Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 17. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse Patienter kommer i Regelen først—»til Lægen,
naar den psychiske Udenattelse, Søvnløsheden og Hjerte
klapningen blir for plagsom, men da er Tilstanden ogsaa
paa gode Veie til at blive kritisk. Før dette Tidspunkt
er det, vi mener, at Hjemmets og Skolens hygieniske Op
gave maa begynde. Uiange for lidet produktive Evner,
og mangen Livslykke kunde sikkerlig være reddet, om
Opgaven havde været førstaaet. Begynder Symptomerne
at indsinde sig, gjør man sikrest Gutten den bedste Tjeneste
ved en Tid absolut at forbyde ham ethvert intellektuelt
Arbeide. Men Eksamen er saa nær, tænk naar han
blot kunde komme over disse U( Dage, og saa er et Aars
Slid og Skolepenge bortkastede, om han skal sidde igjen
i Klassenl Ja vel, ærede Fruel Uken Guttens Helbred
kan ogsaa være ødelagt, om Forsøget voves. Det er et
Hazarspil med stor Jndsats. J hvert Fald, tag Deres
gamle, erfarne Huslæge med paa. Raadl Maaske Til
standen tillader ham at læse et Par Timer om Dagen.
Forældre og Søskende bør vise Hensyntagen til vor Patient.
Støi og Uro i Huset, Selskabelighed og stadig Klimpring
paa Pianofortet af en udslidt Vals, han har hørt hundrede
Gange før, piner Guttens overanstrængte Hjerne. Far
og Mor maa i førstandig Kjærlighed søge at hjælpe ham
over den nagende Tanke paa en førspildt Eksamen, et
bortkastet Aar. Mon ikke Forældres Forfængelighed og
taarnhøie Luftkasteller for den begavede Guts straalende
Fremtid er en übevidst Stimulus til at forcere ham frem?
Er Gutten igjen kommen nogenlunde ovenpaa, be
finder han sig saa at sige i sin Rekonvalescents, kræves
en forøget Omhu. Længter han igjen til Arbeidet, maa
dette nøie doceres for ham, Arbeidstiden blir ikke lang
om Dagen, og Mor maa sørge for en god, kraftig Diæt.
Gymnastik, Ridning, en liden Fodtur til Fjelds har vist
sig hensigtsmæssige, kjølige Bad ligeledes.
De øvrige Forholdsregler, der maa tages, falder ind
under Huslægens Opgave.
Læge
Hakat af vilde xxx-kanten
Det maa betragtes som et Fremskridt, at man iLøbet
af det sidste Aar har begyndt at udnytte de spiselige Sop
arter; men en stor Seier vilde være vunden, hvis man i
vort Land sik Øinene op for, at en ZNængde andre vilde
Planter, der visner bort ved Veikanten og i Bakkehældene
eller bliver opluget og fjernet fra Havernes Grusgange
og Blomsterbed, i Virkeligheden er skikket til Føde for
Menneskene og ligesaa nærende og blodrensende som sde
Grøntsager, der dyrkes i Haverne. Om Vaaren kan man
saaledes lave en udenerket Salat af en Plante der betragtes
som Ugræs, fordi den i frodig Overflødighed spirer frem
ved alle Veikanter; den er almindelig kjendt under Navnet
~Løvetand«, ~den Urt der gror jo mer den trædes.«
J Paris bliver der paa Torvene faldbudt store
Mængder af denne Plante. Der bliver den rigtignok for
ædlet ved Dyrkning; men Franskmænd, der kommer hid,
førsikrer, at vor vilde Løvetand meget godt kan spises, og
at den endogsaa har en finere Aroma end den dyrkede.
Byfolk, der om Sommeren ligger paa Landet, maa
ofte kjøbe sine· Grøntsager i dyre Domme og lade dem
hente fra langt bortliggende Steder. De har formodentlig
ingen Anelse om, at der i Uiark og Skov, ved Elve og
Søer findes vilde Planter der kan erstatte baade Salat-
Blomkaal og de deiligste russiske Erter. Vi skal her kun
nævne de almindeligste af disse Planter.
Der kan tillaves en udenerket Salat af Bladene paa
Cardamine pratensis, cardamjne amara og Cichorium
intybus og af Bladene og de unge Skud paa Vandkarsen.
De fleste har kanske smagt stuvetoxalis acetocella, mens
der kanske ikke er saa mange som ved, at der af de første
fine Blade paa Primula veris, Spiræa ulmaria og Stellaria
media kan blive en ligesaa velsmagende Ret.
Taraxaceen officinale, Løvetand, er dog langt at
foretrække for alle de før nævnte Arter vildtvoksende Grønt
sager. De første lysegrønne Spirer der titter frem tidlig
om Vaaren skjæres af saaledes at den øverste Del af
Roden følger med, vaskes godtog serveres med Olje og
Edikke samt lidt Salt og Peber. De første sine Skudpaa Va
leriane alitoria og Veronica anagallis kan ogsaa benyttes til
Salat, enten alene eller blandet med Karle.
Alle disse Planter er kun spiselige om Vaaren eller tid
lig paa Sommeren; om Høsten kan man derimod faa ud
merketSalat af førskjellige Arter Sop, f. Eks. Champignoner,
Risker, Rørsop og Blomkaalsop.
Sop maa indsamles i klart og tørt Veir. Den maa af
skjæres med Kniv; thi hvis man rykker den op, vil der gjerne
medfølge løs Jord og en Del smaa Spirer der ellers paamin
dre end en Dag kunde have udviklet sig til store Sop.
Uianmaa fjerne de smudsige og markstukne Dele af Sop
pen og skylle den godt; men det eralmindelig ikke nødvendigt
at skrælle den. Rørsop maa dog befries for det slimende Skal
og gamle Champignoner for Frøstolene. Enkelte Soparter,
der ved Kogning og Stegning bliver seige, kan udelukkende
benyttes til Salat, f. Eks. Fingersoppene.
Vi skal her nævne nogle almindelige Regler for Til
lavning af Salat.
Til denne Ret kan man benytte Blade, Rødder Stængler,
Frugt, tilsat med Olje, Eddike, Salt og Peber, undertiden
ogsaa med Sukker, Kapers, Senep og haardkogte Egge
blommer. Forholdet mellem Saucens Bestanddele beror
paa en Smagsag, mens den Maade man blander dem
sammen paa foregaar efter bestemte Regler. Oljen hældes
ganske langsomt sammen med Eddiken, efterat denne først
er blandet med Salt og Peber. Salaten maa ikke svømme
i Saucen, men kun fugtes saa meget, at der ikke bliver en
Draabe igjen paa Fadet, naar Grøntsagerne er opspist.
Hvis man benytter Æggeblommer, er det af Vigtighed,
at disse blandes godt med Oljen.
Hvis Salaten skal blive god, maa man benytte den
fineste Provenceolje og den bedste Eddike, der er at
faar. J Mangel af god Olje kan man bruge raa Egge
blommer eller Fløde, mens Citronsaft kan erstatte Eddike.
Salatfadet bør være af Glas eller ægte Porcellæn,
thi i et Fad af almindelig Fajance kan Salaten let blive
forgiftet, fordi Eddiken har Evne til at opløse Blyoxyd,
der ofte anvendes ved Fabrikationen af nægte Porcellæn.
Den forklædte Brud.
Din sidste Fridag? Min kjære Gut, maa du
virkelig reise idag? sagde Fru Teale ved Frokostbordet og
saa kjærlig paa sin Søn.
Kunde du ikke faa fri en Uge til? sagde hans
Far, mens han førsigtig skar over sit ferske Rundstykke,
naar du er blevet Kompagnon. -
- Det er meget vanskeligt for mig at faa fri nu,
da jeg er Kompagnon, svarte Gerald Teale. Dette var
hele den Ferie, jeg kunde faa, naar
Han stansede pludselig.
Naar ? naar hvad? spurgte Magda.
294 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
