Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 22. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Je kom meg fort etter; - —— - —— -
inunner samma Stupe, som a Dagros hadde ført utover,
laa Veltkua mi stakkar, steindau me Alagan oprivin aa
it stort Saar i Strupen, hæ.
Jegret dein Goingin; je satte meg aa la«’ Hue
hennes i Fange mit, aa saug a i Aua;
var Dau, stakkar hæ;
Hu skuille ailler sleike Salt taa Nævan min meir, hæ.
Slig vart je sittandes Iænge; hain Flink laug bak
meg aa Smaamorra.
Da je kom hemat, var a Akor sfærdug me Kvel
stellet for længe sia. - —-
Je maatte tala usaint aat a Akor dein Kveln, hæ.
Je sa’, je itte hadde sit noe tel a Resi, aa at jeg trudde,
hu hadde gaat seg bort. -
Men da hu ZNor hadde sovne, smaug je meg laagn’t
ut; je baindt n’ Flink i Veskaaln, tog Dundrebørsa aa
gjek bortaat Stupe.
Je la’ meg bakme in:stor Stein saa’n in tølv
fjorten Skredt ovenfor det, saa’n at je godt kunne se
Skrotten,fek godtStohold tilßørsa aa spændte Hanen. -
Je mins det saa godt, som det skuille vøri hændt
igaar; det var inda Alaaneskin den Kveln, aa det var
saa unnerlig stilt i Fjelle. Je totte, det smaug noe ikring
milløm Steina aa Smaabjørka, saalaagn’taa snøgt. Je saug
meg attende ret som det var; je totte det var noen bak meg.
Je ønskte støndimilløm, je var heme hos a Alor;
je var jo snaut Storsmaaguten dein Goingen. Men saa
fekk je sjaa Veltkua mi laa nianfor meg - dau aa kal
i Maaneskinnet, aa je vart harm og modug.
Je laug der ein aa to Timer aa langt in paa dein tria,
men stilt var det, aa je tænkte:-saa smaat paa aa gaa hemat.
Alen net som jeg skuille trække Børsa aat meg, fekk
je sjaa Skugjen taa it digert Dyr, som drog seg bortaat
Skraatten, langsomt aa snuste til alle Kainter.
Da det kom bort aat, gjek det rundt i kring Skrotten
in to tri Goinger aa gav seg saa tel aa rive aa slite
in, saa je kuinne høre Beinstompa knasa millømTænd paa’n»
Du kain tru, det var vont aa høre; det var mest
saa Graaten tog mng · · ·
Det var itte frit for, in at je var lidt Fælen,-i ville
Fjelle, midt paa Natta, aildeles aaleine langt fraa Folk
aa det omarchli digre Udyret saa tæt vedz det saug saa
stort aa fælt ut i Alaaneskinnet
Je skalv lidt paa Haanna, da je la’ Børsa aat Kinne
aa Fingern paa Hanen.
Je sigte længe dein Goingen: je har ailler sigte
saa længe paa Bjøn noen Going sia.
Saa smal det tilslut; men for Smæld; det sang
aa det brakaiAasom, saa Smaabjørka riste; Børsa flaug
tor Nævan paa meg aa Kolba mot Bringa, saa je trudde,
je hadde faat Dauen med det sammaz Bjøn hævde sig
ende iveiret, sætte i et Hyl og for ræmjande aa gautande
paa toben niover aat Granskauen, saa Stein trille
unner Fetne paa’n.
Aieir mins je itte tel det; je vart liggendes
der sanseslaus.
Je kjente, det rørte seg no kalt paa Panna mi, aa
je vakna i at.
Da stod’n Flink hos meg; hain snufte meg i Anlitet
aa vifte med Rompa. Hain hadde hørd Smæl’n aa
hadde itte git seg, før hain hadde faat rivi seg laus.
Det værked aa brann for Bringa, saa je vart mest
ræd, je skuille ha’ faat Skae. .Da je kom meg op at aa
fekk fat paa Børsa, var Pipa i to Deler.
Hain Flink for niaat Granrusta, flaug atter aa fram,
hivde seg paa Bagbeina aa gjødde. Je vart undren
over, aa det kuinne væra aa drog meg niaat.
Unner in gammal Skat laug Bjøn —— dau, hce
—’med i Kugle i Bringa.
Je gik førsigtig:bortaat’n, drog op Aauelaaga aa la«
Fingern paa Aue, men det rørte seg itte -
Aken unner det vinstre Aue saug je den stygge Ripen,
je hadde sit to Goinger før, aa du kan tru, je vart gla; hæ.
· Je la paa sprang hemoverz det stak for Bringa for
hvert Skredt; men det ænste jeitte. Je gav ingen Stains,
før je var i Fjøse hos a Mor.
Hu sat aa mjølkefz« da hu fekk sjaa meg bleik aa
andpust med den afbrøtne Børsepipa, slog a Hænd sammen
aa holdt paa aa bikke heile Mjolkekakra ta Forskrækkels.«
Jeg tænkte at fanZYGamlingen til at komme med
endnu en Stump om Bamsen, men forgjeves.
Efter at have trakteret ham med den velfortjente
Dram, skiltes vi med vor hyggelige Gjæst
Gamlen fik Næverkonten paa og gik med lange,
seige Skridt nedover mod Dalen.
Jeg stod og saa efter ham, helt til han førsvandt
i Skovtykningen·
Jeg var saa nnderlig tilmode, da han blev borte
Det var ligesom noget, som drog mig efter denne gamle
Mand, hvis hele Liv med alle Glæder og Sorger var
knyttet til Skoven og Fjeldet.
Der havde han hentet sine første Barndomsindtryk,
hvilke han trolig og uændret havde bevaret gjennem det
lange, strævsomme Liv.
J ham havde jeg mødt den ligefremme, aabne og
trofaste Natur, som Dufter fra Skoven og Fjeldet.
Hvilken Aiodsætning til den moderne, efter alle
Kunstens Regler opkonstruerede Naturl - -
Vi stevner op over Høifjeldsviddernez - Stilhed
og Ro overalt ——; Dvergbirk og Ener, Krækling og
Mos sov rolig og trygt under Sneen. - ———
J Nord og Vest ragede Tronfjeld og Sølen med
sølverglinsende Skjeg høit op over de øvrige Fjeldenasser
- -
sss
gliotisev
Fru Mina Andree, Nordpolsfareren Andrees Mor, døde for
et Par Uger siden i lanköping som Følge af et Slaganfald· Hun
var henimod 80 Aar gammel. ·
Ii-
Norske Kvinders Sanitetsforening har ladet foranstalte nogle
Aftenunderholdninger for at skaffe Midler til Fortsættelse af sin
egen Virksomhed samt til de Syge og Saarede i Grækenland
Madame Juliette Adam, den te Udgiver af det parisiske
Cidsskrift »Nouvetle Revue«, vil efter Forlydende i Sommerens
Løb besøge Stockholmsudstillingen.
~Gymnastik og Idræt« er Titelen paa en liden Brochure af
Kaptein F. G. Seeberg. Bogen indeholder et alvorligt Varst
ligeoverfor den Overdrivelse der mere og mere synes at gjøre sig
giceldende paa Jdrætens Omraade, idet man ofte blot sporter med
Rekorder og præmier for Oie uden at tage Hensyn til Sundhed
og Nytte. Som et godt Ord i rette Tid haaber vi derfor at de
Sandheder som her er udtalt, vil falde i god Jord og bære Frugt
til Gavn for den enkelte og for Samfundet i det hele.
2io URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
