Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. Lørdag 3. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agtig Ansættelse ved en af Byens største Dagsaviser, hvis ikke
Gray pludselig havde optraadt som hans Konkurrent og ved
sin overlegne Dygtighed seiret i Konkurrencen. Gray var
endnu Uiedarbeider i den samme Avis; men- det var der
ikke mange som vidste . Ikke engang-Diana havde den
fjerneste Anelse om, at det var hendes LNand der havde
skrevet de glimrende Artikler som hun hver eneste 2Norgen
pleiede at nyde til Kassen, og som dels vakte hendes Be
undring, men dels ogsaa hendes Indignation. Gray havde
Interesse af at bevare sin Anonymitet som lournalist,
selv ligeoverfor sin Kone, og han lod det altid saa Ud
seende af at han ene og alene var Romanforfatter. I
sit inderste Hjerte takkede og velsignede han Diana,
fordi hun aldrig krævede ham til Regnskab for hans hyppige
Fravær om Aftnerne. Han kaldte sig selv en heldigosyr,
som havde faat en Kone der ikke var belemret med va
døtrenes sædvanlige Nysgjerrighed Han havde dog ingen
Anelse om den virkelige Grund, hvorfor hans Kone til
syneladende ikke tog sig det mindste nær af at han til
bragte saa mange Timer udenfor Hjemmet. Hun var
paa sin Side ligesaa optaget som han. Ikke for alt i
Verden vilde hun fortælle sin INand, hvad hun Aften efter
Aften foretog sig i ~Vanguard.« Der samlede hun nemlig
alle de Smaahistorier som Raymond likte saa godt, og
som Hyde Park Gazettes Læsere fandt saa enestaaende
fornøielige. Der udarbeidede hun de vittige, aandfulde
Artikler som hun en Gang om Ugen sendte til Hyde Park
Gazettes Redaktionskontor. Som Regel læste hun aldrig
selv Korrekturen paa sine Artiklerz hvis hun havde gjort
det, vilde hun neppe have kjendt dem igjen. Trods sine
mange Feil havde hun dog en saavidt pletfri Karakter,
at hun aldrig kunde have skrevet slige væmmelige Ting,
som hver Uge stod at læse i Gazott9, dette var Ray
monds eget Verk. Det var ham som hver Uge ofte sin
Galde indi Dianas vittige og glimrende Artikler, Galden
blev dog aldrig for bitter for hans Læsere, og Diana
fattede ingen Akis-tanke Hun modtog regelmæssig sit
Honorar og havde den Glæde at kunne betale betydelige Af
drag paa sin Gjæld. Omtrent seks LNaaneder efterat Diana
var bleven Medarbeider i Hyde Park Gazette, sendte
Raymond hende en Dag et Brev, hvori han bad hende
komme op paa hans Kontor snarest muligt. Da Budet
afleverte Brevet, sad Gray tilfældigvis og holdt sin Kone
med Selskab. ZNenS hun læste det, blev hun først blus
sende rød, og derpaa bleg som et Lig.
- Er der noget paa Færde? spurte Gray lidt
overrasket.
Nei, svarte hun, ikke netop det. Hun saa ham
kjækt ind i Ansigtet. Hvordan det end vilde gaa, lyve
for ham kunde hun ikke.
—’Det er en Billet fra Raymond, sagde hun. Han
spør om jeg vil indfinde mig i Hyde Park Gazetto i
Formiddag ——— du ved, jeg engang skrev Notiser i hans Blad.
——— Ja, ja jeg har hørt det, svarte Gray; men hvis
han skulde opfordre dig til at gjøre noget lignende nu, maa
du endelig sige Nei. Jeg tjener mere end nok for os
begge, og jeg vil ikke du skal skrive i Raymonds Blad.
- Hvorfor det? spurte hun lidt frygtsomt. Jeg er
saa umaadelig glad i at skrive.
Hvis du vil, kan du jo skrive en Bog; men en
saadan tarvelig lournalistvirksomhed som at skrive Notiser
for Gazette synes jeg bør være under din Værdighed.
la, du har Ret, sagde hun; men siden Raymond
beder mig om det, tror jeg alligevel jeg vil gaa.
la, naturligvis kan du det, sagde han. Det er
muligt jeg ikke kommer hjem før temmelig sent idag; men
du maa endelig ikke sidde oppe og vente paa mig.
Hun mumlede noget som han ikke rigtig førstod, og
et Øieblik efter forlod hun Værelset
En halv Time senere blev Diana ført ind i Redaktør
Raymonds Privatkontor.
Velkommen, Frue, sagde han og rakte hende
Haanden. Nu vil jeg bede Dem om at gjøre mig en stor
Tjeneste. Sig mig, har De begyndt paa deres næste Artikel?
- Nei. De to første Dage i Ugen samler jegi
Almindelighed Stoffet, og Artiklen skriver jeg i en Braa
fart Onsdag Eftermiddag
Deres Artikler er udenerkede, sagde Raymond. De
er født lournalist. De har altid paa Følelsen hvordan detskal
være. Deres næste Artikel maa dog dreie sig om et nyt Emne.
Har De lagt Merke til Cederne i Morning Gazette?
Ja, det er sikkert, sagde Diana. Er det Nr. 2
af de ledende Artikler De mener? Jeg har Indtryk af,
at den altid skriver sig fra samme Pen.
Nkeget rigtig, sagde Raymond; jeg kjender nemlig
Forfatteren. ·
Saa? Det maa være en ualmindelig dygtig Mand.
- Det er han ganske vist, men - Raymond
bøiede sig hen til hende og hviskede et Par Ord ihendes Øren.
Umuligtl sagde Diana, idet hun for tilbage og
blev blussende rød.
Det er den rene Sandhed; Manden er en Hykler.
Læg bare LNerke til, hvorledes han bærer sig ad. Han
stiller sig fiendtlig ligeoverfor ethvert Fremskridt, og
dog gjør han altid et Nummer af sin store Kjærlighed
til Ret og Sandhed. leg kan bevise, hvad jeg siger.
Atter hviskede han et Par Ord i hendes Øren.
Mrs. Gray, sagde han pludselig, vilde vi ikke
gjøre en god Gjerning, hvis vi lod Verden faa vide hvilken
Skurk han er.
leg hader Hyklere, sagde Diana.
Jeg kjender Dem ogsaa fra den Side jeg har
altid lagt Merke til, hvilken Afsky De har for Usandhed
i alle Skikkelser.
Nu skal jeg faa Lov til at førsyne Dem med det
nødvendige Stof til Artiklen. Jeg tviler ikke paa, at der
er dem der vil blive forbauset over den. Gjør disse
ledende Artikler til Gjenstand for Deres specielle Opmerk
somhed han lagde en Del Avisudklip foran hende —-
tag dem til Udgangspunkt for Deres Afhandling og
blotstil alle deres Svagheder med alt det bidende Vid
der staar til Deres Raadighed Lad mig faa Deres Artikel
i Aften.
—. Er De ganske vis paa at det forholder sig som
De siger? sagde Diana.
Ja, derom er der ingen Tvil; men vi maa alligevel
være førsigtige og kun komme med Hentydninger. Jeg
er vis paa at ingen klarer dette saa godt som De.
Hun reiste sig for at gaa, men stansede pludselig. Hun
kom til at tænke paa Grays høie Skikkelse og prægtige
Ansigt; hun huskede at han havde set saa indtrængende
næsten skarpt paa hende, da han sagde, at han ikke ønskede hun
skulde skrive i Raymonds Blad. Hvad vilde han tænke,
hvis han nogensinde fik vide hvad hun nu havde indladt
sig paa?
I Grunden synes jeg ikke om dette, sagde hun
— naturligvis, hvis Manden er som De siger, er det jo
rigtig at trække frem hans Svagheder; men hvorfor skal
jeg gjøre det? Det ligger jo fuldstændig udenfor mit
Omraade, synes jeg.
Forts.
270 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
