Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 24. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Victorias Kjærlighed
Uf Matthew Gray.
(Oversat fra Engelsk.)
(Forts.)
ort efter den lernbaneulykke der nær havde kostet
min Hustru Livet, blev jeg udnævnt til Redaktør
af Fleet Street Monthly. Dette var en Stilling,
« der netop faldt i min Smag, og med stor Lyst
og Iver tog jeg fat paa mine nye Pligter.
Blandt mine Medarbeidere var ogsaa en Mand
ved Navn Basil Housman, der var meget bereift og
kundskabørig og saaledes af uvurderlig Nytte for Bladet.
Hans livlige og interessante Reiseskildringer, pleiede altid
at gjøre stor Lykke- Housman og jeg havde været Venner
fra Barneaarene, og naar han var i London, pleiede han
altid at komme op til mig. Der var noget overordentlig
fængslende ved denne Mand. Ved sin Elskvaerdighed og
sit aabne ligefremme Væsen erhvervede han sig ogsaa
mange Venner overalt, hvor han kom. Dette var et
slaaende Bevis paa, hvilken Indflydelse et Menneske kan
udøve alene ved sine indre Egenskaber; thi jeg kan ikke
nægte, at han var den styggeste Mand, jeg nogensinde
har seet, ja, hans Hæslighed var saa paafaldende, at den
vakte Opmerksomhed, hvor han kom. Hans Unsigt var
bredt og grovslaat, Trækkene uregelmæssige, Øinene smaa
og dybtliggende og Huden mørk. Ikke engang Haaret
var smukt; de korte Buster der omgav det lidt pudsige
Satyransigt var fuldstændig i Stil med alt det øvrigel k
kort sagt, Manden var saa styg, at de fleste maatte synes,
det var übehageligt bare at se paa ham, indtil de lærte
ham at kjende saa godt, at de glemte Ansigtet for den
aabne, vakre Karakter.
Min Ven hed som sagt Basil Housman. Navnet
skriver sig fra Tyskland, og de mest eiendommelige Træk
ved Basils Karakter var en Urv fra det gamle Fædreland
Min Ven kunde heller ikke rose sig af at have en
vakker Figur, der jo som oftest opveier Mangel paa al
anden Skjønhed; nei, han var liden og uanseelig, havde
altfor lange Urme og altfor korte Ben og var dertil
temmelig korpulent. -
Det var ogsaa langt fra, at han førstod at føre sig
med nogenlunde Unstand og —-Værdighed; han saa næsten
ud som en genert Skolegut, der ikke ved, hvor han skal
anbringe sine Arme, og man kunde vanskelig faa nogen
Anelse om, at man her stod ligeoverfor en intelligent,
begavet Mand, før man hørte ham tale. Hans Stemme
var vidunderlig smuk dyb, melodisk og udtryksfuld. Hans
Væsen var i høi Grad vindende og sympatisk, især naar
han henvendte sig til Kvinder eller Børn. Han kom ofte
op til os, men altid uden i Forveien at melde sin Ankomst,
da han var bange for at gjøre Bryderi og desuden vidste,
at han var lige velkommen til alle Tider.
Da jeg en Eftermiddag i Begyndelsen af November
kom hjem efter en temmelig anstrengende Dag paa Kon
toret, saa jeg Housmans Reiseeffekter i Entresem Plæds,
Gladstoneposer, Haandkufferter, ZEsker og andre Pakke
nelliker stængte formelig Veien for mig.
Halloz Der har vi ham alleredel raabte min
Ven varmt og hjertelig, idet han kom ud fra mit Kontor
med en stor Pibe i Munden.
Velkommen tilbage, Housman, raabte jeg og
trykkede hans Haand. Det er jo en hel Evighed, siden
jeg har seet dig.
Jeg falder rigtig med Døren ind i Huset, sagde han.
Aldeles ikke, svarte jeg; du ved, du er altid vel
kommen. Hvor længe er det, siden vi saa hinanden sidst?
ToiAar, fem Maaneder og fjorten Dage, svarte
Housman raskt. For at være ganske nøiagtig, jeg reiste
herfra Kl. 44
- Kjære Ven, spar mig for alle Enkeltheder, svarte
jeg. Det er fuldstændig nok, at jeg har dig her i god
Beholdl A propos ved min Kone, at du er kommet?
-Ja vist ved hun det. led har drukket Te med
hende, og vi har pratet en hel Del sammen det er
næsten to Timer, siden mit Værelse blev sat i Stand.
——— ZNen hvorfor ligger da alle disse Ting her?
- Fordi jeg kun skal være her en Nat. leg maa
reise til Southsea med første Tog i Morgen, og jeg havde
tænkt at bede dig følge med mig.
Det er umuligt, svartejeg, jeg er Redaktør ved du.
- Hør paa mig lad dine Redaktorpligter hvile
for en Stund. leg er din ældste Ven, ved du, og nu
forlanger jeg, at du imorgen skal spandere lidt af din
kostbare Tid paa mig - men jeg vil ikke sige mere, før
vi har spist. Naar skal vi spise?
- Straks haaber jeg. Min Kone spiser i Klubben
i Aften, saa vi bliver ganske alene. leg skal bare gaa
op og gjøre en Smule Toilette; om fem Minuter mødes
vi i Spisestuen.
Under Maaltidet udfoldede Housman al sin Elsk
værdighed og Underholdningsevne Han gav tilbedste den
ene Historie efter den anden og fortalte med en saadan
uforlignelig Humor, at jeg Gang paa Gang brast i en
hjertelig Latter, og jeg lagde Merke til, at Tjenerne ogsaa
havde meget vanskelig for at holde sig alvorlige.
Da vi havde spist, gik vi ind i Bibliotheket, satte os
i hver vor magelige Lænestol og strakte Benene henimod
den flammende Kaminild.
Nu, frem med hvad du har paa Hjerte, sagde
jeg og saa paa min Ven.
Han vendte sig mod mig og saa smilende paa mig,
mens jeg talte. Hans skarpe nærsynte Oine lyste af
Glæde; næsten et halvt Minut sad han hensunken i Tan
ker; derpaa udslyngede han følgende Ord med et Efter
tryk, som om han sendte et Pistolskud lige iAnsigtet
paa mig: -
Jeg tænker paa at gifte mig.
Housmans mange Venner havde altid forudsagt, at
han aldrig skulde komme til at gifte sig, at slig en Røver,
som han var, aldrig vilde komme til at sætte Bo som
andre, at en, der havde en saadan Kjærlighed til Naturen
og til Menneskeslægten i Almindelighed, aldrig vilde komme
til at koncentrere sine Følelser paa en eneste Kvinde. I
dette Punkt havde jeg altid delt den almindelige Mening,
og i min store Overraskelse og Glæde sprang jeg uvil
kaarlig op for at gratulere ham paa det hjerteligste.
Han rakte frem sit Uhyre af en Haand ligesom for
at stanse den Ordstrøm, han ventede skulde komme.
leg ved, hvad du vil sige, sagde han. Lad os
antage, at du alt har sagt, hvad du vil, og lad os gaa
over til Sagen. leg tænker paa at gifte mig. Min
Forlovede heder Victoria Hynton. " leg traf hende ombord
paa en af Postskibene da jeg reiste fra Indien sidst. Hun
fulgte sine Forældre og sin Bror til England. Hendes
Far, O. P
. Hynton, er en Amerikaner af den sædvanlige
Type og har tjent en Mængde Penge paa Olje. De
tænker at leie et Hus i Nærheden af Southsea, og Vic
toria har lovet at blive min, saasnart som jeg kan faa
gjort de nødvendige Forberedelser til Bryllupet. leg er
op over Ørene forelsket i Victoria, og hun er forelsket i
mig. Mr. og INrs. Hynton vil gjerne have en Eng-
TT
L- .
298 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
