- Project Runeberg -  Urd / 1. Aarg. 1897 /
266

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. Lørdag 3. Juli 1897 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har. set, og i Hjemlandets Presse ladet mange af sine
Erfaringer komme Publikum til Nytte ad Sammenlig
ningenS Vei. I sin Mands Blad, ~Den Ude Mai-C
har hun i de senere Aar om Husstel skrevet en Række
Artikler, som uden Tvil har været til afgjørt Nytte i vide
Kredse. -
Overfor Kvinder som Fru Garborg nytter det ikke
at sige, at ~de ikke tjener sin Værnepligt«. Det er med
saadanne Kvinder for Gie, der arbeides for Indførelse af
Stemmeret for Kvinder. «
At Fru Garborg ikke alene er en skriftlig Teoretiker
paa det husmoderlige Omraade, men ligesaa praktisk i
Kjøkken, Kjælder og Fjos som hun er rask med Pennen,
førstaar man jo bedst ved at besøge Familjen i dens
Hjem; -.. - « - « . »
« For Tiden bor Garborgs tilleie paa Gaarden Ukyre
i Stokke,,larløberg. Ellers har de sit Hjem paa den
østerdalske Fjeldgaard ~Kolbotnen«.
Alin Hustru og jeg besøgte ~Kolbotnen« ifjor ved
Pinfetiders
Først maatte vi reise med lernbanen til Lille-Elve
dalen, og da vi kom did, var det næsten Ulidnat »
Næste Morgen maatte vi kjøre og gaa i seks Timer
over Hammer og Haug, gjennem Skog og Krat, over
Elv og Bæk, før vi naaede frem til det efter »Kolbotn
brevene« klassiske Sted. ·
Der var næsten ikke et Hus at se paa hele den lange
Vei gjennem Skogen. Til ~Kolbotnen«s nærmeste Na
bogaard ~Straalberg« er det tre Kvarters Gang. Her,
paa Straalberg, boede Malerinden Harriet Backer ifjor;
hun spiste hver Dag til Uliddags hos Garborgs.
Og dette ~Pensionat« har hun vist bare de hyggeligste
Minder efter. For en Kunstner at finde saa kultiveret
Selskab og et saa rigt udstyret og velstelt Kjøkken som
Familien Garborgs midt oppe i vilde Fjeldet, 2100
Fod over Havet, det var jo et Særsyn.
En Mærkelighed ved dette Sted ~midt oppei vilde
Fjeldet« er, at der findes den Sort spiselige Vækster, som
de store Bysamfunds mest rafsinerede Madkroker sætter
særlig Pris paa, nemlig Champignons og Trøfler
Vi blev næsten skamfulde, vi fra Karl Johansgade,
over at se saadanne paa Fru Garborgs Bord. Og vor
Forbauselse steg, da Garborg ganske rolig og ligetil for
talte, at han havde gravet dem frem ude iSkogen, nogle
Skridt borte. -
At vi var kommet saa høit tilfjelds, fik vi snart
føle. Det var over Sankt-Hans-Tid, men Morgenen efter
vor Ankomst sneede det, saaat ~Trondfjeld«- som ligger paa
den modsatte Side af ~Savalen«, blev ganske hvidt. Og
om Formiddagen faldt der Slud og Sne paa Gaarden,
der vi stod.
Aker- her oppe, i denne store, kjølige Stilhed, hvor
Vinteren varer til Juni for at begynde igjen et Par, tre
Maaneder efter, fjernet ved lange, vanskelig fremkomme
lige Veie, har Garborg, den kontemplative, noget menne
skesky Digter, levet i flere Aar, Vinter og Sommer.
I denne Stilhed, der kun har været afbrudt af Vindens
Sus i Furuernes svajende Kroner, hvis Larm ad Ide
associationens Vei maaske har ladet hans Ore fornemme
Duren af Brændingerne mod Iæderstranden, hans Hjem
stavn, har han skrevet flere af de Bøger, som siden er
blit Nationens Eie og danner en Del af Slægtens aande
lige Ballast.
Samtidig har hans receptive Hustrus literære Skaber
trang vokset og udfoldet sig.
De saften hendes ~Mødre« indebar, har hun rigelig
indfriet med sin udenærkede KomedieUkt ~Rationelt Fjøs
stel«, som hele Hovedstaden har moret sig ved i Vinter-ens
Løb
Og hvad der kanske giver Stykket større Værdi: dets
sunde Satire har ikke alene moret Kristianiafolket, som
jo paa Forhaand maatte antages at være medpaa et
ondskabsfuldt Smil over Bønder, der fremstilles som qvasi
videnskabeligt Knotere; ogsaa Landsbygdens oplyste
Ungdom, paa hvem et Skuespil som ~Rationelt Fjøsstel«
kunde tænkes at virke som Salt i sure Øine, har læst og
paa førskjellige Steder opført det under megen lubel, i
fuld Erkjendelse af det berettigede i dets Satire. .
Den, som kan faa Publikum til at le og samtidig
gjør Nytte derved, er sikker paa en Plads i dets Hjerte.
Man gaar stadig og higer efter nye Udslag af Vedkom
mendes Aand. Hulda Garborg kan være sikker paa et
forventningsfuldt Publikum, naar hun atter udgir noget.
Gaffekeiv
I det sekftende Aarhundrede blev den Skik at spise
med Gafler overført fra Italien til England-
Dronning Elisabeth fik megen Kritik, fordi hun be
gyndte at bruge Gaffeh og der var meget faa af
hendes samtidige der fulgte hendes Eksempel. Forfattere
skrev mod Gaffelen og Prædtkanter advarede mod den,
ja, det gik endog saa vidt at en Prest fra Prædikestolen
høitidelig fordømte den Skik at spise med Gaffel, idet han
paastod, at det var en Fornærmelse mod den Almægtige
ikke at ville berøre Maden med Fingrene.
ZNen da alt er underkastet Forvandlingens Lov ud
døde ogsaa Fordommene mod Gaffelen lidt efter lidt; de
fornemste fulgte de kongeliges Eksempel og indførte de
merkelige spidse Redskaber ved sine Tafler, og saa tog natur
ligvis ogsaa de lavere Klasser efter, indtil det endelig kom
dertil, at Gafler blev uundværlige paa alle civiliserte
Menneskers Bord.
Øine-S
266 URD

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:07:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1897/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free