Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 24. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst og Jndustri.
11.
»
I en Artikel, der for nogen Tid siden har staaet i
FF dette Blad, har jeg fremstillet den Bevægelse,
J » der for Øieblikket gaar over Europa, og som
- ogsaa her hjemme synes at skulle vinde indpas.
. leg førsøgte at gjøre indlysende, hvilken Vel
signelse det vilde være for vort Land, hvis vort Haand
værk vilde tage Kunsten i sin Tjeneste, saa at vi i Tider
nes Løb kunde udvikle en national Kunstindustri, der vilde
blive ligesaa eiendommelig og gjøre vort lille Land lige
saa bekjendt i det store Europa, som vor Literatur og
Musik paa sin Vis allerede har gjort det.
Naar man har gjennemstreifet flere af de største Kul
turlande og sammenlignetudenlandskHaandværk og Industri
med vor hjemlige, er Forskjellen iøinefaldende og i første
Øieblik nedslaaende. .
IMen har man Troen paa, at vi er et ungt Folk
med hele Ungdommens friske Mod og Eiendommelighed,
da vover man dog at haabe, at det Land, der i saa utrolig
kort Tid har naaet saavidt ·i andre Retninger, ikke endnu
er udbrugt, men at det ogsaa har skjulte Kræfter og Evner,
der endnu en Gang kan komme til at forbause det for
vænte Europa.
8 Vis-
ki- .
Uagtet jeg tør betegne det som en Overtro, at vor
bildende Kunst i samme Grad som vor Literatur og Musik
er saa særlig norsk, findes der dog herhjemme blandt dens
Dyrkere saa megen Smag, saa megen Dannelse og saa
megen Stilsans, at jeg ikke nærer nogen Tvivl om Mulig
heden af at kunne skabe norsk Kunstindustri.
Men Omskabningen maa være meget vidtrækkende
Thi det er et uafviseligt Faktum, at det allermeste, som
produceres herhjemme i alle Haandværksgrene, er stygt,
rigtig fælt stygt er detl
Det er da min Hensigt i denne Artikel at skissere de
Omrids, en saadan Omskabning burde have.
di-
Eftersom hele Retningen synes at være udgaaet fra
det Muntheske Billedvæv, burde vel Udviklingen ledes ud
i fra denne og fra Begyndelsen af være mere malerisk
dekorativ end egentlig plastisk og arkitektonisk.
Desuden har vi allerede ganske betydelige Stentøi- og
Klædefabriker i vort Land, paa hvilke vor Opmerksomhed
i ganske særlig Grad bør fæstes.
Det er nemlig simpelthen en Skandale, hvilke Pro
dukter disse Fabriker vover at overskylle Landet med.
Soliditeten kan være bra nok, Stoffet meget respektabelt,
men Mønstrene! Mønstrenell
Jsær paa Godtkjøbsvarerne; de er alle gjennem
gaaende honible, hverken mere eller mindre.
For først at tale om Stentøiet, saa skal man lede
længe før man finder et eneste billigt Service, en eneste
Kop, der ikke i alle Maader er plump og smagløs.
De bedste er de ganske hvide; og derfor gaar ganske vist
ogsaa disse blege, triste Servicer bedst.
Men Folk i Almindelighed er nu glade i Farver,
de synes det liver op paa et Bord, og denne Farvesans
hos Menigmand er baade sund og glædelig. —— Der bør
være lidt af en Fest over selv det tarveligste Maaltid, og
der bliver uvilkaarlig det, naar Bordet formelig er over
sneet af skjønne Blomster og fristende Frugter. lkke
sandt? Det glæder ens Øie især naar man kommer
træt hjem fra en slidsom Dag og en mørk og lang Vinter
tid trykker Humøret. .
Bevaresl Vi har saamæn ogsaa nu billige kolorerede
Servicerl Men Farverne er rigtignok som Gift og Edder,
saa et Menneske med lidt Farvesans kunde blive bange
for at spise Mad paa dem. »
Hvorfor ialverden kan det ikke være det samme for
Fabriken, om den giver sine Kulører en anden Nuance
og sine Roser og Blommer en skikkelig Faconl De
ruinerer sig saavist ikke ved at betale en Kunstner nogle
Kroner for et Mønster, de erhverver sig derimod et Navn
for at have smukke og smagfulde Varer.
Og Sagen har ikke kun denne ekonomiske Side; thi
det daglige Syn paa al denne gloende Stads ødelægger
Folks naturlige Skjønhedssans, saa de tilslut ikke kan
skjelne ondt fra godt, selv om de vilde.
I Frankrig har man allerede anlagt store Fabriker
til Forarbeidelse af billige smagfulde Servicer. Man
har særlig taget opigjen den gode gamle bretagnske eller
normanniske Stilart, - naiv, enkel og smuk. Det er
vistnok væsentlig for at modarbeide den Invasion af tysk
gyseligt Stentøi, deri Frankrig som saa mange andre
Steder og desværre ogsaa hos os, er blevet en slem Kon
kurrent ved sin store Prisbillighed
Nu har det vist sig, at disse franske Fabriker tilfulde
kan optage Konkurrencenz man kan faa hele Stel til
aldeles übegribeligt billige Priser.
Hvorfor kan ikke vi gjøre det samme?
Vi har dog saavidt Tradition; at vi maatte kunne
komponere et vakkert Mønster. leg tænker mig, at en
dygtig Kunstner letvindt gjorde noget meget originalt og
morsomt af f. Eks. de Rosemalinger, man i gamle Dage
førsirede Ølboller og Skabe med. Og saa de rare In
skriptionerne, da, malede med krøllede, førsigtige Bogstaver
omkring Fadenes Randel
I samme Smag maatte der ogsaa kunne gjøres
Servicer til høiere Priser, idet man f. Eks. tog Ideer fra
Munthes Eventyrbilleder eller Holmboes stiliserede Blomster
og Landskaber.
Sandelig den Fabrik, som indlod sig paa et saa
dant Vovestykke, vilde gjøre en voldsom Lykke paa pariser
udstillingen Anno 19001 Det kan jeg førsikrel
Det siger sig da selv, at hvad der ovenfor er sagt
om Servicer,ogsaa gjælder Stentøisfabrikernes øvrige Frem
bringelser saasom Vaskestel, alleslags Vaser, Urner, Nips
gjenstande o. s. v. -
Vi gaar nu videre i vor Udvikling. Har man reist
lidt omkring i Landet og seet sig om i Stuerne, kan man
gribes af en ren Forfærdelse over, hvor udplyndrede Hjem
mene er blevne i de sidste Aar. Opkjøbere har besøgt
hver Afkrog og for Spotpris erhvervet sig alle de stadse
lige Ting,— der igjennem Aarene havde samlet sig sammen
og var blevet Familiens Pryd og Stolthed.
Vægtigt Sølvtøi, snirklede Skabe, Tiner, Aaklæder,
ja selv Bedstefaders gamle Stol er bleven trukket ned fra
sin støvede Plads paa Loftet for at bringes til Byen og
sælges til England.
Og istedenfor alt dette rige og solide er Stuerne fyldte
med hæslige Kramvarer, - haltende Pindestole, gloende
~moderne« Bordtæpperl Man behøver ikke at være
udpræget national, for at føle Sorg over disse norske Hjem,
der planmæssigt er herjet til bedste for LNister lenkins
from Hull, og man skal ikke have stor Sans for Tradi
tionens Betydning i et Folk for at indse, hvilket kulturelt
Tab vi har lidt og fremdeles hvert eneste Aar lider ved
disse stadige Udtapninger af de faa Ting, vi endnu har
igjen af gammelnorsk Kunstindustri.
leg har allerede forhen paa et andet Sted frem-
sk.
I
URD ZOZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
