Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 17. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Overanstrængelse ved
· Studiearbeide.
, t det Ude Aarhundredes Rastloshed med sin
Damp, sin Elektricitet, sin Telefonkimen, sit
Recorduvæsen, hvad Tidsbesparelse angaar,
sætter meget store Krav til den individuelle
Kraftudfoldelse, derpaa tyder blandt andet den
tiltagende Nervøsitet. Vi har seet Aarhun
dredet betegnet som Opfindelsernes, man kunde lige saa
gjerne kalde det Nervøsitetens. Fra Skolepigen, ofte i
6—7 Aars Alderen, der hvirvler ind i Bal- og Sel
skabslivet, til Husmoderen, der tynges under Bestræbelsen
for at holde sit Hus oven Vande under den Uendelighed
af Krav, der stilles af Udenverdenen, fra Skolegutten med
den sygelig opelskede Ergjærrighed for Karakterer til den
modne Mand, der trykkes af Concurrence, Arbeidsslid,
Økonomi, om alle gjælder det desværre saa alt for ofte,
de ender som Aarhundredets Børn nervøse
Uiangen en af ~Urd«s Læsere vil inden sin Familie
eller Bekjendtskabskreds erindre et eller andet lidet Skolelys,
hvis Karakterbog smykkedes af Rækker af ~Enere«, en
liden, mager, bleg Skikkelse med et sint, intelligent Ansigt,
Aarene er gaaet. Skolelyset er vel endt som en frem
ragende Videnskabsmand eller som et Talent inden Forret
ningsverdenenP Nei, Lyset er slukket. Buen blev spændt
for høit. Han var sine Forældres Glæde, Stolthed og
Ergjærrighed; men Guttens fysiske Kræfter strak ikke
til at fyldestgjore Kravet.
Uiangen en vil inden sin Bekjendtskabskreds erindre
en Mand eller Kvinde i sin bedste Alder, psychisk hava
reret, med en knækket Vilje, uden Energi, magtesles
lige over for enhver Opgave, Livet stiller, sig selv og sine
Omgivelser til Plage og Sorg.
Dette Jndivid med det sløve, lidende Udtryk er vor
gamle Bekjendt, Lyset fra Skoledagene.
Den saakaldte Nervøsitet optræder i flere ganske vel
karakteriserede Former; den Form, der her i Korthed skal
skitseres optræder ofte under anstrængende Læse- og Aands
arbeide og interesserer os for saavidt, som den berører
Hjemmets og Skolens Hygiene. Er først Forældre og
Lærere opmerksomme paa Ondet, vil ogsaa Lægens Op
gave i betydelig Grad være lettet.
« Sygdommen kan i ganske væsentlig Grad indskrænke
vor Patients Arbeidsevne og have en vidtrækkende Jnd
flydelse paa hele hans fremtidige Liv, hvis Ondet ikke
kvæles i sin Begyndelse.
Sygdomsbilledet giver intet eller lidet af objektive
Holdepunkter, Mikroscopet og de chemiske Reagentser er
os her unyttige; Patientens subjektive Klager er det, vi
faar holde os til.
En vakker Dag kommer vor Examenskandidat hjem,
han har ikke orket at sidde længer paa Skolen eller Fore
læsningsbænken. Han har en Følelse af Hede og Tyngde
i Hovedet, af Tryk over Jssen og svage Smertefornem
melser paa førskjellige Steder i Hovedet. Han kan vanske
ligt holde sine Tanker samlede, naar han læser. Har
han læst en IX2 Side, maa han male det op igjen og op
igjen, Sætningernes Mening opfattes ikke af hans Hjerne,
Og han erindrer i næste Øieblik ikke det læste. Det blir
en tom Drovtyggen paa Ord, der er sammeirkjodede til
Sætninger og Sider.
Endelig sortner det for Øinene, og. han slaar Bogen
igjen. Vi har vist nogen hver af os stiftet Bekjendtskab
med disse Symptomer. J det Øieblik, vi efter en an
strængende Læsning skulde op til vor Examen, har vi
beklaget os til Far og Mor over, at vi—absolutingenting
kunde, intet erindrede og havde en overvældende Frygt for,-
hvordan det skulde gaa. Men er Arbeidet under høi Tryk
over, er Spændingen over, og Gutten faar sove nogle
Døgn, førsvinder ogsaa disse Symptomer " Paa den an
strængte Hjernevirksomhed. Det er mere en fysiologisk Træt
hedstilstand, der staar paa Grændsen til at blive pathologisk.
Fortsættes Høitryksarbeidet, kommer der enkelte eien
dommelige Fænomener til. Gutten faar ondt for at sove.
Enten eridet ham umuligt at søvne, han overvældes af
en psychisk Uro, af Træthed og Mathed, eller han søvner,
men vaagner efter kort Tid og kaster sig senere paa sit
Leie til den lyse Morgen. Paa denne Vis kan der ud
vikle sig en total Søvnløshed. Tankevirksomheden er ikke
synderlig udpræget; den ligger snarere i en Slags Bag
evje, hvor en Reminiscens af et eller andet, en Brokke
af en Mathemathikopgave stadig og altid kommer igjen,
op igjen og op igjen uden at nogen løsende Facit kan
bringe Jdekredsen ud af UTalstrømmen.
J Nattetimerne begynder han nu at plages af
Hjerteklap og Angstfornemmelsez shans Uro øges, den
psychiske Jrritabilitet stiger, saa han ikke kan ligge læn
gere. Han maa op midt om Natten for at vandre frem
og tilbage paa Gulvet eller maa ud for at faa Luft.
Han blir kold og klam i sine Hænder, paa samme Tid
som han plages af Blodstigninger til Hovedet. Han
rødener ved den mindste Anledning, naar nogen ser paa
ham, eller han skal redegjøre for noget. Dette sidste
Symptom plager ham stærkt, man maa derfor omgaaes
Gutten med førstandig Deltagelse og Venlighed og skaane
ham for for mange Spørgsmaal. J disse Øieblikke faar
han Hjerteklap, og Pulsslagenes Antal gaar op som
under Febertilstande. Staar han overfor en eller anden
ofte übetydelig Opgave, der sætter Krav til ham som
Jndivid i Samfundet, en Opgave, han indser, han ikke
kan gaa udenom, overvældes han ofte af en Slags psy
chisk Svindel ved Tanken herpaa. Opgaven udenales af
hans overspændte Hjerne som en Umulighed, der maa
bringe ham til at synke i Knæ. Der optræder Lyd
fornemmelse for hans Øren, der blinker Stjerner for
Øinene, og selv Synsskarpheden kan aftage.
Under al denne Følelse af 2Nathed, Sløvhed og Svag
hed er vor Patient ofte i godt Huld; han spiser godt,
blir ikke let træt af legemlige Anstrengelser, hans Hudfarve
kan være sund og frisk; muligens er Maven noget træg.
Der indtræder fremdeles Forandringer i hans vanlige
Gemyt og Karakter. Han blir irritabelz Tilstedeværelsen
af mange Personer i Værelset piner ham, han blir usikker
og sky. Høirøstet Samtale generer ham; selv en liden
Passiar paa to Uiands Haand med en god Bekjendt er
ham tilslut utaalelig. Han trækker sig tilbage i sit eget
Skal og søger Ensomheden. Han tør til andre Tider ikke
sidde alene i sit Værelse eller gaa alene over en aaben
Plads. , ,
Saaledes henleves hans Liv i Uvirksomhed med en
stadig Slingring mellem Slaphed af den intellektuelle Ar
beidsevne og psychisk Jrritabilitet. Denne Tilstand kan
vare Uger, Ukaaneder og Aar.
Som ovenfor antydet, vilde vi, om vi med vore
moderne Undersøgelsesmethoder vilde granske hans Hjerte
og Nyrer, lidet sinde af objektive Holdepunkter.
Tilstanden beror paa, at Hjernecellerne ved en ved
holdensde Jrritation kommer i en øget Jrritabilitetstilstand
og paa den ene Side reagerer for sterkt medens de paa
den anden Side blir for hurtigt udenattede.
fik
URD 293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
