Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 19. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Matthew Grays Hustru
Af L. T. Meade.
(Oversat fra Engelsk).
Første Ftapitetc
et var Diskussionsmede i Dameklubben Van
guard, og en ganske ung Mand holdt netop
et Jndledningsforedrag om ~Kvinden«, da
Matthew Gray, en ung Journalist, banede
sig Vei gjennem den tætpakkede Sal. Han var
ikke mere end seks og tyve Aar, men havdei
længere Tid beskjeftiget sig med literære Arbeider, og for
seks Maaneder siden havde han udgivet sin første Roman,
en Bog der havde vundet almindelig og velfortjentAner
kjendelse. Den faldt nemlig i Tidens Smag, fordi den
bød paa noget nyt og originalt uden paa nogen Maade
at vække Anstød eller Forargelse. Gray befandt sig saa
ledes pludselig paa Veien til Berømmelse og Velstand.
Bestillinger strømmede stadig ind paaham, Lykken tilsmilede
ham som aldrig før, og nu følte han, at den Tid endelig
var kommet, da han turde vove at spørge Diana Har
rington, om hun vilde blive hans Hustru. Det var hende
der havde opfordret ham til at komme til Mødet, og
derfor hørte han paa det flydende Jndledningsforedrag
med en vis nysgjerrig Jnteresse Han lagde Merke til
at flere af Tilhørerne havde meget vanskelig for at skjule sin
Utaalmodighed. Han kunde heller ikke like alle Talerens
flaue Bemerkninger om Hustruers og Mødres Pligter, og
dog var han i det væsentlige enig i det der blev sagt.
J Dybet af sit Hjerte var han nemlig en Hader af den
saakaldte Kvindesagsbevægelse; men han syntes, at Sagen
burde fremstilles med langt større Alvor og Kraft, med
Ord der virkelig kunde fængsle Tilhørerne og vække deres
Respekt. Gray følte sig overbevist om, at han selv vilde
have talt bedre - han befandt sig i en saadan løftet
Stemning idag, og- var opfyldt af lutter gode Forhaab
ninger. Hele Verden tilsmilede ham, ja, han var ganske
beruset af Glæde, —— hans Bog skulde jo allerede udkomme
iet femte Oplag. Da hans skarpe Øine opdagede Diana
mellem de øvrige Bestyrelsesmedlemmer, tog han den
faste Beslutning at han i Løbet af Aftenen vilde søge en
Anledning til at gjøre hende det betydningsfulde Spørsmaal
Under høilydte Mishagsytringer fra flere Kanter i
Salen satte Foredragsholderen sig endelig ned, og en høi,
slank ung Pige med mørkt Haar og mørke Øine traadte
frem paa Platformen. Gray gik uvilkaarlig et Skridt
nærmere og betragtede hende opmerksomt. Hun bar en
ganske enkel Dragt, der i høi Grad fremhævede den
slanke Figur. Det vakre Ansigt, der i dette Øieblik bar
Merker af undertrykt Bevægelse, var som indrammet af
de mørke Krøller der naaede lige ned til den blændende
hvide Hals. Hun saa ud som Indbegrebet af al Kvinde
lighed, syntes Gray, og hans Hjerte blev lidt uroligt.
Var Diana enig ·i den sidste Talers Anskuelser? Den
klare, klangfulde Stemme lød næsten skarpt i hans Øren.
Hun var uden Tvil dygtig og slagfærdig i Debatten og
nu kjæmpede hun for sine egne og sine Søstres Rettig
heder lod det til. Hun talte ikke høit, hævede neppe sin
Stemme over det almindelige; men et eget Glimt iØiet
og Stemmens Udtryksfuldhed viste hvorledes det arbeidede
i hendes Indre. Med slaaende Argumenter og fin Spot
afvæbnede hun sin Ukodstander, og da hun var færdig
gjenled Salen af stormende Bifaldsytringer. Da Diskus
sionen var endt, gik Diana lige hen til Gray.
Det glæder mig at De vilde komme, sagde hun.
Gjorde jeg mine Sager godt, eller hvad Indtryk har De
af det altsammen?
- De tog Dem udenerket godt ud, sagde Gray
smilende. , .
Hvad har det med Sagen at gjøre? sagde hun
lidt utaalmodig. Sagde jeg noget som kunde gavne
Kvindesagen? "
De er selv en udenerket Kvinde, svarte han. Jeg
er ikke ganske enig med Dem med Hensyn til Kvinde
sagsspersmaalet, men det er et Emne jeg nødig vil ind
lade mig paa idag. Jeg er lidt egoistisk, skal jeg sige
Dem, og ønsker helst at tale med Dem om mine egne
Anliggender.
Ja,saa lad os gaa ned og faa lidt Kaffe. Men
der er jo Hr. Raymond, jeg maa tale et Par Ord med
ham først. Jeg skulde have Lyst til at præsentere ham
for Dem; det er nemlig den Herre som holdt Indled
ningsforedraget. Se, der har vi Foredragsholderen, sagde
hun, da Raymond kom nærmere, lad mig faa Lov til at
forestille Dem for min Ven, Ukr. Gray. Naturligvis
kjender Herrerne hinanden af Omtale, den ene er jo
Redaktør af ~Hyde- Park Gazette«, mens den anden
skriver Bøger.
- Det glæder mig at gjøre Deres Bekjendtskab, sagde
Raymond til Gray. Jeg har netop læst Deres Bog,
~Hertugens Skygge,-, - det mest originale Arbeide vort
Bogmarked har kunnet opvise paa lang Tid. Det bedste
ved den er, at den fører os tilbage til Middelalderens
Romantik paa samme Tid som den bringer os en Luft
ning fra Nutidens Realisme
Gray svarte lidt kort og adspredt; han syntes jo det
var hyggeligt at hans Bog blev rost; men han vilde dog
ikke for nogen Pris tabe Miss Harrington afsyne. Kom
og gaa ned begge to, sagde Diana, Kassen venter paa
os dernede.
- De husker vel at De har lovet at spise til Aftens
sammen med mig og min Søster? sagde Raymond.
Jeg tænkte netop at bede Dem have mig und
skyldt, svarte hun; jeg har Hodepine idag.
Da der var Trængsel i Trappen var Raymond nødt
til at gaa foran.
- Jeg vilde saa gjerne faa tale alene med Dem idag,
sagde Gray ganske lavt.
Hun saa forundret op paa ham; deres Øine mødtes,
og Farven kom og gik paa hendes Kinder.
Derer et Hjørne-i Anretningsværelset hvor vi
kan være alene, sagde hun ganske lavt. Der er vi jo
allerede ved Døren, lad os gaa did med det samme. -
De banede sig Vei gjennem det fuldpakkede Værelse,
og befandt sig endelig bag et lidet Bord der beskyttede
dem mod Trængselen. Der var indbudt en hel Del Mænd
til Mødet, og Dameklubbens Bestyrelse underholdt sine
Gjæster paa det ivrigste.
Hvilken babylonisk Forvirring! sagde Gray. Er
De virkelig her hver Aften?
Ja, naturligvis. Jeg har aldrig moret mig saa
godt som siden jeg meldte mig ind i ~Vanguard«.
- Men har De ikke lagt Merke til, hvorledes enkelte
af disse Damer er’ klædt? Og Grays Blik, som havde
streifet omkring i Salen, standsede ved en Dame, der havde
kortklippet Haar, og en Dragt som oventil ikke skilte- sig
det mindste fra en Her-res. ( -
Ja, Dragten synes at være hen-des svageste Punkt
sagde hun. Hun har nu engang den Jde«e at hun skal
klæde sig saa ekstravagant, og jeg vil ikke dømme hende
saa strengt derfor. De .·kan aldrig tro, hvilket udenerket
Ukenneske hun er. Har De Lyst til athøre hendes Historie-?
H»
URD 247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
