Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 5. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammensat af to Hovedfarver, bliver neutraliseret efter oven
nævnte Forhold af den tredie Hovedfarve: 8 orange ved
’8 blaa, U grøn ved 5 rød, lZ purpur ved Z gul. En
hver tertiær, sammensat af to sekundære, neutraliseres af
den tredie sekundære: 24( olivengrøn ved 8 orange, Zl
brunrød ved U grøn, 19 citrongul ved 13 purpur.
Naar en fuld Farve modsættes en anden af svagere
Tone maa dennes Fladeindhold forholdsvis førstørres.
Naar en Hovedfarve, der er schatteret med en anden
Hovedfarve, modsættes en sekundær, maa denne indeholde
den tredie Hovedfarve.
Ved Anvendelse af Hovedfarverne paa modellerede
Overflader skal blaa som den tilbagetrædende, dæmpende
Farve anbringes paa de konkave Overflader, gul som den
fremtrædende paa de konvexe og rød, Middelfarven, paa
den mellemliggende Grund. Farverne skal adskilles ved
Anbringelse af. hvidt Paa lodrette Flader.
De førskjellige Farver skal smelte saaledes sammen
med hverandre, at den kolorerede Gjenstand set paa Af
stand saar en neutraliseret Glans.
Ingen Komposition er fuldkommen, hvis en af de
tre Hovedfarver enten ren eller i Kombination mangler-
Naar to Tonearter af den samme Farve sættes ved
Siden af hinanden, vil den lyse synes lysere, og den mørke
mørkere.
Naar to førskjellige Farver sættes ved Siden af hin
anden undergaar de en dobbelt Modisikation, først ved at
den lyse synes lysere, den mørke mørkere, for det andet
ved at enhver af dem faar et Anstrøg af den tilgrænsende
Farve. Derfor maa aldrig Farverne berøre hverandre.
Farverne synes paa hvid Grund mørkere, paa sort
Grund lysere. «
En sort Grund lider, naar den modsættes for meget.
af lyse Farver.
Naar farvede Ornamenter anbringes paa en modsat
Farve (kontrasterende Farve), skal Ornamentets Rand frem
hæves fra Bunden ved en lysere Farve. Derfor maa en
rød Blomst paa grøn Bund have en Rand af lysere rødt.
Naar farvede Ornamenter anbringes paa gylden
Bund, skal Ornamentet adskilles fra Bunden ved en Rand
af mørkere Farve.
Gyldne Ornamenter paa farvet Bund, hvilkenFarve
det saa end er, skal have sorte Konturer. Farvede Orna
menter, hvilken Farve det saa end er, kan adskilles fra
Bunden ved hvide, gyldne eller sorte Rænder.
Ornamenter af hvilkensomhelst Farve eller af Guld
kan anbringes uden Konturer og Rænder paa hvid eller
sort Bund.
Ved Blandinger, Toner og Schatteringer af samme
Farve kan en lysere Blanding anbringes uden Konturer
paa en mørkere Bund; men et mørkere Ornament paa
lysere Bund maa være førsynet med en mørkere Kontur.
Frugt og god Hud.
De Damer, der gjerne vil have en vakker Teint
og hvem vil ikke det? bør spise Frugt ved alle Maal
tider. Det er bevist, at Frugt befordrer Fordøielsen, er i
høi Grad blodrensende og styrkende, ja, tildels ogsaa
nærende, og det er jo en bekjendt Sag at Fordøielsen,
Blodets Beskaffenhed og det almindelige Velbefindende har
Indflydelse paa Hudens Friskhed og Renhed.
Druer og Ferskener er overordentlig let fordøielige,
selv for de svageste ZNaverz men der findes dog ingen
Frugt der er saa let at fordøie som stegte 2Ebler, uden
ilsætning af Crdene eller Sukker. Et Par Appelsiner
før Frokost er et udenerket Middel mod træg Fordøielse.
Den mest nærende Frugt er ALbler og Druer; lord
bær er desuden ogsaa meget styrkende paa Grund
af sin lernh.oldighed. .
Sur Frugt bør man dog ikke spise efter et Maaltid
der hovedsagelig har bestaat af melholdig Føde; den
Slags Sammensætninger kan ialfald kun gaa an for Folk
med mere end almindelig god Fordøielse. De som efter
Ukaaltiderne er plaget af Opsteid,. forbundet med Ømhed
i Hjertekulen, bør altid afholde sig fra sur Frugt. ·
ALbler, Kirsebær og Plommer, og idelheletaget
Frugt med fast Kjød, maa tygges godt, da den ellers er
vanskelig at fordøie. Man bør aldrig spise raa Frugt
uskrællet. Druer og anden Frugt, som ikke kan skrælles,
bør altid vaskes godt, før man spiser dem. Raadden
Frugt er naturligvis absolut skadelig TNange faar ondt
efterat de har spist Frugt, fordi de har svælget en Del
skadelige Bakterier, der følger med al uren og bedærvet
Frugt, og som former sig med en overordentlig Hurtighed,
naar de befinder sig i saa gunstige Omgivelser som de
menneskelige Indvolde frembyder.
di
Gode Raad
bør man altid høre.
At marincre Sild. Sildene frigjøres for Skjællene, skjæres i
Stykker, renses og lægges t 2 Timer i Vand. Stykkerne tages der
paa op og lægges i friskt Vand blandet med Melk. Melken
gjør nemlig Kjødet hvidt. Efter endnu 12 Timers Forløb lægges
de i en Skaal og bestrøes rigelig med Charlotter, Laurbærblade»
Peber og Nelliker. Vandet og Melken, som Silden før har liggeti
samt lidt Edikke hældes derpaa over Stykkerne. Nogle Citronskiver
og smaa Agurker giver Salaten en god Smag Naar man lader
Sildene staa 2a Z Dage smager de bedst. (Nordstjernens No. 52. x897).
Kjølighed i Soveværelser. Naar man under varme Sommerdage
ønsker at afkjele Luften i Soveværelserne, kan man sætte en Blik
bøtte med Js paa Ovnen eller et andet høit Sted, saa nær Taget
som muligt. Den af Isen afkjølede Luft bliver tungere og sænker
sig ned, mens den varme Luft stadig stiger op for ogsaa at
blive askjølet. . » »
Middel mod Hvepsestik. ~Kognak og Salt er godt for alt«,
følgelig ogsaa for Hvepsestik. Hvis man indgnider den Plet som
er stukket af Hvepsen med Kognak og Salt, undgaar man Hævelse
og alle andre slemme Følger af Biddet.
Drik varmt Vand i Varmen. En Missionær i Santalistan for
tæller: Efter en længere Reise i Sotabani var jeg næsten død af Tørst
og Træthed. Da gav en af de Ældste mig varmt Vand at drikke, og
det var som en ny Livsstrexm gik gjennem hele mit Legeme. Jeg har
ogsaa gjort den Erfaring. at rigtig godt varmt Kildevand er det
bedste man kan drikke, naar man er varm og tørst —— —.«
=-
Indhold: Sonja Sovalevsky (medZßillede). Af Carl Næ
rup. - Stefanie (med Billede) Af Rosa Nouchette Carey. —-
Pintfebetragtninger. Af Dr. Horn. Fra Stockholmsudstillingen
(med Billede) Af A B. W. - Brev fra Rom, Af H. F. —-
Fodturudrustning for Damer. Af S. H. To Mødre. - Orna
mentik, støttet til eGrammatik der Ornamentik-) von Oweu Jones. Ved
Emil Selmer. Frugt og god Hud. Gode Raad.
Oscar Andersens Bogtrykkeri Kristiania.
232 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
