Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 10. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gamle Renæssansens Mestere. Det er ikke paa Grund af
deres Lighed med Originalernez den ofret man ikke en
Cankez der staar i Katalogen, hvad disse Mennesker
heder, men man tænker ikke paa, at det kan være vir
kelige 2Nennesker, ja, man skulde kunne sværge paa, at
de virkelige Mennesker aldrig har seet saa ud. Men de
’er en Sjælstilstand, en Sjælstilstand, som kanske aldrig
har været i deres Sjæle, men som giver Malerens Sjæl,
en Sjæl der har levet for. sig selv, suget Næring af sine
egne Dyb, er bleven helstøbt og sin og zart og grublende,
aldrig forrevet ved nogen Kontrakt med Virkelighedens
Ufølsomhed .
I den franske deeling er Retningen repræsenteret
af Puvis-de-Chavannes ~Den forlorne Søn«z i den tyske
findes den i nogen Grad i et Selvportræt af Lenbach,
mens den store tyske Mester Børklin kun er repræsenteret
af to smaa, ret übetydelige Billeder. Fra Finland har
Edelfelt sendt et Par af sine religiøse Billeder, sin store
~Kristus og 21«cagdalena« og en liden, enkel og inderlig
Madonna.
I den norske Afdeling har jeg kun kunnet spore den
hos et Par Stykker, men jeg gjentager, at dette meget
vel kan bero paa, at mit Øie ikke længere er saa hjemme
der, som det var i gamle Dage, i Naturalismens gyldne
Tid. Foruden LNunch, som her kun har et Par Bille
der, har jeg blot fundet to, som afgjørt tilhører den nye
Retning, Lars Jorde og Johannes Zsiiilleu Ingen af
dem eksisterede i min Tid; det er ganske nye Bekjendt
skaber. ZNiillers Billeder gjør endnu et noget famlende,
usikkert Jndtryk, men hos Jorde er der fuldt moden,
overlegen og behersket Kunst. Der er en Frihed og Dis
kretion i hans kunstneriske Udtryktsmidler, som nu virker
aldeles betagende; det skulde være interessant, om han
engang kunde sende hid en større Samling, saa at man
kunde faa et Jndblik i hele hans Udviklingsgang Jeg
er vis paa, at man derigjennem ogsaa skulde vinde en
bedre Forstaaelse af hele den kunstneriske Udvikling hjemme
under de sidste 7—B Aar. Ogsaa i Werenskiolds Po
træt af Fru Nissen spores Paavirkning af den moderne
Retning. -
I den svenske Afdeling har den sjælelige Retning
gjennemsyret al den nyere Kunst. Ser man bort fra
alle de store monumentale Billeder, som her naturligvis
findes medtagne fra ældre Perioder, saa skal man knapt
finde en eneste Kunster her, som ikke er grebet af og
gaaet op i den moderne Sjælsskildring. Flere af dem er
visselig endnu famlende og vaklende, blandt dem f. Eks.
en af deres største Begavelser, Richard Bergh. Helt ude
over Forsogsstadiet sindes den kanske kun hos Karl Nord
stram og Kreuger, muligens ogsaa hos Eugen Janssen.
Og saa naturligvis hos Retningens store Foregangs
mand her, Ernst Josephson, som jo ogsaa i Norge er
tilstrækkelig kjendt og til Norges Hæder mere vur
deret end Tilfældet er blandt den store Ulmenhed her.
I den fine og inderlige danske Kunst er det Viggo
JohanSsen som- hovedsagelig repræsenterer stemningSma
leriet; men ogsaa hos alle de andre yngre findes det
samme; om man har lidt vanskeligere for at opdage og
følge det her, saa beror det nok mest paa, at selve Stem
ningerne hos Danskerne har en Jnderlighedens afdæmpet
hed, som gjør, at man behøver længere Tid og dybere
Beskuelse for at komme til rigtig Forstaaelse af den.
Noget som hænger sammen med den dekorative
Side i den moderne Kunstretning er den store Plads,
som ved denne Udstilling er indrømmet Objets d’art.
Her findes Glasarbeide og Keramik, Uketab og Træ
arbeide. Jsær findes her en hel Masse fransk Glas- og
Krystalarbeide, som man skal lede efter TNagen til, fra
den store franske Kunstner Emile Galless Haand. Paa
Keramikens Omraade indtages Hæderspladsen af Sven
sken Ulf Wallander, og i Metalarbeide og Træarbeide
ekscellerer Svensken Kristian Eriksson. J dekorative
Bygninger er det vor Gerhard ZNunthe som tager Prisen.
Det er just for Øieblikket en stærk Strømning blandt
alle Landets Kunstnere for at førskjønne vore daglige
Brugsgjenstande, lægge Kunst og Glæde ind i alle disse
utallige smaa og store Ting, som omgiver os hver Dag
og hver Time. Det som før halvt foragtelig kaldtes
Kunsthaandværk er kommet til Hæder, og det var at
ønske, at Publikum maatte have Forstaaelse til at op
muntre det, som det fortjener. Om den opfostrende Virk
ning, det med Tiden kan komme til at øve tilbage paa
Publikum, er überegnelig stor. ·
U. B. IV.
Pianoet
Pianoet bør stemmes en Gang hvert Fjerdingaar.
Lad det aldrig henstaa i et Værelse hvor Luften er
altfor fugtig; thi fugtig Luft gjør Strengene rustne og
Følgen er, at Tonerne bliver matte og skurrende. Unbring
ikke tunge Gjenstande paa dit Piano og stil det ikke for
nær Væggen; thi i begge disse Tilfælde vil Tonerne blive
svage og klangløse. -
Læg aldrig for meget i Ovneni et Værelse, hvor der
staar et Piano; den pludselig sterke Varme driver nemlig
Fugtigheden ind, og dette foraarsager mange Ulemper. Det
er langt heldigere at lade Værelset blive opvarmet lidt efter lidt.
Det er en ganske merkelig Kjendsgjerning at man sjelden
finder et gammelt Piano der holder Normalhøiden. Dette er
meget at beklage, da etPiano aldrig har saa bløde og behage
lige Toner, naar man lader det komme meget under Normal
høiden, som naar det fra først af bliver stemt i den rette Høide.
De fleste Mennesker er nemlig altfor ligegyldige med
sine Pianoer, og først naar det er en Umulighed at frem
bringe en eneste harmonisk Tone paa dem sendes der Bud
efter Stemmeren.
Det er ikke sandsynligt, at et Piano forbedres, naar
det bliver førsømt paa denne Maade, nei, det vil tvertimod
blive daarligere og daarligere, og naar dertil kommer
fugtig Luft, sterk Kulde og sterk Hede og andre uheldige
ydre Omstændigheder vil det ikke være saa mange Aar
før det kun bliver som en stor Trækasse med Strenge,
sammenlignet med hvad det engang var. Et godt Piano
der bliver førsigtig behandlet og omhyggelig stemt vil
i aarevis have lige klangfulde Toner, om det bliver al
drig saa meget brugt.
Enhver kan tænke sig, hvor fortvilet det maa være
for en Jnstruktør, der lægger hele sin Sjæl i Musiken,
naar Instrumentet rent nægter ham sin Bistand og kun
gjengiver en hæs Karikatur af de Toner der er Udtryk
for hans Følelser og Stemninger. Den Udgift, der er
forbundet med at holde et Piano i god Stand er intet
sammenlignet med den Tilfredsstillelse man har af ·at
kunne spille paa et godt Instrument.
URD 281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
