Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 29. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Yame—9ikulilieu.
· Det er saa længe siden vi var samlet allesammen nu.
Eleonor har været saa utilgjængelig i det sidste, hos
Mathilde har de havt Sygdom, og Signe og jeg har
havt det travlt med at farte om ißutiker og gjøre Ind
kjøb. Vaartoiletterne maa jo ikke glemmesl
Endelig igaaraftes var vi da samlet igjen allesammen
ude hos Eleonor. Alle Vinduerne stod oppe ud mod
Sjøen, Cemaskinen dampede os velbehagelig imøde, og
paa Bordet laa en hel Del Nummere af ~Urd«. Ma
thilde sad og læste ivrig, og jeg bøiede mig nysgjerrig
over hende. ·f
- Læser du ~Kjærlighed« af J.!
- Ja, har du læst det?
- For længe siden. Den J. er forresten en god
Curifas. Han siger, at han ikke ~skjønner sig noget paa
den Slags Ting«z men du kan være vis paa at han
holder paa Manden med de »frie Forhold«, og at han
tror paa hans Opreisning saa fast som nogen. Men
jeg tror ikke paa den Slags Omvendelser, jeg.
Uken jeg tror paa dem, sagde 2Nathilde, jeg har
paa nært Hold været Vidne til en saadan ~Omvendelse«.
Der var engang en ung Mand -
· Det er rigtigt, Mathilde, lad os faa Historien
straks! -
Der var engang en ung Mand, begyndte Ma
thilde igjen, som, ja hvad skal jeg sige
»tre Ting ved ham man kaldte gode:
hans Hest, hans Urv og hans Figur«.
Men detvar ogsaa bare de tre Ting. Forøvrigt
var han doven, elskede meget og mange og var aldrig
bange for i sin rige Fars Navn at stifte Gjæld rundt
om i Byen, naar hans egne Lommepenge var sluppet
op. Damerne forgudede ham jeg siger det med Skam
paa mit Kjøns Vegne og naar han var træt af at
kurtisere den ene, stod altid en anden til Tjeneste. Han
havde allerede knust mangt et Hjerte og ødelagt mangen
uskyldig ung Piges Fremtid, da han ude paa sin Onkels
Gods traf den unge Frk. U. . . en Prestedatter fra Nord
land· Frøken U. stod langt tilbage for mange af de straa
lende Skjønheder Hr. X. tidligere havde interessert sig for;
men der var en henrivende Ignde over hele hendes Væsen,
der gjorde hende til alles Yndling, og det rene, skjære
"- sss «Wåe l- ··- ·3. «"«·’-::.
ci- A « « ; -" H.
kvo- -«—.- -." 3- .-.—,-:-«.(—«.«D—-tss » - ,-«»;1 1- ! vk .· sk .
. . »»«»« ,-.»s»".sz; kkde «»· Js I,» -» 3 «SF
. . Ki «–..«: Exi- s«-«"« L—»——··«««« .- · , .s.";.—-.»’—«a:-«»ids« "’, -
. » szl ? :·,·.lc.z»».·»-«...-—x;» « ja . NSA-Hz t» z« :-
· lisjss « W -«· syg- " , « ..-.–——sz-« " –«"«——»»
»– sep » .i s« · -’«»,.——,-—»k«. s ———«« -
IK j-;«»z»»·,:».»»»··· »1·· ... « ·"·» .. sfsss;—«-—»»:».s..—.«—- : FN Hz : zzsxw «,« ,
. « "...»–;:»–—«:.« os.-: .»s-?s:«–«–»-·’·e»:. « « - –-.« » s SE- A s-
. »».-.....-z»«.-z·——»«» » llsspk Y– .N-, ,~, 5· ,- s» ; 3 Us- « spzspxiks .
s ~- f y—.-· ,« FLE,2I«M"F«-zzkzzzs se, il -« Hvl- »-.3. FM »,.»:««»«,».««L—.»sp«j
- KCF siig WHI- Ens O s-«
i 4. :z...»,« I CSS . .- s«»·«h—«· , : xxi-, « ~.-tj- z»zzw—
s- – s- ,–’·d ksskzsp spik » -"-,»»-s«»»«·3;»—» s« « . «s« · "-" kis ,«.l
RFV-DN ·:. e,«j TZ«3«YZJN«·JZSZY«C»HH Ma«» ·« -««’sz IC «-;;«»J VJÆ
Rip-» ket-· ,r»- s· -« . «–s.»-. » ei sit-sig:-
« - .«»» -,«. ,·«—-.–- ·« , »-p- » .- . » - , , -;« ,«-.«s-:- ·
« « 111-Et —.-.;..«.·—z. H, ;- sssA Ps. Nij-z-·»z;. ~.,–3« ,- A. s? -
i tydsk " « exer "«..·«-« zeez »,- FDDI Is« UÆEsz
« IIPi. « » ; 3-. ·. AMI-: - » LEI- «J«l33k««««»«» «.-« K.· -,–-’«—s-«-
.- sæ- X« si- i Mit lis -
. -.· - .««! ;;«»««-:. ::-.;«,.3z - »«···1 ,"-·;»,«»: –«j-«-« »··
« NMT dxk is; I . N- " LTH-« Ike-WEP f« -" « ’ RNA-D.L feg Hz idxdz
.» «; ».». ? ~,»- »( I« ..»«.«-zsz ,T: :.; « hæs-—e. z, szzk s..
s ! x; );- . ", sk .» » · WYHYHiIV Lis-»- sji» t- ? -. z..:«;–"-.–,-.· «. «
». y : rysk-» · - .. NHL z. YTIQ -., v - ·
s.-«,-s. , 3 –.« s - ,-« »» » gesi JVM ——,
« -«.- . « " - · T- . cZNEI :. ·c .:.-,-
«:..-" ’.·.» s. . » -««· » · »··»I »F : z· kHz-»-
« ·v . ~.
Barnesind der saa hurtig lukkede sig til for alt hvad der
var smudsigt og urent, udøvede en uimodstaaelig Tiltræk
ningskraft paa alt og alle. Levemanden blev straks skudt,
betagen, og han gjorde alt muligt for at vinde sin nye
Flamme.
Det skulde heller ikke falde hamivanskelig
Det var en ny, vidunderlig deilig Verden som nu
aabnede sig for den unge pige. Hun var nok vant til
Kjærlighed hjemmefra; det var ligesom selve Luften i den
lille Prestegaard der Nord var fyldt med kjærlige Tanker.
Men dette var dog noget andet - ——. Naar hun
gik ved hans Side ude i den store Birkeskog og lyttede
til de skjønne Ord fra hans Læber, var det som Toner,
fremmede Toner fra en anden Verden, sang og hulkede
inde i hendes Bryst, og som en deilig Vaar fra hendes Barn
doms Eventyrland sænkede sig ned over hende og indhyllede
alt i sit eiendommelige, magiske Skjær. Og saa en Dag, da
Solen skinnede, Fuglene sang og Blomsterne duftede aller
deiligst, friede han til hende og fik ja.
Den Usling! udbrød Signe ærgerlig Ut han
vovede · ——. Men Mathilde fortsatte rolig: Den
gamle Onkel var straalende; men ellers var Stemningen
blandt de mange Gjæster saa som saa. De var dog alt
for lykkelige, de to, til at lægge Merke til de betænkelige
Blikke og tvetydige Ord der regnede ned over dem, og
først da en ~barmhjertig Søster« en Dag tog den unge
Pige afsides og meddelte hende nogle Oplysninger, vaag
nede hun af Lykkerusen. Hun reiste hjem over Hals og
Hode; men Overgangen fra den store Lykke til den mørke
Fortvilelse var for stor for hende, og hun faldt i en heftig
Sygdom.
Hun var saavidt kommet op af Sygesengen, da en
fremmed Herre en Dag ankom til prestegaarden og bad
om at faa tale med Husets Datter. Mødet mellem de
to varte længe; men da de kom ind i Dagligstuen igjen
til de gamle Prestefolk, var der en sin Glædesrødene over
hendes blege Kinder, og idet hun stille smøg sig hen til
sin Far hviskede hun: Far, jeg tror paa hamt
Det er nu seks ei syv Uar siden de blev gifte, men
han har siden været som et nyt Menneske. Hun er for
ham en Personisikation af alt hvad der er skjønt og ædelt
og godt, og hendes rene Sind og fine Opfatning af Livet
og LNenneskene har lidt efter lidt afsat sig i ham og om
dannet ham til den noble, opofrende Mand han idag er.
Han forguder fremdeles sin Hustruznaar hun er syg,
hvilket hun desværre ofte er, viger han næsten aldrig fra
hendes Leie, og han foretager kun ugjerne en Reise naar
hun ikke kan ledsage ham. "
Da Mathilde taug, opstod der en Pause. Hun taler
altid saa vakkert, Mathilde, og hun havde fortalt denne
lille Stump af to Menneskers Livshistorie saa varmt og
inderlig, at baade Signe og jeg følte os dybt grebne.
Det var næsten en Skuffelse da hun sluttede. Kun Eleonor
sad der mørk og lukket.
Et saadant Tilfælde er bare en Undtagelse fra
Regelen, Mathilde, sagde hun tilsidst.
Det kan nok være; men selve det Faktum at der
er Undtagelser, viser, at man ikke maa slaa en Regelalt
for fast - allermindst naar-det gjælder Kjærlighed
Men mon ikke ogsaa selve Kjærligheden er en
~llndtagelse««? Eleonor lo lidt bittert.
Det skal du ikke sige. Men eftersom vi taler om
det - ved du hvorfor jeg tror der er saa mange ulykke
lige ÆgteskaberP
- Nei?
Fordi Ulenneskene, Kvinder som 21«cænd, naar de
er blevet »indtaget« inogen, har saa liden Tid til at
URD 217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
