Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 19. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Jkke nu; jeg har selv noget meget vigtigere at
sige Dem. Diana, De har min Fremtid i Deres Hænder.
Lykken har fulgt mig i det sidste; men jeg vilde betragte
det som den værste Ulykke der nogensinde har hændtmig,
hvis De siger nei til det jeg nu vil bede Dem om.
Hun svarte intet, men sad og saa ned, og der faaes
en let Skjælven om de fintformede Læber. De ved det,
—— De maa vide hvad jeg føler for Dem, sagde han,
Jeg elsker Dem saa høit, vil De blive min Hustru, Diana?
Jeg tjener nok til at kunne gifte mig nu. Vil De sige
ja, Diana?
- Ja, Matthew, sagde hun ligefrem, og saa op
paa ham; hun blev lidt rød.
- Det glæder mig at jeg ikke skal høre til de Tusinder
af Kvinder der staar udenfor de lykkelige Hustruers Sam
fund, tilføiede hun. Tak, min Elskede, sagde Matthewz
du har gjort mig til den lykkeligste Ukand i Verden.
J det samme kom Raymond hen til dem.
- Var det ikke saa vi skulde have lidt Kaffe, sagde
han til Diana.
Hun gjenvandt øieblikkelig sin Selvbeherskelse og vendte
et lyst, smilende Ansigt mod ham. ——Jo, sagde hun, men
det er saa vanskeligt at sinde nogen Plads her. Hvor
fuldt det er herindet
De maa endelig komme iaften, sagde·Raymond,
og gik nærmere hen til hende.
De har ikke godt af at være her længere; De faar
bare Hodepine i denne hede, kvalme Luft. Min Vogn
skal være her øieblikkelig; Efter vil blive saa skuffet,
hvis De ikke følger med.
ZNange Tak, det skal være mig en Fornøielse at
komme, svarte hun; hun var i dette Øieblik saa lykkelig
at hun ikke var istand til at sige nei til nogen.
Matthew stod i Nærheden, men sagde intet. Hans
Lykkebæger var nu fuldt til Randen, og han følte sig saa
ovenpaa at han med forholdsvis Ro tænkte paa at
Diana og Raymond skulde kjøre ud sammen.
Nogle Liiinuter senere sad Frøken Harrington ved
Hugh Raymonds Side i den elegante Vogn der førte dem
til hans Leilighed i Winsley Gardens.
- Jeg træde at Ester skulde kjøre medDem,sagde hun.
Nei, hun er allerede gaat hjem for en Stund
siden; der kommer nogle Venner til os iaften, og der var
et Par Ting hun maatte ordne. Sagen er, jeg bad
hende egentlig om at gaa, fordi jeg ønskede at have Dem
for mig selv et Øieblik
- Hvorledes det? spurte Diana, idet hun vendte sig
om og saa paa ham.
—— De maa have en Anelse om hvad jeg længe har
gaat og baaret paa, sagde han lidt nervøst Jeg har
allerede længe elsket Dem, Diana, vil De ——?
Nei, nei, sig ikke merel sagde Diana.
Hvorfor siger De det? Hvorfor afbryder De
mig saaledes?
Fordi De har sagt altfor meget, og fordi det ikke
er rigtigt af mig at høre paa Dem. Et Ægteskab uden
Kjærlighed staar for mig som det skrækkeligste af alt.
Jeg elsker Dem ikke, og kan aldrig komme til at elske Dem.
Jeg har megen Agtelse for Dem; men Kjærlighed
har jeg ikke at give Dem.
Er De ganske vis paa det? sagde han alvorlig,
idet han bøiede sig frem og faa skarpt paa hende.
De maa høre paa mig, sagde hun; jeg har mere
at sige Dem. For en halv Time siden blev jeg forlovet
med en anden.
Raymond vendte sig pludselig fra hende.
De behøver ikke at sige mig hans Navn, sagde
han, jeg kjender ham.
Gjør De det? De kjender ham vist bare ganske
overfladisk. Jeg præsenterte Dem for ham idag. Jeg
er stolt, fordi jeg kan fortælle, at jeg er forlovet med
Mattherv Gray.
Den Mand skal nu bestandig komme i Veien for mig,
mumlede Raymond halvhøitz men Diana hørte ham dog.
eYmdet Fiapitetc
En Maaned senere var Diana gift; der var jo ingen
Grund til at opsætte—Bryllupet -
Gray leiede en smuk liden Bekvemmelighed i Nær
heden af Hyde Park, og han var saa heldig at kunne-føre
sin Hustru til et Hjem der var saa elegant og komfor
tabelt som nogen moderne ung Dame kunde ønske det.
Som Forfatter var Gray selv meget moderne, ja, han
havde endogsaa mere end almindelig moderne Anskuelser,
mente overfladiske Kritikerez men naar det gjaldt Kvinde
sagen, og især den gifte Kvindes Sag, var han yderst
konservativ. Det havde Diana ikke den fjerneste Anelse
om, da hun lovede at blive hans Hustru; men det kunde
naturligvis ikke vare længe før hun maatte opdage det.
Livet laa endnu straalende og solbelyft foran hende. Ingen
kunde være lykkeligere paa sin Bryllupsreise end Gray og
hans Hustru; men den første Aften de tilbragte i sit eget
Hjem, begyndte allerede den lille Kløft mellem dem at
komme tilsyne. De stod i sin lyse, hyggelige Dagligstue,
han med Armen om fin Hustrus Liv.
Nu haaber jeg du vil blive saa lykkelig som
Dagen er lang, sagde han.
- Jeg er vis paasdet,svarte hun. Mit Lykkebæger
vil blive fuldt fuldt til Randen.
Mit Liv vil blive saa rigt
—- Ja, du fortjener ogsaa at blive lykkelig, Diana.
Sandt at sige kunde jeg aldrig have ægtet en Dame uden
Interesser og uden Jntelligens. Du vil blive mig til stor
Hjælp under mit- Arbeide. Det første ZNanuskript til mine
Bøger vil jeg altid læse for dig, og jeg haaber du giver
mig en Kritik som jeg kan have Nytte af. Naar vi er
hjemme om Aftenen, skal vi arbeide sammen. Men vi
maa naturligvis ogsaa gaa ud imellem; jeg har flere
Venner som jeg gjerne vil du skal gjøre Bekjendtskab med.
Ja, min kjære, svarte hun - idet hun lidt
urolig bevægede sig frem og tilbage. —— For at tale om
noget andet. Blandt alle de Breve som laa og ventede
paa mig i mit nydelige lille Boudoir var ogsaa et fra
Efter Raymond hun spør mig, om jeg vil indlede
et Diskussionsmøde i Dameklubben Vanguard. Emnet
skal være: ~Sande Kvinder og rene Mænd«. Det er
saa ligt Efter at ville sætte et saadant moderne Emne
under Diskussion. Men hvad er der i Veien med dig,
Matthew? - du har faat saadan en uklædelig Rynke
mellem Øinene.
Grays Ansigt blev lidt opklaret.
Forts.
ist
248 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
