Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 17. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Nu ja, lad gaa, sagde Gerald og lagde Kniv
og Gaffel ned, her skal J faa den Nyhed, som jeg af
Beskedenhed har gjemt til nu. Dette var hele den Ferie
jeg kunde faa nu, naar jeg om en Ukaaned skal have
min Bryllupsreise. Jeg skal gifte mig.
Uiagdas Teske faldt klirrende ned paa Skaalen, og
Hr. Teale tabte sit Rundstykke i Forbauselsen.
- Gifte digl sagde Magda.
Fru Teale var den eneste, som tog det rolig.
Hun rullede Servietten sammen og stak den i Ser
vietringen mens hun i god Ro betragtede Sønnen gjennem
sin guldindfattede Lorgnet.
Dengang Gerald deres eneste Søn med pris
værdig Uafhængighed havde forladt sit behagelige Hjem
for at bryde sig en Bane, havde de alle ventet store Ting
a am.
f hKanske Lykken snart vilde smile til ham; kanske han
kunde udenerke sig i den Stilling, han havde valgt, og
vinde sig en Formue; maaske vandt han en sød ung Pige
af god, gammel Slægt - Tealerne var selv af god,
gammel Familie og satte stor Pris paa blaat Blod
en Pige med mange Talenter og mange Pengel
Det havde seet ud, som om deres Haab skulde op
fyldes. Gerald havde vist sigißesiddelse af overordentlig
Forretningsdygtighed - han var blevet forfremmet hurtig,
og nylig havde han overtruffet deres dristigste Forvent
ninger ved at blive optaget som Kompagnon i Firmaet.
Hvad der nu stod tilbage af deres Ønsker, var Erob
ringen af den smukke, aristokratiske unge Dame med de
mange Talenter og den store Formue.
Det var derfor ikke at undres over, at Søstrene skjalv
af Jver, at Hr. Teale legte med sit Uhrkjæde i nervøs
Spænding, og at Fru Teale to Gange aabnede Læberne,
forinden hun var istand til at fremsætte dette overvættes
vigtige Spørgsmaal: Hvem er hun?
Hun er en Frøken Laura Fenton nu, svarte Ge
rald smilende. ·
——— Fentonl gjentog Fru Teale, og trak Øienbrynene
spørgende i Veiret. Jeg ved aldrig, jeg har hørt nævne
den Familie.
Meget rimeligt, indrømmede Gerald. De lever
svært stille. ·
Fenton, gjentog Fru Teale grublende. Nei, jeg
har aldrig hørt dem nævne. Hvor bor de?
——— J Weymangaden.
Fru Teale faldt tilbage i Stolen med et aa aal
hendes Mandvendte sit skuffede Ansigt mod Sønnen, og
Magda og Mathilde udstødte set Skrig.
Weymangadenl Det var langt fra det aristokratiske
Westendz den var befolket med Arbeidersker, Syersker og
Hokere - med Gadesælgere og gamle Torvkjærringer,
saavidt Familien vidste. .
Det er dog vel ikke Weymangaden, Gerald, sagde
hans Far.
Jovist, Weymangaden, gjentog Gerale
—« Men hun kan da umulig være af god Familie,
naar hun bor i Weymangaden, sagde Fru Teale ængstelig
- Familien er refpektabel, svarte Sønnen rolig.
Lauras Mor er Enke; hun arbeider for en Kniplings
forretning, og Laura har været anden Bogholder i vor
Forretning; der traf jeg hende.
Fru Teale«« sukkede tungt.
—— En Bogholderskel ——— en Syerskel stønnede hun.
Aa, Gerald, du kunde ikke have valgt noget værrel
- En fattig Pige, sagde hans Far alvorlig, og vi,
som har næret saa store Forhaabninger for dig; nei, det
kunde ikke være værre.
- En almindelig Arbeiderske, sagde Magda forfærdet;
og alle Ukennesker vil vide det. Nei, Gerald, det kunde
ikke være værre. .
Den- unge Mand saa fra den ene til den anden,for
bauset, saaret og lidt foragtelig.
Uiathilde vendte sig mod ham, hendes Udtryk veks
lede mellem kjærlig Sympathi og Nedslagenhed, idet hun
sagde: Maaske har hun noget, som opveier det alt
sammen; hun er kanske en stor Skjønhed eller et Geni
eller noget sligt noget?
Gerald smilte venlig til hende.
Jeg finder hende naturligvis vakker, sagde han;
men jeg tænker, det er fordi jeg er gladi hende. Jeg
tror ikke at hun vil kaldes en Skjønhed Oghvad Geni
angaar —— ja, saa er hun megetflink i Bogholderiz men
hun hverken synger, maler eller noget af den Slags.
Hun har hverken havt Tid eller Penge til saadant,
stakkars Pigel
Men. Mathilde havde allerede vendt sig fra ham
med en utaalmodig Bevægelse.
Der er ingenting da, sagde hun fortvilet, nei,
det kunde ikke være værre.
Gerald reiste sig.
- Dette er meningsløst, sagde han, ganske ude af
sig selv, det er mere end meningsløst, det er uretfærdigt
og smaaligt. Hvorledes førstandige Folk - eller ialfald
Folk, der ansees for. førstandige, rettede han bittert, kan
sige om et Menneske de aldrig har set det kunde ikke være
værre, det gaar over min Forstand. .
Lad os ikke snakke om det, sagde Fru Teale og
løftede Haanden afværgende. En Diskussion vil ikke
forandre Faktum. Og du skal have Bryllup i næste
Maaned?
Ja, den niendez og J vil naturligvis komme?
spurgte han lidt tvilende.
Aldeles ikke, svarte hans Far kort.
Du kan da ikke vente det, sagde Fru Teale
bebreidende.
Nuvel, hvis Bjerget ikke vil komme til Muhamed,
saa ja, J kjender Fortsættelsen. Straks vi kommer
tilbage fra vor Bryllupsreise, vil vi besøge eder, hvis vi
faar Lov. J maa lære Laura at kjende.
Da han en Time senere reiste havde han Tilladelsen.
Hans Mor og Søstre havde endog kysset ham til
Afsked, og hans Far havde koldt trykket hans Haand.
Men i hans Øren lød stadig den afskylige Paastand:
det kunde ikke været værrel og han var hele Veien meget
tankefuld. 8 P
Ii-
Hele Familien Teale befandt sig i den største Op
hidselse. .
Geralds Bryllupsreise var endt; de havde om Efter
middagen modtaget et Telegram med den Underretning,
at han vilde komme samme Aften med sin Hustru.
Bordet blev dækket, og Fru Teale gik urolig fra den
ene til den anden.
Hendes ZRand sad under Lysekronen med« sin Avis;
men han læste ikke. Magda og Mathilde vimsede om
kring og keg i et væk efter Vognen, der skulde bringe de
Nygifte fra Stationen.
Jeg haaber, sagde Magda og gjorde et nervøst For
søg paa at være freidig, at hun er presentabeL Tænk,
alle de Mennesker som vil komme hid paa Visitl Jeg
vil rigtig haabe, hun ikke er værre end vi tænker
os hende.
Hun kan ikke være værre, sagde Fru Teale trist.
Der hørtes Vognramlen, der stansede ved Døren, og
det ringede stærkt paa Entreklokken.
URD 295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
