Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 10. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idet man kaster Blikket nedad; Bygningerne nede i Lugano
synes snart næsten som Legetøishuse for mine nærsynede
Øine Luften bliver lettere og lettere og tillige noget kjø
ligere; Herrer og Damer trækker uvilkaarlig Frakker og
Capes tættere om sig.
Endelig stanser Toget. Restaurationen i Nærheden
gjør forgjeves Forsøg paa at lokke Reisestrømmen til sig;
men end ikke de meget smukke Opvartningspiger i Na
tionaldragt, som staar i Haven ved de dækkede Borde,
formaar det i dette Øieblik Alle higer efter at komme
op til Toppen, hvor man ser helt over til Bjergkjeden
Monte Rosa, og hvorfra man i klart Veir endog skimter
Domkirken i Milano.
Ester en Stund at have nydt det skjønne Rundskue
traadte jeg ind for at bese det gamle Valfartskapel, som
ligger deroppe.
En Dame indhyllet i Pelsverk forrettede sin Andagt
i Kapellet. Ved at nærme mig saa jeg, at det var den
tyrkiske Generalinde, som ogsaa samtidig fik Øie paa mig.
Pludselig fæstede hendes livlige sorte Øine sig paa
en Avis, der stak ud af min Kaabelomme. ZNed et:
~Pardon« rev hun den hurtig til sig; og uden længere
at ændse det Madonnabillede, som hun et Øieblik forud
andagtsfuldt havde bøiet sig for, vendte hun det tvertimod
Ryggen og fordybede sig aldeles i de nyeste Krigsefterret
ninger i ~Kølnische Zeitung..« Jeg saa hendes Ansigt
lysnez ganske glemmende Stedet, hvor hun stod, tog hun
et Par lette Dansetrin henimod mig, lagde Hænderne paa
mine Skuldre og saa mig glædestraalende ind i Øinene.
~Tyrkerne seirerl Vi feirerl« udbrød hun.
De fleste forlod lidt efter lidt Toppen ogjgik ned til
Restaurationen; men jeg forblev endnu længe siddende uden
at kunne løsrive mig. Hvor man følte sig langt borte
fra Verdens Larm og Vrimmel heroppe i den rene, lette
Luftl Det var en dobbelt Nydelse nu at være lidt alene,
uden at høre de andre Fremmedes: ~Bellissimol« og
~Gott wie himlisch und wie wunderschön,« som før havde
summet mig om Ørene. Nu førstyrredes jeg kun paa en
behagelig ,Maade af et Par Smaagutter, der bød mig
Buketter af ~Daphne cneorum«, som vokser paa San Sal
vatores Top. Jeg tog deres Blomster, og ogsaa de før
svandt snart syngende ned ad Skraaningen.
Om man kunde bygge sig en Bolig heroppe, her,
hvor man glemmer Tiden, og hvor der ikke findes Stridl
Avisen, som den tyrkiske Dame havde givet mig tilbage,
var rullet ned for mine Fødder. Det bragte mig til at
mindes Krigen, som raser i det sydøstlige Europa, og dens
Rædsler. Jeg tænkte paa den Strid, som paagaar selv i
Fredstid Menneske og Menneske imellem, og paa den Kamp,
som kjæmpes ogsaa i det enkelte, lidende Hjerte.
Heroppe var Fred og Hvile for tunge Tanker, Styrke
at sinde for det anstrengte Legeme, Ro i Naturens Skjødl
~Ja, Gu’ er det mye vakrere paa Holmenkollen, du
Halvorsen,« hørte jeg pludselig en Stemme lige bag mig
paa bredt norsk.
Reven ud af alle mine Betragtninger vendte jeg mig
om og saa et Par lyshaarede unge Mænd staa i Nær
heden; de fortsatte Samtalen, øiensynlig ikke anende, at den
uvedkommende Dame, som sad paa Bænken, førstod Deres
Ord. Uden at tænke over min Jndiscretion lyttede jeg
til mit eget, kjæreØstlandske. Jeg følte i dette Øieblik, at hvor
høit man kan elske Reiselivet og de fremmede Nationer, kjært
er det altid at møde Landsmænd; thi den dybeste Sympathi
nærer man dog til det Land, som man tilhører, og til de
Mennesker, med hvem man taler et fælles Sprog.
Hygicniske Raad til Cykleryttcre
(Efter ~Norsk Sundhedstidende«).
- Begynd ikke at ride, før du har konsereret med
Læge, der saavel før som efter den første Ridning vil
undersøge Hjertet. Der gives nemlig visse Hjertesygdomme,
saasom Klappefeil, som først giver sig tilkjende, naar man
er træt eller anstrengt. ·
Rid ikke for hurtigt, 12 Kilometer i Timen er pas
sende. Tilbøieligheden til at ride hurtigere maa mod
arbeides, om end det maa medgives, at det er vanskeligt
at modstaa Lysten til at fare afsted som et ~Lyntog«.
Skal man ride hurtigere, er det nødvendigt at foretage
daglig og methodisk Træning
Selv om man kun gjør nogle Dages Pause mellem
Ridningen, maa man hver Gang begynde langsomt.
Vistnok kan en nogetsøvet Rytter tilbagelægge 25
Kilometeri Timen, men dette er formeget, da Pulsen
allerede ved en Fart af ist-lo Kilometer stiger til tSO.
Pas paa at holde Overkroppen ret. Brug ikke
Kola eller lignende Præparater, som kun gjør, at Træt
heden ikke føles. Stans, hvis du bliver kortaandet eller
føler übehagelige Fornemmelser i Brystet. Ældre Per
soner bør erindre, at deres Hjerte ikke har det Overskud
af Kraft, som det havde i yngre Dage, og at det derfor
snarere giver efter.
Disse Regler gjælder kun for dem, som driver denne
Sport for sin Fornøielse De professionelle Ryttere ofrer
simpelthen sin Helbred. C H
isit
Fantieguld.
Endog i Krig staar den moralske Magt ligeoverfor
den fysiske som tre mod en.
Napoleon 1.
Hjertet paa hendes Læber, Sjælen i hendes Øine,
Sindet lyst som hendes Hud. ·
Byrom
Kvinden lærer flere Ting at kjende ad Anelsens,·
end ad Rygtets Vei.
Naar man lider, eller man elsker, er man alene i
Mængden.
Skjæbnen forandrer ikke Menneskene; den afslorer
dem blot.
URD 277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
