Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 22. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blomsterhaven.
Berlin 1·»255 9c.
Kjære Dagmarl
ennegang var det om Blomsterhaven, vi skulde
tale. Egentlig er det ikke saa greit; thi hvor
dan denne skal indrettes, kommer jo an paa
Smagen. Jeg overlader derfor til dig selv,
hvad Anlægget og Valg af Blomster angaar,
og vil indskrænke mig til at gi dig nogle Vink
om, hvordan du skal indrette dig for at faa et rigtig
vakkert Blomsterflor.
En meget vigtig Betingelse er, at Jorden bliver
godt og dybt omgravet, dygtig gjødslet og befriet fra
Sten og alleslags Ukrudtrodder. Naturligvis maa intet
plantes ind, før Jorden er varm, og du kan være sikker
for Nattefrost. Helst bør Plantningen foretages om Af
tenen eller i skyet Veir, og hver Plante maa vandes dyg
tig med det samme.
Unge Levkoiplanter bør de første Dage efter Plant
ningen beskyttes mod Veir og Vind ved Hjælp af smaa
Blomsterpotter, der hvælves over Planterne, i Mangel
heraf kan ogsaa Papirposer gjøre den samme Nytte.’
Levkøier og ligeledes Asters vil ha meget Gjødsel; at
vande dem af og til iSommerens Løb med Gjødsel
vand (Kogjødsel) er derfor meget at anbefale. Opvask
vand, Blod (naturligvis fortyndet) Hornspaan etc. er
ogsaa meget godt hertil. - Roser maa ogsaa et Par
Gange om Sommeren tilføres flydende Gjødning
Rigtig vakre Bed kan du faa ved at sætte dine
Fuchsiaer og Pelorgonier ud i Haven. Du gjør Bedet
noget hvælvet, sætter de største Planter i Midten og de
mindre omkring. .
Et Varmebed vil du vel ha? Det er rigtignok en
Smule dyrt; men saa tar det sig ogsaa ud i en Havet
Det bør helst ligge lidt frit, midt i en Græsplæn og,
hvis Haven er liden, om muligt midt for Huset.
Til dette Bed graver du ud Jorden i ca. 60 Ctm.
Dybde, fylder Hullet med et ca. 35 Ctm. høit Lag,
helst varm Gjødsel og jevner det med god Jord.
Førend i Juni bør et Varmebed ikke anlægges. Plan
terne hertil kan du vælge, eftersom du synes. Rigtig
vakkert ser alt ud med en Kjæmpehamp i Alidten,
dersom Tobak, Ricinus, Artemisia og Akarietistel Udenom
dette en Rad Mais eller Conna og saa endelig atter en
Rad Amoranthus eller Perillax Hvis dette Arrangement
blir dig for dyrt, kan jo færre Planter ogsaa gjøre det.
Saavidt muligt bør du sprøite Haven hver Dag, naar
det ikke regner, intet er styggere i en Have end støvede,
fortorrede Planter og stenhaard, tør Jord; Græsplænerne
maa du ogsaa sprøite daglig; du skal se, hvor pene de
derved blir. Alidt paa Dagen bør du aldrig vande,
helst om Aftenen, og naar det er rigtig tørt og varmt
gjerne baade Alorgen og Aften.
Løgvækster, som f. Eks. Liljer, Gladiolus etc. vil
ikke ha nygjødslet Jord - er Jorden for fed og tung,
blir der ikke noget af dem.
Lad mig nu se, du saar ordnet din Have rigtig
pent. Bland fremfor alt ikke en hel Del førskjellige
Blomster sammen i et Bed; allervakrest er det bare at
sætte en Slags Planter i Bedet og saa en Kant udenom
af en anden Slags» Plante i en afstikkende Farve.
Hjertelig· Htlsent Din
Marie H.
t
sit-«
( - KN-
cs
Praksis og Ceori.
En tysk Bondemand gaar med sin lille Søn ved
Haanden. Da finder følgende Samtale Sted mellem de to:
Sohn: ~Vaterl Da schreit a’ Laubfrosch. Thuks
jetz« regna oder wird’s schönP (Pause.·) Vater,
regnet’s, wenn der Laubfrosch schreit oder wird’s schönP
(Pause.) - Vater, geh’ sag’, wann schreit denn der
Laubfroschx wenn’s schön wird oder wenn’s regn et?«
Vater: ~Halt·’s Alauh dummer Bub’l Der Laubfrosch
schreit, wenn er magl« (»Fliegende Blcitter«.)
~Hvorfor underholder vi os ikke nu og da med
Børnene uden at moralisere for dem, uden at dadle dem,
ja selv uden at ville undervise dem? En fri og livlig
Underholdning virker altid dannende paa dem, vækker
deres slumrende Aand og lader den optage vor i sig.
Vil du gjøre dit Barn elskværdigt, saa hør taalmodig
paa det, søg at afdække den Mening, som ofte ligger skjult
bag dets besynderligste Udtryk, at opfatte dets Eiendomme
lighed, at sympatisere med dets Fantasifostre og saavidt
muligt at lade din egen Indbildningskraft være virksom.
Naar vi er istand til at give BarnetJndtryk af, at
det ved sin Tale bereder os en behagelig Underholdning,
da fryder det sig hjertelig, og af den Glæde udvikler der
sig mange Aandsgnister, og det lægger for Dagen Tanker,
som vi aldeles ikke anede, det sad inde med, og som sand
synligvis heller ikke forud var tilstede.« (Efter Necker
de Saussure).
Ja, det var en Alodsætningl - Nu behøver jo
ingen af de ærede Læserinder at rette den lille Historie i
Begyndelsen som en Bebreidelse mod sig selv; den er jo
om en tysk Bonde, ikke om en dannet norsk Moder,
og desuden er den jo vistnok digtet. Det var ikke Me
ningen, det skulde være nogen Bebreidelse, bare en Paa
mindelse om en meget vigtig Sag. I N ·
Se nøie skal du øine
det store i det smaa;
sig Guddomstanker høine
paa Græssets veke Straa.
Wergeland.
~D M
«IIAk(t? H
est-« -iss-Lidka.24is «
.s ~.-KTH , DTDET- «FF
i « le l -·-EFF ( ) "
K-1 Ez» K, » Rny.
URD EU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
