Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 24. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lænder til Svigersøn, alt er gaat efter Ønske, kort sagt,
jeg er det lykkeligste Menneske i hele Verden.
- Er din Forlovede vakker? spurte jeg efter en
kort Pause.
Housman lagde sig magelig tilbage i Stolen og
begyndte at dampe noget ganske førskrækkeligt af den lange
Pibe. Han sad og iagttog Røgen, der hvirvlede sig
omkring ham for lidt efter lidt at spredes i det halv
mørke Værelse. Derpaa tog han Piben ud af Munden,
vendte sig om og saa paa mig.
Du har vel ingen Tro paa en Elskerszapsodier?
spurte han. s
Jo, naar Elskeren er saa ærlig og sand som du,
svarte jeg. Jeg er af den Mening, at man aldrig kan
være formeget forelsket i sin Forlovede før Bryllupet.
Jeg tror paa heftige Forelskelserz de holder længst alligevel.
Han smilte paa en temmelig sardonisk Maade.
- Du havde vel mindst tænkt, at jeg havde en saa
dan Nyhed at fortælle dig. -
Nei, oprigtig talt, det kunde jeg ikke tænkt mig,
svarte jeg. Du har gjort dig saa elskværdig for alle
Piger, som kom i din Vei,« saa jeg træde ikke, det laa
for dig at hellige dig saa ganske og aldeles til en enkelt.
- Hør nu, sagde han og slog med en Gang over
ien anden Tone. Jeg taaler ikke, at nogen holder Gjøn
med dette; dertil er det en altfor alvorlig Sag. Jeg er
tilsidst bleven fanget for Livet, jeg har maattet overgive
mig med Hjerte og Sjæl. Jeg er rigtignok fem og treti-
Aar, og hun er atten; men i dette Tilfælde er ikke Alders
forskjellen af nogen Betydning.
——— Det var jo bra, sagde jeg; for du er rigtignok
en hel Del ældre end hende. Men sig mig nu, hvorledes
hun ser ud. Kan du ikke vise mig et Fotografi af hende.
Her ligger det, sagde han og bankede paa sin
Vestelomme. Du skal straks faa se det;,men jeg vil først
give dig en Beskrivelse af hende.
at dig i Korthed, svarte jeg.
un er høi og lys, begyndte Housman.
Jeg ved aldrig jeg har truffet nogen saa lys. Intet
er mørkt paa hende undtagen Oinenez de er store, straa
lende og brune som en Nød; her Han trak et
Fløielsetui op af Lommen, trykkede paa Fjæren og rakte
det hen til mig, forat jeg skulde se.
Nu kan du dømme selv, sagde han. Synes du ikke,
jeg har været den heldigste Fyr under Solen?
Ganske interessert betragtede jeg Fotografiet. Det
var et Prosilbillede af en Ung Pige af ganske ualmindelig
Skjønhed. Ansigtstrækkene var saa regelmæssige som paa
en græsk Gudinde, Hovedet ædelt formet, og det krøllede
Haar, der foran omgav Ansigtet som en Glorie, var fæstet
i en malerisk Knude i Nakken.
- Hun ser ud til at være en stor Skjønhed, sagde
jeg. Men jeg kan ikke nægte for at jeg gjerne vilde se
hende en face. Paa dette Billede kan man ikke faa
noget Indtryk af Øinene.
- Jeg fortalte dig jo, at Øinene var mørke, sagde
Housman, - mørke brune og straalende. Han stansede
og var en Stund taus. Derpaa tilføiede han pludselig.
Gray, jeg har endnu noget at fortælle dig
Victoria er blind.—
Jeg saa forbauset paa ham og kunde ikke finde Ord
for, hvad jeg følte.
Blind fra sin tidligste Barndom, vedblev han.
Hun husker ikke, at hun har seet Solen, Havet eller noget
af det vakre, Gud har skabt. Du vil saaledes kunne før
staa, at Aldersforskjellen i dette Tilfælde ikke gjør det
mindste.
Jeg kunde endnu ikke faa et Ord frem.
Housman sad og stirrede paa mig i spændt Forvent
ning om, hvad jeg vilde sige.
Gode Gudl raabte jeg tilsidst-
Min Ven reiste sig med Heftighed.
- Jeg vidste, hvad du vilde sige, og . dog haabede
jeg, du ikke vilde sige detl raabte han. Hvorfor skulde
jeg ikke elske en blind Pige? Forstaar du da ikke, at
det er det fornuftigste, jeg nogensinde har gjort.
Nei, det førstaar jeg ikke, svarte jeg. En blind
Hustrul Store Gud, Housman, hvad er det du har gjortl
Er der intet Haab om, at hun nogensinde kan faa sit
Syn igjen?
äts-...« Gud forbyde detl svarte han.
- Hvad mener du?
lntet andet end hvad jeg siger.
Housman satte sig atter ned.
- Forstaar du ikke, hvad jeg mener? begyndte han.
Kan du virkelig ikke førstaa mig? Det er jo netop
heldigt for mig, at jeg faar en Kone som Victoria
mit Udseende ved du.
- Sludderl svarte jeg. Ved du da ikke, at unge
Piger beundrer stygge Mænd? Og desuden de, som
kjender dig synes, slet ikke, du er styg.
lO, jeg er, svarte han. Sandheden lader sig
desværre ikke nægte. Det er et Faktum som jeg ikke har
tænkt videre over før; men da jeg traf Victoria, saa jeg
mig opmerksomt i Speilet, og det kunde ikke nndgaaes, at
jeg maatte drage visse Slutninger. leg ved, jeg er den
styggeste Mand i Verden; det. er en Kjendsgjerning, som
jeg tager med forholdsvis Ro, fordi jeg ved, at Victoria
tror, jeg er vakker. Ja, det er et heldigt Tilfælde, der
har ført mig sammen med denne elskelige blinde Pige.
Skjønt jeg selv er styg, er jeg nemlig meget vanskelig med
Hensyn til Kvinder. Min Hustru maa være Renheden
selv. Hendes Karakter maa være ren som Guld. Hendes
Tanker og Jde-er maa ligge høit over Hverdagslivet, —-
kort sagt, hun maa være mere beslægtet med Himlen, end med
lorden. Victoria er i Besiddelse af alle de Egenskaber,
jeg beundrer hos en Kvinde. Hun er bleven holdt borte
fra alt stygt trivielt og hverdagsligt og har merkelig nok
udelukkende faat Lov til at fylde sin Sjæl med skjønne
Billeder. Hun ser ud som Godheden og Renheden i egen
Person. Ja, du kan selv dømme, naar du faar se hende.
Du kan ikke tænke dig, hvilke besynderlige Forestillinger
hun har dannet sig om mig. Hun indbilder sig, at jeg
er et Ideal af mandlig Skjønhed. Nu førstaar du kanske,
at det Øieblik, Victoria fik sit Syn igjen, vilde blive
skjæbnesvangert for mig.
- Siden hun har været blind, fra hun var ganske
liden og nu er atten Aar, er det vel ikke sandsynligt, at
hun nogensinde kommer til at se, svarte jeg. Naturligvis
maa jeg gratulere dig, Housman. Du har altid været
noget for dig selv, og en blind Kone vil sætte Kronen
paa alle dine Extravagancer. Jeg behøver vel ikke for
tælle dig, at jeg brænder af Længsel efter at se Miss Hynton.
Det glæder mig. Kanske du reiser med mig til
Southsea imorgen?
Med største Fornøielse.
Straks efter reiste min Ven sig og sagde Godnat.
Tidlig næste Morgen begav vi os paa Veien til South
sea, kom frem Kl. 12 og kjørte lige til Hyntons, hvor
vi blev modtaget paa det hjerteligste. F s
ort .
URD 299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
