- Project Runeberg -  Urd / 1. Aarg. 1897 /
283

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 10. Juli 1897 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Diana hørte neppe alle de Lykønskninger, der regnede
ned over hende. Den tunge Byrde, der længe havde hvilt
paa hendes Hjerte, holdt næsten paa at knugehende ned.
- ZNen hvem er det egentlig Urtiklen gjælder, hvad
heder dette farlige LNenneskeP sagde en ganske Ung Pige,
som nylig havde meldt sig inde i Klubben.
v - Jeg ved ikke, svarte Diana og bøiede sig over sin
Bog, ——— hun var træt af disse evindelige Spørsmaal
Snart blev hun alenei Læseværelset Skulde hun gaa
hjem og undersøge, om Rkatthew var reist? Nei. Hun
holdt ikke ud at være alenei sin ensomme Leilighed
hun vilde spise-i Klubben.
Da hun næsten var færdig med Zlliddagen saa hun
en Mrs. Ukusgrave, som hun kjendte godt, satte sig ned
ved et af Smaabordene. .
Goddag, ZNrs Musgrave, sagde hun og nik
kede venlig. , » «
- Undskyld, jeg saa Dem ikke 21Trs. Gray, sagde
Mrs. Musgrave, i en iskold Tone. Derpaa begyndte
hun at underholde sig livlig med en Dame, der sad ved
Siden af hende. "
"·——— Hvad er der i Veien med TNrs INusgraveP
tænkte Diana. Montro jeg har fornærmet hende? Jeg
kan ikke begribe, hvorfor hun er saa stiv mod mig.
Da hun havde spist, gik hun hen til hende, og spurte
hende ligefremt, hvorfor hun med en Gang var blevet
saa forandret i sit Væsen mod hende.
Er det muligt, at De ikke førstaar det? sagde
Mrs. Niusgrave og saa alvorlig paa hende. Ulle de
ovrige Damer i Spiseværelset lagde Rniver og Gafler fra
sig ogsaa paa Diana, For første Gang lagde hun
Merke til, at der blandt dem alle var en fiendtlig Stem
ning mod hende. ·
De maa førstaa det, Mrs. Gray, sagde 2Nrs.
Musgrave .
Jeg har ikke den fjerneste Jde om, hvad De mener,
sagde Diana stolt. Jeg har ikke gjort mig skyldig i noget,
som jeg·behøver at skamme mig over. Det lader næsten
til, at De vil insinuere, at jeg har begaaet en eller
anden Taktloshed.
- Hvad De har gjort, kan man neppe indskrænke
sig til at kalde en Taktløshed, sagde Mrs. Musgrave.
Efter minUkening har De gjort Dem skyldig i en stor
Forbrydelse. Men lad mig faa tale alene med Dem,
sagde hun, da hun saa, at Diana blev bleg som et Lig.
Kom lad os gaa ind i Sideværelset ,
Skjælvende gik Diana med hende.
Da de var alene sagde Mrs. Musgrave alvorlig.
For nogle Minuter siden var jeg fast bestemt paa
aldrig mere at henvende et Ord til Dem. Men ved
nærmere Eftertanke er jeg kommen til den Overbevisning,
atjeg gjør rettest i at fortælle Dem, hvad vi beskylder
Dem for. ·
De beskylder mig for nogetl sagde Diana. Nei,
dette er for meget.
Jeg er bange for, De ikke kommer nogen Vei
med at tage paa Dem en uskyldig Ukine, Mrs. Gray,
sagde den anden. Vi andre vil ogsaa strække os langt,
naar det gjælder Kvindesagen; men der er dog visse
Grænser, som ikke bør overskrides.
Men hvad er det De mener? Tal ud og fat
Dem i Korthed.
Jeg hentyder til den meget omtalte Urtikel i
Hyde Park Gazette, der skal skrive sig fra Deres Pen.
Jeg er ganske syg, naar jeg tænker paa den
UrtikeL Uken hvad er det egentlig med den?
- Endelig har vi da faat vide Navnet paa den
Mand, De har førsøgt at ødelægge
Hvem er det da? sagde Diana. Jeg har aldrig
hørt hans Navn.
Vil De virkelig fortælle mig, at De har sat Løgn
historier i Omløb om en 21«cand, hvis Navn De ikke kjender?
Det er aldeles ikke Løgnhistorier, det er sandt alt
sammen. Hugh Raymond ønskede, at jeg skulde skrive
Urtikelen og gav mig Beviserne i Hænde.
Det skulde undre mig meget, om det var sandt,
sagde 21«trs. Ukusgrave eftertænksomt. Raymond kan jeg
tro til noget af hvert. Jeg har altid havt LNistillid til ham.
Hun saa skarpt paa den ophidsede Kvinde ved sin Side.
Tal ud, eller De gjør mig gall sagde Diana.
De burde aldrig have befattet Dem med at
arbeide for en Irland som Hugh Raymond; Hvad De
har gjort er skrækkeligt, og enten De er skyldig eller-uskyldig,
har De nu bragt Dem selv i en fortvilet Situation.
De Løgnhistorier, De har sat i Omløb om en Ukand
med en uplettet Karakter, cirkulerer nu over hele England.
Mandens Navn er —-
Kom med Navnetl raabte Diana. Pin mig
ikke længe-resp » 4 «
Mandens Navn er ZNatthew Gray.
Diana faldtom, som om hun var bleven rammet
af Lynet.
’ Hun sagde ikke et eneste Ord, men greb fat i Ryg
gen paa en Stol, som stod ved Siden af hende,’ for at
holde sig oppe, - hendes Ansigt var dødblegt.
—— Sæt Dem ned, min kjære. De besvimer vel ikke?
sagde Rivs. Musgrave; men Diana hørte hende ikke.
- Stakkars Barn, hun maa alligvel ikke have vidst
det, tænkte den godhjertede Frue ved sig selv. Hvad er
det, De siger, Mrs. Gray?
——-Kan nogen hente en, Vogn? hviskede Diana,
neppe hørlig— « - ·
s— Ja, kom ned med mig, saa skal vi straks faa fat
paa en Droschke. Jeg skal hjælpe Dem.
Jeg tror alligevel, De er uskyldig. Hugh Raymond
er da rigtig en Skurk; men denne Gang skal han und
gjælde for sine Streger.
Kan nogen skaffe mig en Vogn; jeg maa reise
hjem straks, sagde Diana fremdeles ganske lavt; hun
skalv over hele sit Legeme. Mrs. Ufusgrave lagde Urmen
om hendes Liv for at støtte hende, idet hun gik ned ad
Trappen. J en Fart blev der telefoneret efter en Vogn,
og snart befandt den ulykkelige unge Kone sig paa Veien
til sit Hjem i Carlisle Street.
Vilde hun komme tidsnok? Hendes Hjerte bankede
voldsomt; hun frygtede for, at Matthew vilde reise. Vilde
hun komme tidsnok til at faa tale med ham, før han reiste-
Der var noget hun maatte sige ham; hun var ikke
ganske sikker paa, hvad det var der var noget skrækkeligt,
som hun vidste, hun burde bekjende; men hun kunde ikke
klargjøre sig, hvori dette skrækkelige bestod.
Vognen stansede foran Døren til hendes Leilighed i
Carlisle Street. Hurtig sprang hun ud, betalte Kusken og
løb op ad Trappen. Tjenestepigen, som lukkede hende ind,
fortalte,· at Gray havde kommet hjem for omtrent en halv
Time siden, men var straks gaat igjen, efterat have lagt
igjen et Brev til hende. ·
- Hvor er Brevet? Giv mig det hurtiglsagde
Mrs. Gray. »
Ganske forundret hentede Pigen Brevet og lagde det
i sin Frues Haand.
, Forts.
URD 285

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:07:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1897/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free