Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 17. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kronprinsen og Kronprinssessen trak sig snart saa
meget som mulig bort fra det letsindige Hof og - boede
ganske enkelt og tarvelig i et af Berlins mindre Slotte.
Deres elskværdige Samliv dannede en slaaende Modsæt
ning til Kongens private Liv, og bidrog ikke lidet til
Sædernes Forbedring. -
De samlede om sig en Kreds, der var varmt
interesseret for Kunst og Literatur, og Kronprinsessen blev
snart det besjælende Element i dette Centrum for Berlins
—Aandsliv. Ved Hoffet lo man i Begyndelsen af det for
dringsløse Liv hos Kronprinsenz thi Louise havde kastet
overlsord en hel Del af de da brugelige (stive) franske
Former. Jsær forargede man sig over, at de tiltalte hin
anden med Du. J det Hele fandt Louise de stive Skikke
fra Ludvig den tLt’s Tid altfor uudholdelige og stødte
efter sin Overhofmesterindes Formening ofte an, men det
var netop ved denne sin Ligefremhed og Hjertelighed, at
hun senere saa fuldstændig vandt Borgerklassem
Lidt efter lidt førstod dog Kronprinsessen ved sin
Elskværdighed at vinde alle, og selv den gamle Konge
maatte beundre hende og kaldte hende: ~Prinsessen over
alle Prinsesser.« Da han første Gang besøgte hende paa
hendes Fødselsdag, gav han hende Slottet Oranienburg
i Foræring og spurgte, om hun endnu ikke havde et Ønske,
som han kunde opfylde. ~Giv mig en haandfuld Guld
penge til de fattige«, var svaret, og hendes Ønske blev
straks— opfyldt. » «
Landets daarlige Finanser, Hoffets Ødselhed og de
lavere Klassers Fattigdom hvilede altid trykkende paa
Kronprinsen, og Sparsomhed blev derfor snart det mest
fremtrædende Træk i hans Karakter. Han sagde f. Eks.
til Berlins Borgere, da de paa hans Bryllupsaften vilde
foranstalte et stort Fyrverkeri, at det heller vilde glæde
ham mere, hvis de gav Pengene til de fattige.
« J denne Henseende virkede han ogsaa heldig paa
Kronprinsessem som fra først af havde en vis Hang til
Ødselhed og Fornøielsessyge· Hun maatte klæde sig meget
enkelt, og selv ved store Fester viste hun sig kun i Musselin
og Tylskjoler. J dissetarvelige Dragter tog hun sig dog
saa godt ud, at det snart blev moderne i Berlin kun at
optræde i saadanne Stoffe. Da Louise senere som Dronning
engang besøgte Stettin, beundrede hun efter en stor Fest
Damernes kostbare Toiletter, hvortil Kongen svarede:
~Ja, vel, saadant gaar an for rige Kjøbmandsfruer, men
ikke for en Soldaterkone som du.« Naar de kjørte ud,
vilde de aldrig benytte Vogn med seks Hefte samt Page
·og Forridder, som andre kongelige, men foretrak en
beskeden Ekvipage med to Heste.
Paa Landet om Sommeren samlede de Omegnens
Bønder til Høstgilde, og Børnene til mindre Feste sammen
med sine egne Børn. Men Kronprinsessen var aldrig
saa fornøiet, som naar hun kunde indbyde Kadetterne fra
den nærliggende Krigsskole til sit Slot. Disse unge
INennesker, der her fik Lov at tumle sig fri for al Tvang,
skulde senere komme til at vise hende sin Taknemmelighed
ved at ofre Liv og Blod for hende og Fædrelandet,
Fredrik Wilhelm 11 døde 16 November l?9?, og
hans Søn vedtog Magten. Da Ministrene spurgte den
nye Konge, om han som tidligere kun vilde kaldes Frederik,
svarede han: ~Nei, lad mig ikke hede Frederikz· Frederik
den store har gjort det Navn for stort til at bæres.«
Det var i vanskeligere Tider, han besteg Tronen. J
Frankrig var Revolutionen ikke endt; Napoleon havde
frataget Østerrigerne Nord-Jtalien, og rundt om i Europa
gjærede—Krigen. Men for den Preussiske Konge stod det
dog som det eneste rigtige at bevare Freden for ikke at
ødelægge Statskassen endnu mere. Frederik den store
havde ved sin Død efterladt i Statskassen 70 Millioner
Thaler; de var nu borte, og i deres Sted en trykkende
Gjæld, som den nye Konge følte sig forpligtet til at
betale. Han vedblev derfor at leve lige tarvelig som før.
~Kongen maa leve af Kronprinsens Jndtægter«, var
hans Bemerkning i den Anledning; og sin Beslutning
tro, vedblev han bestandig at· bo i det Slot-. som var
bestemt til Tronarvingen.
Folkets Kjærlighed besad baade Kronprinsen og
Kronprinsessen i fuldt Maal, og hans Valgsprog var
ogsaa; ~ Folkets Kjærlighed er Kongernes blødeste Hoved
pude.« Dette var dog ikke nok; thi i saa vanskelige
Tider trængtes der en ganske anderledes kraftig Mand end
Fredrik Wilhelm 111 til at styre Statens Ror gjennem
alle Storme.
En af hans Ministre, Friherre von Stein, siger om
Krigen: ~Jeg ærer Kongen for hans religiøse og
sædelige Grundsætninger,« hans Oprigtighed og hans
Kjærlighed til alt godt. Jeg holder af Kongen for hans
retvillige Væsen og retsindige Karakter, men jeg beklager,
at han skal leve i en Tidsalder da en Konge for at
bevare sin Stilling, maa være i- Besiddelse af et frem
ragende Feltherretalent, parret med en Hensynsløshed, der
træder alt i Støvet.« «
Medens Kongen i de følgende Aar beskjæftigede sig
med at ophjælpe Landets Finanser og Næringsveie, ofrede
Dronningen sig for sine Børns Opdragelse for Oprettelsen
af Sygehuse og Asylerz men især interesserede hun sig
for at ophjælpe Skolevæsenet efter den dalevende Schrveizer
Pestalotzis Jdeer. · "
Digtere og Kunstnere vilde hun gjerne drage til
Hovedstadenz» blandt andet fik hun Kongen til at tilbyde
Schiller en glimrende Stilling i Berlin, som Digteren dog
afslog, da han følte sig saa bunden til Weimar, at han
foretrak at forblive der. Fredrik Wilhelm 111 var den
første blandt de tyske Fyrster, som ret førstod at skatte
den tyske Digtning; tidligere Regenter, deriblandt Frederik
den store, læste kun fransk.
For at fylde Statskassen indførte Kongen mange
nyttige Reformer, ligesom flere utro og ødsle Embedsmænd,
blev afsatte. Det faldt ham dog vanskelig at holde sig
neutral i disse urolige Tider. Baade England og Rus
land førsøgte at bevæge ham til Forbund og Krig mod
Napoleon, som dog paa sin Side nærmest ansaa ham
(omtrent) for sin Allierede.
Uagtet man maa agte ham for hans Kjærlighed til
Freden, saa viste han dog sit Folk en daarlig Tjeneste
ved sin-vaklende Holdning, og det preussiske Kabinet
paadrog sig hele Europas ZNistro og Foragt ved sin kort
synte Politik. Napoleon ansaa Frederik Wilhelm for feig
og træde snart, at han kunde behandle ham som en
Bold for sin Vilje. Havde derimod Preussen med sine
200,000 Mand sterke Hær grebet ind tidligere og sluttet
sig til Frankriges Fiender, var Napoleon kanske bleven
stanset i Farten eller havde ialfald lært at refpektere deres
Evne til Forsvar.
Napoleon bliver Keiser tßo4c. · Den preussiske Konge
har fremdeles undgaaet Krigen, men kun med store Vanske
ligheder og Opofrelse af mange af de Rettigheder, som
Frederik den store saa dyrt havde tilkjæmpet sig og Preussen-
Kongerigets Velstand var betydelig tiltaget, Oplys
ningen var steget og Sæderne forbedret. Statskassen var
igjen fyldt, og Hær-en, der endnu levede paa de Laurbær,
den havde sanket under Frederik den store, ansaaes for at
være i udenærket Stand.
Forts.
292 U RD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
