Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 10. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ekeonote Yuse kommer ikke til Kristiania. Det er
den store Nyhed Aviserne nu endelig har bragt. Hun
kommer ikke ugjenkaldeligl De glimrende Seirei
Paris har kostet meget; nu maa hun hvilet Alen det
vil maaske i disse Dage, da Jnteressen er oppe og ~Duse«
har været i alles Sind, ikke være afveien at forestille vore
Læsere et Portrætaf den populære Skuespillerinde. Man
har sagt om Duse, at hun har skabt sig et eget kunstnerisk
Fysiognomi, en estetisk Jndividualitet som ikke har sin Lige,
og det er netop dette, det at hun altid er sig selv, at hun
har gaaet sin egen Vei, og gaat den alene, der har gjort
hende saa stor som hun er. Allan har kaldt dette en Feil
- Skuespilleren maa tabe sig selv, blive bortei sin Rolle,
graate og le, se og føle som Rollen byder ham at graate
og le, se og føle og man faar nu kalde det hvad man
vil, sikkert er det imidlertid, at netop denne ~Feil« har
bragt Duse frem til Berømmelse og fremad til Storhed.
git Prins Carls og Yrinsesse Ingeborgs Bryllup
foretagesi disse Dage Forberedelser saavel i Sverige som
i Danmark. J Kjøbenhavn er travle Hænder beskjæftiget
med Naalen og Saksen den unge Brud maa intet
savne, ikke engang
Tepper af liflig Lod
at bredes paa Haienlofts Tillie.
og iSteckholm er den gamle Ungkarløbolig, Arvefyrstens
Palæ, Prins Carls og Prins Eugens gamle Leilighed,
under Restauration. Man vil i den svenske Hovedstad
give Karl V’s Datterdatter en Modtagelse, der er hendes
Rang og hendes Vnde værdig, og man gjør det med
Glæde. Thi en Solstraale er hun, og Sol og Sang vil
sikkerlig følge med hende ogsaa i de to Lande der her
efter skal blive hendes Hjem.
·
———-..- -——-—-—..7—..-.-·–.HT–-Tsss-:;::::-:sksss-—IFS-s
– -s-:-··-—· ·s« – - skiss-:-·-·-"··-Tiifixsdsstfåsii-’-;:«i–-"JESSIZHI:...I!!L·. «
W M 3 THE- -"spgÆÆ-"QWM «··strkk’ss«js·ss YtsygxrsässxxxssHinnfo-;«
:.. - i: :.. -s- ·. Z.;-:.. l- , NTF-UMTS ——— : .:. «»:«.-—H·::«?»-««·glsizxk k-.
FC EAD NFVO
YFIMMQIHIkerskxs åsikt-Eliassde ———
E.A s- Et ·.· op.-,- «««e3.e Z.; ·.- · xxx- ·ss· lyx »»· FF x—-XJD
I Visit-»de «.«.äg Esr. ’.s,-« FI ": JO i– Z-»
xix-å VIÆ SNS« KTH-M- : Ak, ·«. —s— —· ~- 99
Fy IW ek- s- - sig«.- YUcdssski
essekizisskäxkssst «.«»« Id« Essy-. ILHQCOZSHTMqWMMtQ
IYZEYLØMO .xx-s X . »e·i·I ät stå-? FLEYXYYHQLZNYTHYÆTOH kHz-ii .-7..1· 7- «
IRQ ·»«;»:«;3;l«ks ·.» sksz Tj« .- Mel. uns-s » »« ut » ~L-«
« HF- « M .G-Gsnsxs
tMY sss sse ..- IW-Ysp – »
PLO-FN 0-« ttxlliji i liks-i nb- Mll-It-ti«isilji«i«lt ill « 1 lit
· y Mai « «·d J VIIMIJ ·ttl .-i1i!« Mit-»
e« I. « sur« DJ i ssi (se-«- -t-...»»·» s ist
tank- i stilt »s« ist-« uns-nd «
-« «llk-.-«· "- « : s x « « (
OW- Y
- MF- ; · M is.-Ali slljssissisisfjssmmmnmuniHWllUl ssff
. ...-· :- - « «tt s- - s- "
Jtstllmä Utltllss MllmlWWezJM l « sitit « l -I,ft»tltt.t stllltl
· «·U «·« 5..-« « · « · stlllll l
es.-’ I · - .
Kristiania 9J7 97.
TN- . –
B Sti-A
-’-H:F»«, ’
–sK-I IYNT
Literatur
Berger Mo rner: Kongens Elskede. Et Billede fra Barm–
Tiden. Oversat ved Jacob Hilditsch. Fredrik IV’s og Anna Sophie
Reventloivs Rjærlighedshistorie. Alb. Cammermeyers Forlag
(Lars Svanstrom), Kristiania.
Ferieliteraturl tænker vi uvilkaarlig, idet vi tager den lille
Bog i Haanden. Den vil ikke tage stor Plads i Kufferten haaber
den ikke vil blive for tung Ballast for det før saa trætte Sind!
Vi blader dem igjennem aa nei, ikke det heller, ingen ind
viklede F«loker, ingen egentlig rystende Begivenheder, intet der gjør
Fordring paa nogen Tankeanstrengelse, blot en liden fordringslas
Fortælling inden en hifloiisk Ramme, en Fortælling om en Kvinde,
hvis sprudlende Livslyst blot faar saa meget større Magt paa Grund
af en fanatisk-religiøs Mors Strenghed, og som tilslut ad forbudne
og syndige Veie kaster sig ud i det Liv hun længtede efter. ~Kong
ens Elskede« er ikke af nogen særlig psykologisk Jnteresse; dertil
minder Billedet af Bogens Hovedpersoner for meget om Udkastet
til en Tegning; man lærer dem ikke at kjende tilbunds og over
raskes derfor over enkelte Sider ved deres Karakter, der pludselig
dukker frem, som naar Anna Sophie, der i en Række af Aar halvt
har set ned paa sin Konge og Herre, pludselig straks før hans Død
lærer at elske ham. Men Bogen er dog et Stykke Kulturhistorie,
og som saadan har den sin store Interesse. Blandt Bipersonerne
træder en skarpt frem, - renere, værdigere og med Hodet høiere
end de andre Grevinde Sophie Amalie Reventlotv, Anna Sophies
Mor. ~Da hun flere Aar før sin Mands, Storkanslerens Død
havde oplevet, at han, hendes Gemal, var hende utro, ved Hjem
mets egen hellige Arne, var det, som om noget brast hos hende;
og fra det Øieblik af trak hun sig urokkelig tilbage fra det verds
lige Liv, og hun aldredes hurtigt-A I disse faa Ord beskrives
Grevinde Sophie Amalies Livshistorie· Men Sorgen gjorde Sophie
Amalie haard; den dræbte alle blidere Følelser, gjorde hende blind
for de Krav Ungdommen har paa Lys og Sol, og bragte hende
til med mørke, fordumsfulde Øine at se paa det gode og skjønne
Gud saa gjerne vil give Menneskene. Derfor kunde hun heller ikke
hjælpe Datteren. Da denne, træt af det Liv hun havde levet, sogte
et Tilflugtssted i sin Fars Borg, lukkede den haarde Mor sit Hjerte
og sin Dor til for hende, og da Datteren to Dage efter Dronningens
Død selv sad som Dronning ved Fredrik IV’s Side, havde den
gamle Grevinde blot et Ord at sige hende: Jeg hilser min Dron
ning, men foragter min Datter. Og det var sidste Gang Mor og
Datter taltes ved-
Alv ild e P rydz: Gunvor Thorsdatter til Hærø. Fjerde
Oplag. Bde og 9de Hefte. Udkonimeri 12 Hefter å4O Ore.
Alb. Cammermeyers Forlag (Lars Svanstrøm), Kristiania.
En gammel Historie om Johannes ZZrun
Johannes Brun var paa Besøg i Drammen. Det
var langt paa Nat, og Johannes var som sedvanlig lidt
paa en Kant. Borte ved et Gadehjørne stod nogle Herrer
og disputterede ivrig; de var øiensynlig ogsaa paa en
Kant. Da Johannes Brun nærmede sig, greb to af de
fremmede Herrer fat i ham. -
Er ikke det Solen? sagde den ene truende, idet
han pegte op mod Maanen, der bleg og rolig som sed
vanlig skuede ned til dem fra Himlen.
- Nei er det ikke Maanen? Svar straks! tordnede
den anden. -"
Den stakkars Johannes var i en stor Vaande. Holdt
han med ·,,Solen«, vilde han sikkerlig faa Prygl af ~Marin
en«, og holdt han med ~Maanen« vilde ~Solen« efter
al Sandsynlighed storme løs paa ham. Hvad skulde han
gjøre? Da fik han pludselig en lys Jde. « Han rev sig
løs, bukkede for Selskabet og sagde med etksspolisk Smil:
Undskyld, mine Herrer, men jeg er ikke kjendt
med de lokale Forhold!
278 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
