Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 19. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og uroligt. Hun vidste hvad Kjærlighed vilde sige; men hun
kjendte ogsaa Hadets og Misundelsens Flamme brænde i sit
Bryst. Hun var en vakker Stjerne, der straalte klart paa det
store Firmament hvor den var sat; men Stjernen funklede
ene paa det store Himmelhvælv; der var ingen den kunde
glæde sig ved, eller som kunde glæde sig ved den.
Dronning Victoria ved ikke hvad haabløs Kjærlighed
eller Uvind eller sort Fortvilelse vil sige. Hun ved bare
hvad det er at elske og blive elsket, at give og tage imod.
For givet har hun altid, givet af sit varme, fulde Hjerte,
og til Gjengjæld har hun modtaget i rigt Ukaal Kjær
lighed og Hengivenhed og Agtelse af Mand og Børn
og Børnebørn og Børnebørns Børn.
Dronning Victoria er født den 24(de Mai xßi9, og
hendes Indtrædelse i Verden var ligesaa lovende for Landet
som den Maaned hun var født i var det for Jorden.
Hun blev kaldt Uleksandrina efter den russiske Keiserinde
og Victoria efter sin Mor. Der siges, at det var paa
tale at kalde hende Georgina efter Prinsregenten, men at
denne ikke vilde tillade det, medenindre Georgina blev
hendes første Navn. Som Barn kaldte man hendei
Almindelighed ~Drina«, men da hun blev større gik hun
gjerne under det vakrere og nu saa elskede Navn ~Victoria«.
Paa det gamle Kensington Slot hos sine Forældre,
Hertugen af Kent, den engelske Konge Vilhelm den fjerdes
Bror, og Prinsesse Luise Victoria af Sachsen-Koburg, hen
levede den lille prinsesse sin første Barndom, og det var
ikke før hun var tolv Uar gammel, hun fik vide at hun
var Urving til den engelske Trone. Hendes Guvernante,
Baronesse Lehzen, der af Hertuginden af Kent var blevet
bemyndiget til at fortælle den lille Prinsesse hvilken Stil
ling der ventede hende, fortæller selv herom:
Jeg lagde den kongelige Stamtavle indi hendes
~Englandshistorie«, og da hendes Lærer var gaat, aabnede
hun Bogen, tog det indlagte Papir i Haanden ogiunder
søgte det omhyggelig.
- Jeg har aldrig set denne Tavle før, sagde hun
tilslut.
Allan træde ikke det var nødvendigt tidligere at
vise Dem den, Prinsesse, svarte jeg.
Jeg ser at jeg er nærmere Tronen, end jeg vidste.
Det er De, Madame. «
Hun var taus nogle Øieblikke, endelig sagde hun:
—— Mangt et Barn vilde være stolt over en saadan
Stilling; menjeg ved hvilke Vanskeligheder der er forbundet
ved den
Unsvar.
Prinsessen, der mens hun talte havde løftet den høire
Pegefinger iveiret, lagde sin lille Haand i min, idet hun
sagde:
Jeg vil blive god. Jeg førstaar nu hvorfor De
har ladet mig lære alt muligt, endog Latin. Tante Uu
gusta og Tante Mary læste aldrig Latin. De sagde, det
var fordi Latin dannede Grundlaget for alle andre Sprog,
men nu ved jeg bedre, og Prinsessen gav mig atter
Haanden. · -
Jeg vil blive god,« gjentog hun med Eftertryk.
Uken Dronningen, Deres Tante, er endnu ung,
sagde jeg, og hvis hun skulde faa Børn, vilde de have
den første Ret til Englands Trone, og ikke De, Prinsesse.
Og isaafald, sagde den lille Prinsesse, skal jeg
ikke blive skuffet. · Tante Adelaide er saa snil mod mig,
og derfor ved jeg hun er glad i Børn.
· Fra denne Tid af blev den lille Prinsesse opdraget
mere udelukkende med den høie Stilling for Øie. Begje
ringen bevilgede en Sum paa ti tusen Pund aarlig til
hendes Opdragelse, og hun var en enkelt Gang tilstede
ved Toffet -—k
et var den 20de Juni 1837 Kl. 5 om Morgenen.
Beboerne af Kensington Palads laa endnu i Søvnens
Arme, da en stor Vogn, førspændt med fire Heste, stansede
udenfor Slotsporten. Det var en deilig Morgen. Uiarker
og Enge var klædt i sin skjønneste Skrud, Fuglene sang,
og Luften var fyldt af Blomsterduft. Men de to alvorlige
ZNænd der ringede Paa Portklokken, syntes ikke at have
Øie for den yndige Natur. Vigtigere Ting optogsdem
for Øieblikket: De var kommet for at kalde en Dronning
til hendes Forfædres Trone. De maatte banke og ringe
utallige Gange, inden den gamle Portner blev vækket,
inde i Slotsgaarden blev de atter opholdt en Stund, og
da de endelig var kommet saa langt som til Prinsesse
Victorias Udjutant, kom denne ind til dem med et be
kymret: hun sover saa godt, vi kan ikke vække hende.
Først da de fremmede sagde:
Vi er kommet i Forretninger til Dronningen,
selv hendes Søvn maa afbrydes, naar det gjælder Staten,.
lykkedes det dem at opnaa Hensigten med sin Reise, og
nogle faa Minuter efter traadte den unge ~Dronning«
ind, iført en løs hvid Morgenkjole og Haaret uredet, hæn
gende nedover Ryggen. Hun havde Taarer i Øinene
men var ellers rolig og fattet. Hun lyttede til Beretningen
om Kongens Død samme Nat med dyb Bevægelse, bad
Erkebiskopen bede medhende og skrev straks et Brev til
~Hds. Majestæt Dronningen« paa Windsor Slot, hvori
hun udtalte sin Deltagelse med hende i hendes Sorg og
bad hende forblive paa Windsor saa længe hun selv
ønskede ZNan gjorde hende opmerksom paa, at hun burde
adressere· Brevet til ~Hds. 21«lajestæt Enkedronningen«,
men hun svarte bestemt: -
- Nei, jeg vil ikke være den første der minder hende
om hendes forandrede Stilling. ·
Kl. U samme Formiddag modtog den unge Dron
ning, iført en tarvelig Sørgedragt,, sit Raad-i Kensington
Palads. En Lænestol var den improviserte Trone, og
hun holdt sin Tale rolig og behersket uden at røbe Spor
af Frygt eller Sindsbevægelse. Derpaa blev hendes Raad
taget·i Ed. Da de to kongelige Hertuger, hendes Onkler,
knælte foran hende, tilsvor hende Troskab og kyssede
hendes Haand, for Blodet hende til-Kinderne, som om hun
følte ZTkodsætningen mellem deres Slægtskabsforhold og
det Forhold de nu stod i til hinanden. Hun kyssede dem
begge og vendte sig derpaa til de andre der ventede paa
at blive taget i Ed. Det var en meget lang Ukt og
mange Ceremonier at iagttage, men naar hun følte sig
242 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
