Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 26. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem end for en af sine egne. Jeg har seet Bygder,
hvor Skolemesteren var en ren Afgud, hvis Raad maatte
høres i alle Anliggender. Er saa Lærer-en en klog
Mand, som ved at benytte sin Magt med Diskretion, kan
han udrette det Utrolige.
- Borte ved Bergenskanten skal der saaledes være
en gammel Lærer, der har klædt Fjeldene rundt hele
Bygden. - Han har i mange Uar taget Skolebornene
med sig ud»i Fjeldene og ladet dem plante hver sin Stik
ling. Hvert eneste Uarl Stiklingerne har skudt god
Vækst og jeg tror saa gjerne, hvad man fortæller, at
aldrig bliver en ·Kvist drukket, ja, selv ved Sankte-
Hans skaaner man Skoven i Modsætning til andre Steder
i Landet, hvor man ligefrem slagter ned Unge, kraftige
Birketrær.
Det er ligesaa ødselt som det er afskyeligt!
Men hellig og fredet staar Skoven i den forhen
golde Bygd. ·
Og jeg synes det maa være en underlig Tilfredshed
for den gamle Lærer at gaa omkring og se Skoven gro
høi og rank over sit Hoved, og vide at den vil gro og
gro naar han længst er død og borte, og at den vil fredes
af kjærlige Hænder, fordi han samtidig med de spæde
Stiktinger plantede i Jorden ogsaa har plantet i Børnenes
Hjerter Ærbødighed for alt levende i Naturen. —-
Den gamle Skolemester vil jeg kalde en stor Ukand,
thi hver en stille Mand i Landet, der gaar om i sin
Ufkrog og faar det til at blomstre i Haverne og lysnei
Hjemmene og smile i Menneskenes Øine
- den stille Mand, han gjør en Daad!
Han skaber os et deiligt Digt
saa blomsterstrødd, vidunderligt
det største, skjønneste, jeg ved
af Livets Kjærlighed-l
Voje pr. Kristianssand.
MW« -ZH7
Til vore Kvinder.
Ord, som bringer en til at studse og spørge, hvad er det
for en Slegt, som vokser op? Hvor er den ungdommelige
Begeistring for Familielivet, hvor er Følelsen af det Un
svar, man paatager sig ved at indgaa Ægteskab?
Mange af de unge, som gifter sig, gaar ind i Ægte
skabet med det Forsæt eller ialfald med et sterkt udpræget
Ønske om, at de maa slippe at faa Børn de første HF
-5 Aar.
Og hvorfor? Jo fordi de vil more sig, de vil
være uden Baand, nyde Livet paa sin TNaade og saa
efterhvert blive mer og mer uskikkede til det store Kald,
som for ansaaes (og Gudskelov endnu af de fleste ansees)
for den største Velsignelse i et Ægteskab
Naar dessaa er træt og mæt af dette tomme Liv,
ja da kan Ulvoret begynde. Men hvorledes kan en
Kvinde blive en god 21«coder, naar hun selv kun har levet
for alle de Fornøielser og Glæder, som møder hende?
Hvorledes kan hun lære sit Barn Selvfornegtelse, naar
hun selv ikke kjender den Kunst?
Nei, den Kvinde som er bange for det Bryderi, der
følger med Ukoderpligterne, bør ikke gifte sig.
Der er nok af Hustruer, der sukker efter den store
Lykke at blive 2Noder, og kanhænde en og anden af disse
netop er en, som selv har villet bestemme, naar hun skulde
ombytte det flagrende Fornøielsesliv med en rolig Familie
lykke.
LNen Lykken udebliver; Barnet, som før betragtedes
som en Byrde, kommer ikke paa Kommando. Det er
og blir en Guds Gave, som man fra Ægteskabets
første Dag burde forberede sig paa at modtage for at
blive skikket til det store alvorlige Kald at føde og opdrage
Børn, der legemlig og aandelig er rustede til at optage
Livets Kamp.
En lykkelig Møder.
...de
Et arabisk Grdsprog
Den der intet ved, og ikke ved at han intet ved, er
en Daare undgaa haml Den der intet ved, og ved
at han intet ved, er beskeden - belær hami Den der
ved noget, og ikke ved at han ved noget, er indsovet —-
væk hamt Den der ved noget, og ved at han ved noget,
er vis følg ham!
ndnu et Ord angaaende ~Reformer i Familie
livet«, —— hvis man da ikke finder, at der er
sagt nok. -
Det er til vore unge Kvinder, disse Linier
Grginalt girieri.
nærmest er rettede, til dem, der staar ißegreb
med at knytte det Baand, der skal føre dem ind til den
ststste Lykke og Livsfylde, men ogsaa til den største given
Afkald paa egne Lyster og Jnteresser; dog hvad er vel
Ykndldkykke andet end det at fornægte sig selv for andres
Y
Ise«Reformer»der før er omtalt i«,«,Urd«, har-man
En yngre Læge havde med Held behandlet en ung,
vakker, meget rig Dame under en vanskelig Sygdom. Ved
Opgjøret sagde hun, at hun nærede saa stor Taknemlighed,
fordi han havde reddet hendes Liv og vilde derfor betro
ham en Hemmelighed:
~Jeg har nemlig«, sagde hun, ~besluttet at gifte mig«.
Übehagelig berørt af denne Fortrolighed, spurgte
Lægen, som længe iTaushed havde sværmet for sin vakre
Patient, hvem den lykkelige var, som saaledes havde været
istand til at røve hendes Hjerte.
~Naar De kommer— hjem«, sagde hun, ~saa tag
sttnckk rideåsztskiiäs iil Ki fkkgkåfdks ’Tiieniceskefskxk·ciii·gZvi Deresjsivesl dgmslscicishydkkssdek sean åks x!«2"te"des«.
til at være Konge i sit eget[ Rige er altfor rodfæstet til
at kunne omvæltes i en Haandvending, og denne Jde vilde
aflssesaf andre, endog før man fik prøvet den. »
Nej, der er noget andet, som nu altid oftere surrer
05 om Grene, og som kan skjære en i Hjertet; det er
7de Vers, der finder De Svar paa Deres —Spørgsmaal«.
Han gjorde saa og læste Natans Ord til David:
~Du er 21«candenl«
~Den norske Ufholdsungdom«.
URD 257
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
