdningen hver sin tredje Uge og i
de mellemliggende to Uger i Træk være fri for al Be
kymring for INaden. Den 7de Husmor kunde være Sup
pleant. ZNan kunde tildels ogsaa skiftes om at føre Til
syn med Legeværelset. Om Eftermiddagen omkring The
tid kunde en læse høit, mens de andre sad med sit Haand
arbeide. Førsamlingsværelset vilde, især om Kvelderne,
være som en liden Klub eller Forening, med Musik og
anden Næring for de høieste Jnteresser. Husmødre og
Fædre behøvede ikke i den Grad som nu at gaa langt
bort fra sit Hjem for at faa Del i kunstnerisk Nydelse
eller i en vækkende Diskussion.
De enkelte Hjem vilde ligesom være omgivet af en
fælles Klub eller Forening; de vilde være omskyllet som
Øer af dens brusende Liv. Netop ved Kontrasten vilde
kanske det enkelte Hjems Trylleri stadig fornyes og holdes
frika Jngen maatte fortænke nogen af Forbundets Isted
lemmer i, at de tilbragte det meste af Aftenens Fritid i
sine isolerede Reder. Kulturmennesket har Trang til veks–
lende Selskab, men ikke mindre til at være alene, med sine
kjæreste, eller med Naturen eller med Bøger, som repræ
senterer de fraværende Store.
Taleren omtalte dernæst Spørsmaalet om Tjenere.
Deres Arbeide kunde kanske for en Del udføres af Fa
miliernes yngre Ukedlemmer, som kom til at gjennemgaa
en Rekrutskole i Husholdning, Barnepleie osv. De kunde
faa Løn for dette Arbeide og derved samle noget til Brug
for sin Uddannelse eller for den Tid, da de selv skulde
sætte 80. Ved denne Ordning vilde muligens den paa
en Maade hjemløse Stand, Tjenestepigerne, afløses dels
af de nævnte Rekrutter, dels af særlig øvede Husholdersker
og Kogekunstnere, som kunde behandles som ligestillede
med de øvrige Medlemmer af Forbundet.
. Flere Forbund kunde danne en videre Føderation og
øve gjensidig Gjestfrihed, By og By imellem eller mellem
By og Land. Ogsaa mellem førskjellige Lande indbyrdes.
Jmidlertid havde Taleren ikke synderlig Tro paa et
saadant Familieforbund, hvis det ikke blev sammenholdt
af en ideel Tanke og anlagt paa Nøisomhed i det mate
rielle. Hele Planen maatte betragtes som en Hypothese,
som alene kunde stadfæstes ved Forsøg og Erfaring.
Hvad stort paa Jord blev funden,
det Barnet i os altid fandt,
hvad varmt i Sjæl er runden,
af Barnets Graad det randt.
Hvad skjønt, som Glimt i Tanken steg,
gav Barnet i vor Sjæl i Leg.
Al Verdens Kløgt er siden for liden.
Bjornson
206 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
