Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 17. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
onte Carlo er, som man ved, Verdens for
nemste Spillebank. Beliggende ved Rivieraen,
med det herlige Liiiddelhav lige for sig,
Ulper i Baggrunden, er By som Omegn
af uforlignelig Skjønhed Stedet liggersom
en Ukagnet og trækker til sig levelystne
Mennesker. Spillebanken er Gabet, det kolossale Verdens
svælg, der man fraadser i Toiletter, der ingen Forskjel
gjøres paa Grevinden eller den daarlige Kvinde, Kjelt
ringen som den brave · 2Nand, naar kun det ydre Skin
beholdes.
Man forestille sig denne Bank, dette lysende Palads,
omgit af hængende Haver, af de varmeste Blomster, af
rige Villaer med Udsigt til halve Verden foran sig og
Høifjelde bagenom, man forestille sig Vidunderets Rige,
og, saa midti al Herligheden Menneskets gridske Lyster.
Guldet er hin solrige O, som alle svømmer hen imod
for at finde Redning, men aldrig, lader det til, naar de
Gen, Lykken forblir selv den Heldigste, synes det, altid
lige fjern. Og saa vedblir Strømmen at gaa ind ad
Mørkets Port saa lysende henrykt. Heinrich Heine tænker
sig Satanas som en elegant Herre, gallaklædt, og hvorfor
ikke? Findes han, da har han Fingre medi Uionte
Carlos Spillesale.
Gaar man som nysgjerrig og skuelysten rolig ind ad
Døren til de vældige Lokaler, blir man straks antastet
af en Betjent. Man maa udlevere sit Navn, vise Pas,
hvorefter man hører med til de Dømte, idet man angribes
af en sterk Feder, synes,’at man bevæger sig i en høiere
Sfære. Jndei de mange Sale vaagner dog Kritiken
atter til Liv. ZNan spør sig: vil du vove, og hvormeget?
Kan man tabe mer end det, man sætter ind? Der snares:
Nei, du taber kun de Penge, du overlader Bordet. Dette
er greit og klart. Og mens Hundreder af Hænder lydløst
og næsten ligegyldig famler med Hauger af Guldenynter,
ser man sig om i den af Elegance fyldte Sal for paa
bedste Maade at faa praktiseret den paatænkte Sum saa
ledes, at den kan fordoble sig. Der hører en Smule
Studium til, lidt Frækhed, men Lykken kan være god og
Ruletten særlig velvillig. Her er aldrig Tale om falsk
Spil, men vel om den Ting, at man ikke i en Hast faar
fat i de vundne Penge, hvorefter Banken i en Haande
vending sørger for at sluge den Smule portion. Klage,
Unklage, Protester er fjernt fra Bankens Sædvaner, der,
hvor alt er Stilhed, hvor Tale, ja Hvisken ansees for
daarlig Tone. Har du vundet 100,000, da stik Pengene
stiltiende i Lommen, spil videre eller gaa din Vei, men
gjør intet Væsen af Tingen. Endog Selvmord bør gaa
af i,Stilhed. Truer nogen med den Slags, siges det, at
Banken straks varsles, hvorpaa Vedkommende blir tilbudt
en Sum Penge, hvis han bare godvillig vil udsøge sig
et andet Sted end Fyrstendømmet Ukonaco til Forrettelse
af Ugjerningen. Selvmorderen er da foreløbig ovenpaa,
Under fransk Beskyttelse drives Spilletrafiken i det
lille Landskab med sine U 500 Jndbyggere. Ude paa
Havnen ligger Tordernes Dampyachter. En saadan Tord
er Stedets kjæreste Gjæst Landet lever af Lordernes Let
sindighed eller af Pariserboulevardirens Hovmod.
Den te Rivieraens lernbane, de syge Menne
skers Jernbane, fører med sig dødelige Sygdomme, Pa
tienter og Dømte. Veien gaar over Nizza til San Remo-
Mentone, Connes. Og udenfor disse hvide Byer findes
Kirkegaarde af den fornemme Verdens Tragedier. Ogsaa
her døes i Stilhed. Der gjøres saa lidet Væsen som muligt
af ethvert Dødsfald. Ulle disse Steder forlanger at for
blive et Edenz for megen Sorg vilde jage de Fremmede
bort. Behold derfor Illusionenl Bo der ved Uiiddeb
havet og glem og nyd, saalænge du kan. Og hvem kan
sige andet end, at dette har sin CharmeP Hvem kan for
tænke Ukenneskeheden i, at den spiller bort sine Pengel
Det var i disse Tanker, jeg- sad og tænkte efter over
staaet Uften inde i Banken. Jeg havde hverken tabt eller
vundet. ZNuligvis heller vundet. Ult Regnskab gaar ad
Letsinds·Vei paa dette Sted. Jeg blev siddende derude
paa Balkonenz jeg saa Himlen og Stjernerne, Uendelig
heden og 2Naanen, der lyste over ZNiddelhavets Dystre.
Jeg tænkte: hvor er dog alle naivel Hvorfor ikkereise
herned, prøve Lykken, istedetfor dette ZNadstræv hjemmei
vort og andre Landet Hvorfor, hvorfor? Og jeg saa
for mig Greven, Grevinden, Lorden og Ladyen, og jeg
saa for mig Parisercocetten For disse lod Verden til at
være en Lækkerbidsken, en Fryd. Hvorfor ikke gjøre
som dem?
Jeg reiste mig, gik op og ned i Palmealleserne og
endte udenfor Banklokalet, hvor Ukennesker fremdeles strøm
mede ud og ind. Jeg prøvede Lykken endnu en Gang
og vandt. Jeg saa den blaserte Herre med de lange
Mansjetter tælle op sit vundne Guld, jeg saa hans skade
fro Smil, naar han havde vundet. Og jeg saa hin Ver
densdame, hun, som bar Formuer af Juveler paa sig,
jeg saa hende knipse til en Bunke Sedler, lade dem flyve
lige i det sorte Gab, uden at det lod til at bekomme
hende det mindste ilde. Men. jeg saa ogsaa de alvorlige,
bekymrede Unsigter, som prøvede den sidste Chance, ud
magrede af sin Ungst jeg saa dem tabe. En sort
Russerinde raabte høit paa Russisk, saa man vendte sig
mod hende; hun havde tabt. UTen Cronpieren tællede
penge; han delte og fordelte Lykke og Ulykke til alle lige
som hin store Gudfader, han dog ikke lignede i nogen
ZNaade En saadan Bøddel af en Cronpier med sin
lange Pengespade faar over sig noget vist übetydeligt,
noget, der i al sin Flothed minder om en forloren eller
falsk Toskilling «
Udenfor i Hoteller og Restauranter, hvor der diskes
op med fabuløse priser, er det Cotume, at man spiller
den ikke formuende. Jngen har vundet. Ulle har tabt
en übetydelig Sum - temmelig ligegyldigt man spiller
kun for Fornøielse naturligvis. Den overalt lidt tvungne
Konversation røber dog noget andet; den hvisker en i
Oret: Vogt dig for Lommetyve, stift ingen Bekjendtskaber,
iklæd dig din tarveligste Uiine, eller du kan bli røvet,
myrdet i din Seng i denne Nat. Thi her drives alskens
Haandværk Her sidder du tilbords med den frygteligste
Banditz kanske modtager du Dessertskaalen af en ZNorders
velpleiede Haand. Og hvem ved, om- den Rose, du stikker
i dit Knaphul, ikke er giftig; nyd ei af dens Duft . . .«
Dette er med en Smule Overdrivelse Situationen
udenfor.
Hvad man nu tænker eller ikke henrivende er det
I
MM
sR
URD 287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
