Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 19. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iivis i en. eller anden Retning saa hun paa Melbourne
Førsteministeren, der straks gav hende de nødvendi e O -
lysninger. - g P-
De gamle Herrer var aldeles begeistret over sin unge
Dronning, og blev ikke trætte af at tale om hvor
vakker og elskværdig hun havde været.
Seks Dage efter denne Begivenhed fik Dronning
Victoria Brev fra Prins Albert af Sachsen-Koburg,
hendes vordende Gemal.
· ——— De er nu Dronningidetmægtigste Rigei Europa,
skrev han, Ukillioners Lykke er lagt i Deres Haand. Maa
Himlen styrke Dem og velsigne Dem i Deres vanskelige
Gjerning. -
« DaqKong Leopold, hendes Onkel, Aaret efter fore
slog den nittenaarige unge Pige
Et lykkeligt Ægteskab fulgte paa dette Frieri.
Prinsen, der var en afgjørt Dyrker af Poesie og Illusib
skrev straks efter:
Himlen er aabnet for det længtende Gie,
Saligheds Salighed fylder min Sjæl,
mens Dronningen under en tes-te å- tet-o med sin Hjertens
kjær udbrød:
- Hvad er jeg, at saa stor en Lykke skulde blive min.
Og dog, et Glimt af Himlen har vi alle set; menqsu
det er faa forundt som Victoria og Albert at vandre i
Lykkens fulde Dagslys indtil Døden skiller dem ad.
Dronning Victoria havde bidt i det sure Æble og
beilet selv; men der paahvilte hende endnu en übehagelig
Pligt: hun maatte nemlig underrette Geheimraadet, over
otti gamle Herrer, om at hun havdebesluttet at tiltræde
en Forbindelse som hun var ~overbevist· om vilde sikre
hendes huslige Lykke og tjene Landets Jnteresser«, en
Formel der dog ved denne Leilighed var et sandt Udtryk
for Hjertets Overbevisning. Der blev sagt, at Dronningen
bar et Armbaand, i hvilket Prinsens Portræt« var ind
fattet, da hun i denne Anledning traadte frem for Geheim
raadet, og at det var Synet af dette som gav hende ZTkod
til at tale. Det nær forestaaende Bryllup maatte ogsaa
bekjendtgjøres for Parlamentet, og dette skede ogsaa ved
Hjælp af »Armbaandsportrætter« o. l.
Og saa gik det her som i Eventyret: Prinsen fik
Prinsessen og det halve Kongerige paa Kjøbet; thi An
svaret for Riget delte Prinsen fra dette Øieblik af med
sin Gemalinde. En dyb, rigt begavet, stemningsfuld Natur
som Prinsen var, hadede han i
dyrebare Husbondl Far, Bror, Venner, Land, alt har
han forladt, og for mig! Gud give det maa lykkes mig
at gjøre denne noble, ædle RTand lykkeligt Da vil jeg
selv være den lykkeligste Skabning paa Jorden!
Mandens og Kvindens Forhold til hinanden har
længe været et Tvistens Æble her i Europa. Hvem
skal være den bydende, og hvem den lydende? Han, eller
hun, eller begge? Mellem Victoria og Albert kunde
aldrig dette Spørsmaal komme paa Bane.
Havde han gjort Fordring paa sine Rettigheder som
2Nand, kunde hun have gjort Fordring paa sine Rettig
heder som Dronning; men Kjærligheden har ikke i sign
Leksikon noget Ord for ~Rettighed«, og da det altid var
Kjærlighedens Sprog de talte, sik dette Ord aldrig nogen
Betydning for dem.x «
Der «er· en stor Forsijel mellem den nuværende Veteran-
at ægte Prins Albert, vægrede hun » » » « sin Ungdom alt hvad Politik hed-
sig- HUII Vor for Ung til ot gifte WRTH Musik og Poesi vor som tidltgete
· d Uld .t XROWHZIZMÆHMWx K- ·
sig, sag e hun, og Prins ei YHZDJIUF » HFWÆÆTWY sagt hans Jephest men fra
var desuden slet ikke den Mand IÆWHYITTJIÆTÆ det Øieblik han lærte sat elske en
hun skulde ville vælge. Han talte FIB R EKIPERIij Dronning - og det en Dron-
ikke godt Engelsk, og førend hun TT DIOFZHFWHITZFWFHH ning der i Virkeligheden endnu kun
kunde ægte ham maatte han have IT THYETHTYFLI var et Barn opfattede han det
mere Erfaring, en skarpere Jagt- IV . RFFZTZT føraks som sin Opgave i Livet at
tagelsesevne og mere Selvtillid. JH - rigl ETSI-» dele hendes Interesser og bære
Ogsaa det følgende Aar, da samme tx IT sky-AIK hendes Byrder med hende. Han
Forslag atter kom paa Bane, væg- Hz «» II gav sig ogsaa straks ikast med den
rede hun sig, og talte om at ud- ;«- Y Vi store Opgave, og hvad han var
cette it Br llu til un var eni TT si- issj- - or den re er ende Dronnin
s s Y p h f KSMB-. ; OS» lv IP ÆEE-skå, f gJ « g
og tyve Aar gammel; men da xxx-TT » ei - 533 det ved Englands gamle Stats-
. 3 Erik-· ·" xx —’«"—-—«—.«—. —— Tyf-
Prins Albert snart efter besøgte H- se- .. «– -· mænd bedst,
Windsor, blev Dronning Victoria ;«’ SJ sp « . « Men hvad han var som Ægte-
aldeles henrevet af den straalende : . mand og Far, det ved kun en, og
unge Ukand, saa henrevet endog HIV - . . » denne ene skrev engang til den
T » « siks-2- « l 1S ck K T ld
at al ole om ~de fem og troe Ex- » gam e to mor- ong eopo S
« « DENIij Tes- IT «"f«: - « ’ · -
førstummede, og den ssde Oktober LFde Jy« Livlcege og fortrolige Ven:
samme Aar, 1839, var det afgjø- xxx-Z- Der kan ikke i hele Verden
rende Ord udtalt. « findes et renere, noblere, mere elsk-
«»«. , « .
Jeg har udført det vanske- Monsunng og pngemale»· værdigt drenneske end Prinsen.
ligste Hverv der har været mig Da Prinsens Bror straks efter
paalagt i mit Liv, sagde Dronningen senere, idet hun Bryllupet skulde reise hjem, skrev hun atter til Stockmar:
smilte, jeg har friet til Albert, og han har sagt ja. O hvor jeg i dette Øieblik føler for min kjære,
URD 243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
